Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren som følge af indklagedes råd om at omlægge 30-årige 7% obligationer til 30-årige 6% obligationer.
Sagens omstændigheder.
I februar 1998 indgik klageren med indklagede en depotplejeaftale. Af aftalen fremgår:
"1. Formål Formålet med aftalen er gennem regelmæssige eftersyn af porteføljen at opnå højst muligt afkast ved indgåelse af investeringsforretninger indenfor de aftalte investeringsrammer. Banken garanterer ikke et bestemt afkast.
2. Advisering Det aftales at eftersyn foretages af banken hvert år, første gang i juli 1998.
På grundlag af hvert eftersyn påtager banken sig efter bedste skøn at rådgive kunden om køb og salg. Køb og salg sker i hvert tilfælde efter kundens forudgående godkendelse, som kan være såvel skriftlig som mundtlig.
......
4. Investeringsramme og kundens risici Kunden er blevet orienteret om, at enhver investering er forbundet med risici. Kundens risici afhænger af de valgte investeringsrammer, samt hvilke investeringer, der konkret foretages inden for rammerne.
Investeringsanbefalinger afgives efter bankens frie skøn og inden for nedenstående grænser angivet i procent af den samlede investerede kapital. Kundens risikovillighed følger derfor af de valgte investeringsrammer.
Procentfordelingen for porteføljen beregnes ud fra de enkelte aktivers opgjorte eller skønnede værdi på tidspunkter for depoteftersyn
Min | Max. | |
Danske obligationer, herunder via Uni-invest | 0% | 100% |
Kontantindskud | 0% | 100% " |
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med indgåelsen af depotplejeaftalen oplyste, at han var meget risikovillig og kunne acceptere til tider meget store udsving i kursværdien; han ønskede et løbende afkast af obligationerne, men var ikke afhængig af et bestemt årligt udbetalt afkast. Klageren oplyste endvidere, at han var omfattet af virksomhedsskatteordningen.
Ved indgåelsen af depotplejeaftalen blev klagerens midler placeret i 7% Uni-kredit 2029 obligationer.
Efter udtrækningen i januarterminen 1999 var klagerens nominelle obligationsbeholdning 2.666.000 kr. 7% Uni-kredit 2029. Pr. 1. april 1999 fik klageren udtrukket 643.000 kr. og genkøbte 550.000 kr., hvorefter beholdningen udgjorde nominelt 2.573.000 kr.
Pr. 1. juli 1999 fik klageren udtrukket nominelt 450.000 kr. Ved skrivelse af 30. juni 1999 rettede indklagede henvendelse til klageren. Af skrivelsen fremgår:
"Depoteftersyn - sælg 7% Uni-kredit 2029
Jeg har som aftalt foretaget eftersyn af dine obligationer i dit depot nr. [-956] og depot nr. [-247].
.......
Ud fra mit kendskab til dine ønsker og krav til investeringerne, anbefaler jeg følgende, hvis du fortsat er meget risikovillig:
Sælg restbeholdningen på 2.123.000 kr. af 7% Uni-kredit 2029 på grund af udtræknings risikoen mm.
Ønsker du fortsat 30-årige obligationer - med den risiko det indebærer - anbefaler jeg, at du køber 6% Uni-kredit 2029, som du har en del af i forvejen.
Obligationerne kan i øjeblikket købes til ca. kurs 95,50.
Køb også 6% Uni-kredit 2029 for de 450.000 kr. obligationer, der er udtrukket pr. 1. juli 1999.
Jeg ringer til dig på fredag kl. 10-11 om mine anbefalinger."
Indklagede har anført, at indklagedes medarbejder fredag den 2. juli 1999 forsøgte at kontakte klageren telefonisk; klageren var ikke hjemme, hvorfor det med klagerens ægtefælle blev aftalt, at medarbejderen på ny ville ringe mandag den 5. juli 1999 mellem kl. 15 og 16.
Mandag den 5. juli 1999 henvendte klageren sig om formiddagen i sin lokale afdeling af indklagede. Klageren indgik herefter aftale om salg af beholdningen af 7% papirer til kurs 100,25, idet klageren samtidig købte 6% papirer (2029) til kurs 94,95. Klagerens køb udgjorde nominelt 2.235.000 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 4. august 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de to fondshandler foretaget den 5. juli 1999.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han fulgte indklagedes råd i skrivelsen af 30. juni 1999 om omlægning til 6% papirer. Omlægningen har medført en nedgang i årlige renteindtægter på 14.400 kr. mod en kursgevinst på 112.000 kr.
Han finder ikke, at der var nogen særlig udtrækningsrisiko på 7% papirerne, da kursen ved salget på disse var 100,25. Ved en efterfølgende samtale med indklagedes rådgiver oplyste denne, at renten ville falde yderligere, og at det derfor var en god ide at sælge, men der var lige så stor chance for, at kursen ville stige.
Der var tale om et dårligt råd, idet han mister en renteindtægt i 30 år på 14.400 kr. mod en skattefri kursgevinst på 112.000 kr. Hans revisor anbefalede ham straks at handle tilbage, men da var kurserne ændret, således at det ville koste ham ca. 20.000 kr.
Indklagede undlod at rådgive om de konsekvenser, det ville få for ham ved at følge omlægningsrådet.
Indklagede har anført, at klageren på rådgivningstidspunktet fik den rigtige anbefaling. Indklagedes råd om omlægning beroede på, at 7% 2029 i første halvdel af 1999 havde været konverteringstruet. Således havde klageren pr. 1. april fået udtrukket ca. 20% af sin beholdning og pr. 1. juli ca. 17,5% af beholdningen.
Det var indklagedes hensigt ved den telefonsamtale, der er nævnt i skrivelsen af 30. juni 1999, at forklare klageren fordele og ulemper ved en omlægning. Det kan ikke af skrivelsen udledes, at omlægningen skulle være sikker, således at der kun ville være fordele forbundet med den. Det var disse forhold, som investeringsrådgiveren ville have drøftet med klageren. Klageren valgte imidlertid at undlade at benytte sig af tilbudet om mundtlig rådgivning, idet klageren forinden rettede personlig henvendelse i anden afdeling og gennemførte omlægningen.
Ved omlægning til 6% papirer ville klageren undgå sådanne store udtrækninger. Klagerens renteafkast ville blive mindre ved omlægningen, men kun ca. 10.000 kr. ved beskatning efter virksomhedsskatteordningen (32%) og kun 6.000 kr. ved 58% skat (når renter tages ud af virksomhedsskatteordningen).
En omlægning måtte bero på en vurdering hos klageren om, hvorvidt renteniveauet var faldende, hvorefter en omlægning måtte ske, inden 7% papirerne blev udtrukket/udtrækningstruede.
På anbefalingstidspunktet var det indklagedes officielle renteprognose, at den lange rente ville falde lidt på kort sigt, men stige igen på langt sigt. På anbefalingstidspunktet var 7% 2029 ikke længere for alvor konverteringstruet, men til gengæld var kursforskellen til 6% 2029 på 5-6 kurspoint. I april 1999, hvor 7% papirerne for alvor var konverteringstruede, var kursforskellen kun ca. 3 point.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede handlede ansvarspådragende ved den 30. juni 1999 at anbefale klageren en omlægning af 7% Uni-kredit 2029 til 6% Uni-kredit 2029.
Klageren valgte at gennemføre forslaget til omlægning som anbefalet i skrivelsen af 30. juni 1999 uden forinden at have drøftet forslaget med indklagede, uagtet at indklagedes medarbejder havde oplyst, at klageren ville blive kontaktet om skrivelsen.
Herefter finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge.
Som følge heraf