Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning ved finansiering af ejerlejlighed med valutalån samt spørgsmål om banken havde påtaget sig en forpligtelse til at overvåge kursudviklingen. Spørgsmål om forældelse.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning ved finansiering af ejerlejlighed med valutalån. Spørgsmål om banken havde påtaget sig en forpligtelse til at overvåge kursudviklingen samt spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank.

I forlængelse af et møde i banken den 9. marts 2007 optog klageren et valutalån i banken på 778.748,81 CHF med en variabel rente på for tiden 3,6 % p.a. til finansiering af sin lejlighed. Lånet blev afregnet til kurs 462,28, svarende til 3.600.000 DKK.

I september 2007 optog klageren et yderligere valutalån på 244.661,92 CHF i banken til finansiering af en projektlejlighed, som han netop havde købt. Klageren havde endvidere indgået aftale om køb af en tredje lejlighed. Lånet var med en variabel rente på for tiden 4,16 % p.a. og blev afregnet til kurs 449,6, svarende til 1.099.999,99 DKK.

Begge lån var afdragsfrie og skulle indfries i 2017. Renterne skulle betales hvert kvartal. Gældsbrevene vedrørende lånene indeholdt bl.a. følgende:

"… Andre kreditoplysninger …

Da der er tale om et valutalån, kan der ske kursudsving og renteændringer. …

Banken er ikke ansvarlig for eventuelle tab, som låntager måtte konstatere i forbindelse med optagelse af lån i valuta. Banken har gjort låntager bekendt med, at der er valutakursrisiko forbundet med valutalån, og at der er særlige skattemæssige forhold ved lån i valuta. …"

Klageren modtog afregningsnotaer med opkrævning af renter for de to lån hvert kvartal. I sagen er fremlagt afregningsnotaer af 17. og 25. marts 2015, hvoraf fremgår, at kursen på CHF var henholdsvis 700,94 og 711,16, og at lånene kunne omlægges til anden valuta.

Banken har anført, at kursudviklingen på CHF løbende blev drøftet med klageren bl.a. den 1. oktober 2008 og på et møde den 4. maj 2009. Klageren har bestridt, at han løbende blev rådgivet om kursudviklingen.

I efteråret 2013 solgte klageren en af lejlighederne. Banken har anført, at den anbefalede klageren at nedbringe restgælden på valutalånene med provenuet fra salget, men at klageren i stedet valgte at indfri et realkreditlån og et prioritetslån i DKK. Klageren har anført, at han fulgte alle bankens anbefalinger.

Ved e-mails til banken af 30. december 2013 og 30. december 2014 rejste klageren indsigelse mod bankens rådgivning. Klageren forbeholdt sig erstatning og anførte, at banken havde oplyst, at den ville overvåge kursudviklingen og oplyse ham om kursudsving, så han kunne omlægge lånet, hvis han kom i risikozonen. Den 3. juni 2015 rejste klageren atter indsigelse mod banken. Den 10. juli 2015 afviste banken klagerens indsigelser og anførte bl.a., at et evt. krav om erstatning var forældet.

Parternes påstande

Den 15. december 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal erstatte ham tabet, som han vil blive påført i forbindelse med indfrielse af lånene.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken anbefalede ham en boligfinansiering med valutalån i stedet for almindelige realkreditlån. Han havde ikke tidligere hørt om og havde ingen indsigt i valutalån. Han fulgte alle bankens anbefalinger.

Han blev ikke rådgivet behørigt om risikoen ved valutalån, hverken mundtligt eller skriftligt. Hvis banken fastholder, at han blev rådgivet korrekt, må banken fremlægge dokumentation herfor. Den generelle ansvarsfraskrivelse i gældsbrevene udgør ikke en rådgivning eller en behørig oplysning om den væsentlige risiko ved et valutalån.

Banken anførte, at risikoen var minimal og lovede, at den ville overvåge lånene og give ham besked, hvis der var ”fare på færde”. Han havde derfor ikke anledning til selv at følge kurserne. På mødet i forbindelse med låneoptagelsen henviste banken til de store tv-skærme, hvor banken overvågede kurserne. Hvis banken fastholder, at den ikke havde påtaget sig at overvåge lånene, må banken fremlægge dokumentation herfor.

Det af banken anførte om, at den løbende rådgav ham om kursudviklingen, er ikke rigtigt. Tværtimod forsømte banken at underrette ham om kursstigningerne. Han blev heller ikke opfordret til at omlægge lånene. Lånene blev derfor ikke omlagt i tide. Lånene burde have været omlagt for flere år siden. Banken har ikke dokumenteret, at den rådgav ham om kursudviklingen og mulighed for omlægning. Bankens henvisninger til sit interne og ensidige ”kommentarsystem” er udokumenterede påstande. Han har betalt store gebyrer til banken og gik trygt ud fra, at banken ville kontakte ham som meddelt.

Notaerne indeholder ikke oplysning om den aktuelle gæld i DKK.

Han vil blive påført et tab, når lånene skal indfries.

Kravet er ikke forældet.

Danske Bank har anført, at klageren med sin underskrift på gældsbrevet indgik en bindende aftalte om optagelse af valutalånene.

I lånedokumenterne var det udtrykkeligt anført, at banken havde gjort klageren bekendt med, at der var en valutarisiko forbundet med valutalån.

Det fremgår af bankens interne kommentarsystem, at klageren på mødet den 9. marts 2007 gav udtryk for, at det var vigtigst for ham at få den laveste ydelse her og nu. Dette var baggrunden for optagelsen af valutalånet i marts 2007. Det andet valutalån blev ydet i forbindelse med klagerens køb af en projektlejlighed. Det fremgår af bankens kreditbevilling, at klageren oplyste banken om, at han var kraftigt eksponeret på ejendomsmarkedet, og at han derfor ville sætte sine lejligheder til salg.

Banken påtog sig ikke en pligt til at overvåge lånene.

Klageren modtog løbende oplysning om lånenes udvikling. Klageren modtog renteafregningsnotaer, hvoraf valutakursen på CHF fremgik. Det fremgår af bankens interne kommentarsystem, at banken løbende rådgav klageren om udviklingen af valutalånene og opfordrede klageren til at indfri eller omlægge lånene. Den 1. oktober 2008 noterede klagerens rådgiver, at han havde drøftet CHF med klageren, og at klageren ønskede at fastholde lånene af likviditetshensyn. På mødet den 4. maj 2009 blev risikoen ved stigende CHF samt mulighed for omlægning af lånet drøftet.

I forbindelse med klagerens salg af en af lejlighederne i efteråret 2013 rådgav banken klageren om risikoen for, at kursen på CHF kunne udvikle sig i negativ retning med stigende gæld til følge. Banken anbefalede klageren at nedbringe restgælden på valutalånene med provenuet fra salget. Klageren afviste dette og meddelte, at han ikke ville sælge lejligheden, hvis provenuet skulle bruges til at delindfri valutalånene.

Klageren har ikke dokumenteret sit tab.

Et evt. krav er endvidere forældet, da rådgivningen fandt sted i 2007. Klageren har ikke foretaget sig det fornødne for at afbryde forældelsen.

Ankenævnets bemærkninger

I marts og september 2007 optog klageren to 10-årige afdragsfrie valutalån i Danske Bank på henholdsvis 778.748,81 CHF og 244.661,92 CHF til finansiering af to lejligheder. Klageren har anført, at bankens rådgivning i forbindelse med låneoptagelserne var mangelfuld. Klageren har endvidere anført, at banken havde påtaget sig en forpligtelse til at overvåge lånene og rådgive ham om omlægning. Banken har bestridt dette.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Danske Bank ved rådgivning af klageren i forbindelse med optagelsen af valutalånene begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar. Ankenævnet henviser herved bl.a. til gældsbrevenes afsnit ”Andre kreditoplysninger”. Ankenævnet henviser endvidere til, at det måtte stå klageren klart, at der ved optagelse af lån i en anden valuta end danske kroner er en risiko for, at kursen på den anden valuta udvikler sig ugunstigt, således at restgælden i danske kroner stiger.

Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at klageren har indgået aftale med banken om, at den skulle overvåge lånene og kontakte klageren, hvis det kunne være fordelagtigt for klageren at omlægge dem.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.