Krav om erstatning i forbindelse med placering af deponerede midler i Nordea Invest Aktiv Rente.
| Sagsnummer: | 942/2009 |
| Dato: | 17-09-2010 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard og Karin Sønderbæk. |
| Klageemne: |
Rådgivning - investering
Pant - stiftelse |
| Ledetekst: | Krav om erstatning i forbindelse med placering af deponerede midler i Nordea Invest Aktiv Rente. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med placering af deponerede midler i Nordea Invest Aktiv Rente.
Sagens omstændigheder.
I 2005 havde klagerens erhvervsvirksomhed, anpartsselskabet A med adresse i Danmark, en driftskredit på 400.000 kr. i Nordea Bank. Klageren og dennes hustru, H, havde en privat kredit på 200.000 kr. Banken havde håndpant i et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i klagerens og H’s fælles faste ejendom i Danmark, hvor H havde bopæl. Klageren havde siden 1999 haft bopæl i Schweiz.
I 2006 solgte klageren og H ejendommen, og H flyttede til Schweiz. I den forbindelse stillede banken krav om indfrielse af privatkreditten og fuld sikkerhed for driftskreditten. Efterfølgende accepterede banken at videreføre engagementet, idet sikkerheden i ejerpantebrevet blev erstattet af en deponering på 200.000 kr.
Efter aftale med H blev deponeringen den 21. februar 2007 omlagt til 1.894 stk. investeringsbeviser i Nordea Invest Aktiv Rente, som samme dag blev købt til kurs 105,40, svarende til en kursværdi på 199.627,60 kr. Ved brev af samme dato sendte banken papirerne vedrørende oprettelse af sikkerhedsdepot og pantsætningsdokument til klagerens underskrift. Af brevet fremgår bl.a.:
"…
Efter aftale skal der ligge værdipapirer for 200.000 kr. til sikkerhed. I den forbindelse aftalte vi, at der købes aktiv rente for dette beløb.
Aktiv rente er en investeringsforening som køber sikre danske obligationer. Udbytte stiler efter markedsrenten + 1%. Udbyttet for 2006 har været 4,25%.
…"
Ifølge Nordea Invests brochuremateriale om afdelingen Aktiv Rente var investeringsbeviserne lav risiko og et alternativ til en almindelig opsparingskonto. Endvidere fremgår bl.a.:
"…
Trygt indre – spændende ydre
Ideen bag afdelingen er at se investering i et bredere perspektiv. Vi bygger afdelingen på en tryg kerne af danske obligationer med et lag af udenlandske obligationer udenpå. Det yderste lag består dels af obligationer med høj kreditværdighed, og dels af mere eksotiske investeringer i virksomhedsobligationer med lavere kreditværdighed og høj rente samt af obligationer fra såkaldte højrentelande.
…"
Ved brev af 5. december 2008 rejste banken med henvisning til virksomhedens kapitalforhold krav om nedskrivning af driftskreditten til 200.000 kr. Desuden skulle sikkerhedsdepotet også tjene til sikkerhed for både privatkreditten og driftskreditten. Privatkreditten skulle nedskrives med 5.000 kr. pr. måned. Begrundelsen herfor var, at banken som følge af klagerens og H’s ophold i udlandet ikke havde indblik i deres personlige indkomst- og formueforhold.
Ved brev af 27. december 2008 gjorde klageren indsigelse mod bankens krav. Klageren anførte bl.a.:
"…
Det, du siger, hvis vi sådan går helt ind til benet, er, at jeg kan få lov at låne 200.000 kr. til min erhvervskredit og ingen privatkredit, hvis jeg samtidig stiller 200.000 kr. til sikkerhed og betaler for det. Det giver jo ingen mening, og jeg finder det ret urimeligt. Samtidig trækker jeg slet ikke på min erhvervskredit for øjeblikket, men kun på min privatkredit.
Du baserer samtidig dit skøn på regnskabet for 2007, som du fik i august og henviser til igangværende arbejder, som du har svært ved at vurdere. Disse er jo for længst ovre, og hvis du havde spurgt kunne du da have fået ultimo balance i november eller december.’
At jeg har taget ophold i udlandet er jo heller ikke nyt, hvilket er sket siden 1999, og jeg mindes heller ikke, at du har spurgt til mine personlige indkomstforhold.
…"
Det lykkedes ikke at opnå enighed mellem parterne. Som konsekvens heraf afsluttede klageren og H kundeforholdet. I den forbindelse blev investeringsbeviserne den 10. februar 2009 solgt til den aktuelle kurs, som var 95,15, svarende til en kursværdi på 180.214,10 kr.
Parternes påstande.
Den 19. august 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal dække kurstabet på ca. 20.000 kr. på investeringsbeviserne i Nordea Invest Aktiv Rente.
Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at banken rådgav ham og H til at placere den kontante deponering i Nordea Invest Aktiv Rente, som ifølge banken var sikre danske obligationer. De ønskede ikke at løbe nogen risiko men blot at få en fornuftig rente. Det er derfor uforståeligt, at papirerne efter ca. 2 år faldt i værdi med ca. 20.000 kr.
Kurstabet blev realiseret som følge af bankens urimelige ændringer af vilkårene for engagementet. Det gav således ikke nogen mening at stille 200.000 kr. til sikkerhed for at låne 200.000 kr. Han har været kunde i Nordea i ca. 30 år. Siden 1999 har han haft bopæl i udlandet, hvilket ikke tidligere har givet anledning til betænkeligheder fra bankens side. Virksomheden er et sundt lille konsulentfirma, som på grund af overskud for tiden ikke har brug for at trække på driftskreditten.
På baggrund af bankens urimelige vilkår så han sig nødsaget til at afslutte mellemværendet, hvorved tabet på investeringsbeviserne blev realiseret.
Nordea Bank Danmark har anført, at klageren selv valgte at stille sikkerhed i form af et værdipapirdepot i stedet for en kontant deponering. Baggrunden var, at afkastet på investeringsbeviserne på daværende tidspunkt var bedre, end den rente banken kunne tilbyde på et kontant indestående. Prisen for dette valg var, at klageren måtte acceptere en vis risiko på værdipapirerne.
Der blev ikke stillet krav fra bankens side om at realisere sikkerhedsdepotet. Salget skete på klagerens eget initiativ. Handlen blev gennemført som execution only, og der blev således ikke ydet rådgivning i den forbindelse.
Der er ikke noget ansvarsgrundlag for banken, hverken i forbindelse med de krav, der blev stillet til sikkerheden, indkøbet af værdipapirerne eller salget af disse.
Klagerens tab på investeringsbeviserne begrænser sig til 2.020,50 kr., idet han i 2007 og 2008 fik udbetalt udbytte på i alt 17.993 kr.
Det indgik i aftalen med virksomheden, at driftskreditten skulle genforhandles årligt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at Nordea Bank begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i forbindelse med sin rådgivning af klageren og dennes hustru om placering af sikkerhedsdeponeringen på 200.000 kr. i investeringsbeviser i Nordea Invest Aktiv Rente i begyndelsen af 2007. Ifølge brochuremateriale vedrørende Aktiv Rente bygger afdelingen bl.a. på "en tryg kerne af danske obligationer med et lag af udenlandske obligationer udenpå".
Baggrunden for placeringen var en forventning om en forrentning, der oversteg den forrentning, der kunne opnås på en deponeringskonto. Uanset det af banken anførte om, at investeringsafdelingen investerede i "sikre danske obligationer" måtte klageren indse, at forventningen om en højere forrentning blev modsvaret af en risiko. Ankenævnet lægger i den forbindelse til grund, at den anbefalede investering ikke risikomæssigt adskilte sig væsentligt fra udelukkende danske obligationer.
Det må lægges til grund, at klageren i februar 2009 selv traf beslutning om salg af investeringsbeviserne, hvorved han realiserede kurstabet på ca. 20.000 kr.
Ankenævnet har ikke taget stilling til, om banken som sket ved brevet af 5. december 2008 var berettiget til at stille krav om nedskrivning af kreditterne. Driftskreditten, der er ydet til et anpartsselskab, er ikke omfattet af Ankenævnets kompetence.
Som følge af det anførte træffes følgende
">a f g ø r e l s e :Klagen tages ikke til følge.