Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

21603027
Bidragsforhøjelse.
Klageren har i sin ejendom to kortrentelån F1 og F3, som begge er ydet af det indklagede instituttet, F3-lånet som led i en låneomlægning i september 2015. Af aftalegrundlaget for lånene fremgik det, at instituttet kunne fastsætte og ændre bidragssatsen og ændre beregningsprincipperne herfor i lånenes løbetid. Instituttet varslede i februar 2016 bidragsforhøjelser, hvorved den årlige bidragssats på klagerens to lån pr. 1. juli 2016 ville stige fra 1,6192 til 2,0588 pct. og fra 0,4608 pct. til 0,7608 pct. Klageren rettede i februar 2016 henvendelse til instituttet med en protest over bidragssatserne, som betød forhøjelser på mere end 25 henholdsvis 60 pct., og som klageren fandt urimelige. Klageren anmodede derfor om, at bidragsbetalingen blev fastholdt på det hidtidige niveau. Instituttet redegjorde den 26. februar 2016 over for klageren for bidragsforhøjelserne, som blev fastholdt.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle tilbagekalde den seneste bidragsstigning og krævede endvidere, at der kom lovgivningen på området, som beskyttede forbrugeren mod kontinuerlige stigninger. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at klageren havde oplyst, at han ingen information fik om bidragssatserne og om instituttets frie ret til at lade disse stige ubegrænset. Der var i sagen fremlagt et rådgivningsskema, som ikke specifikt omtalte risikoen for bidragsforhøjelser. Henset til den klare hjemmel, som omtaltes flere steder i aftalegrundlaget, og som klageren gennem sin accept af lånene havde tiltrådt, fandt Nævnet, at et manglende rådgivningsskema ikke kunne få den virkning, at aftalegrundlaget og dermed bidragsforhøjelserne blev tilsidesat. Nævnet fandt endvidere ikke, at klageren på anden måde havde bevist eller sandsynliggjort, at han ikke havde modtaget tilstrækkelig rådgivning. Med hensyn til rimeligheden fandt Nævnet, at bidragsforhøjelserne, der var foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kunne anses for vilkårlige, og at der ikke var grundlag for at anse disse for åbenbart urimelige. Det lå uden for Nævnets kompetence at tage initiativ til, at der kom lovgivning på området, som beskyttede forbrugeren mod kontinuerlige stigninger. Nævnet afviste derfor denne del af klagen. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.

K E N D E L S E

afsagt den 22. september 2016


JOURNAL NR.: 2016-01-03-027-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 30. august 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Morten B. Pedersen
Anna Marie Ringive
Jacob Elverum
Lars K. Madsen




SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren har i sin ejendom et kortrentelån F3 på 1.799.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut, som han optog i 2007 med 2. prioritetspanteret efter et 5 pct. obligationslån på 1.663.000 kr., som ligeledes var ydet af indklagede.

Af det for lånet udstedte pantebrev fremgår følgende af de særlige bestemmelser:

”1. Hæftelse og vilkår
----------------------
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.
…

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende pantebrev.
…

5. Bidrag
Bidraget beregnes som en procentdel af pantebrevets restgæld. Bidragssatsen for nærværende lån er angivet under ”Rente- og betalingsvilkår”. …(Indklagede)… kan forhøje bidragssatsen og ændre beregningsprincipperne herfor. Meddelelse herom vil i så fald blive givet til debitor(er) med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

Ved ændring af bidragssats eller beregningsmetode ændres lånets ydelser.”

Klageren omlagde den 30. september 2015 obligationslånet på 1.663.000 kr. til et lån på 1.592.000 kr. som kortrentelån F3. Af lånetilbuddet af den 31. juli 2015 fremgår følgende tekst om bidrag:

”Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i Långuiden.”

Af den for lånet udstedte Låne- og pantsætningsaftale fremgår følgende af de særlige bestemmelser:

”Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.
…

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.
…

Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidrag og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

I forbindelse med låneoptagelsen blev der udarbejdet et rådgivningsskema efter reglerne om god skik. Af skemaet fremgår følgende:

”Vi, …(klagerne)… … har modtaget rådgivning af …(indklagede)… i forbindelse med optagelse af lån med sikkerhed i fast ejendom.

Til brug for rådgivningen har vi på …(indklagedes)… foranledning oplyst følgende:

Om vores erfaring med at optage lån:
Nogen erfaring – Vi har optaget lån med sikkerhed i fast ejendom 1-3 gange inden for de sidste 10 år.

Om vores økonomiske forhold:
-Vi har ikke ønsket at oplyse om vores økonomi i forbindelse med denne låneoptagelse.

Risikovillighed
Vi ønsker lav ydelse og accepterer risikoen for, at ydelsen kan variere ubegrænset samt lånets manglende beskyttelse af friværdi i boligen ved rentestigninger.

Tilpasningslån F1-F9 klassificeres som et gult lån i henhold til bekendtgørelse om risikoklassificering af lån. Vælges Tilpasningslån F10 klassificeres lånet som rødt. Jo længere periode, der vælges mellem rentetilpasningerne desto mere kursfølsomt bliver lånet, og da lånet er inkonverterbart kan indfrielseskursen derfor stige til væsentligt over kurs 100.

Om vores forventninger til lånets løbetid
Vi har ingen planer om at indfri/ekstraordinært afvikle lånet.

…(Indklagede)… har i den forbindelse oplyst følgende:

De væsentligste egenskaber ved det valgte lån
Lånet er et Tilpasningslån med variabel rente.

Hvis der på et senere tidspunkt aftales en periode uden betaling af afdrag, vil det betyde, at ændringer i renteniveauet i den afdragsfrie periode vil give større variation i ydelsen end på lån med afdrag. Herudover er vi også indstillet på, at ydelsen forhøjes, når periode uden afdrag udløber, eller at lånet forfalder til fuld indfrielse, når lånet udløber.

…

Et lån med variabel rente koster typisk mindre end et lån med fast rente. Til gengæld kan renten og dermed ydelsen på lånet både stige og falde. Bidraget kan justeres med forudgående varsel.

Kursen på et rentetilpasningslån ændrer sig, i takt med at renteniveauet ændrer sig. Kursudsvingene vil typisk være større, jo længere rentetilpasningsperioden er.

Lånet har ikke en friværdibeskyttende egenskab, da kursen på lånets bagvedliggende obligationer ikke kan forventes at falde i når samme grad som boligens værdi ved stigninger i renteniveauet.

Vilkår i forbindelse med optagelse af lånet
Lånet er et kontantlån og har direkte sammenhæng med obligationer. Den endelige rente er derfor afhængig af obligationernes handelskurs. Der er mulighed for at kurssikre.

Det kan være en god idé at ændre forskudsregistreringen i forbindelse med optagelsen af lånet.

…

Øvrige råd

Anden lånemulighed
I forbindelse med rådgivningen er vi blevet gjort opmærksom på, at Fastforrentet obligationslån med afdrag kan udgøre et alternativ til det lån, som vi har indgået aftale om.

Tilpasningslån med afdrag har 0,9% årlige omkostninger i procent (ÅOP).

Alternativt lån Fastforrentet obligationslån med afdrag har 3,6% årlige omkostninger i procent.”

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.

Kursskæring (kursfradrag ved udbetaling/refinansiering og kurstillæg ved indfrielse) er afhængigt af den valgte låntype – herunder hyppigheden hvormed lånetypen refinansieres. Se nærmere om kursfradrag og kurstillæg i de almindelige forretningsbestemmelser for obligationshandel.

Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelser over for klageren:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… har ikke fast rente i hele løbetiden og er uden afdrag. Hvis I vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder jeres bidragssats til den laveste i …(indklagede)… Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variabel rente og lån uden afdrag.

Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Tilpasningslån (F1) variabel rente
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 1.799.000,00
Nuværende årlig bidragssats i pct. 1,6192
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 2,0588
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 1.977,10
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. Desuden ændrer jeres rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer jeres samlede betaling sig også.

Læs bagsiden af brevet
Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at ændre dit lån, finder du flere oplysninger på bagsiden af dette brev.”

- 0 –

”Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Tilpasningslån (F3) variabel rente
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 1.554.438,05
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,4608
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 0,7608
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 1.165,83
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. Desuden ændrer jeres rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer jeres samlede betaling sig også.”

Klageren rettede den 25. februar 2016 henvendelse til indklagedes kundeservice:

”Vi har modtaget jeres skrivelse vedr. …(indklagedes)… forhøjelse af bidragssatserne pr. 1. juli 2016, der for vores vedkommende betyder en forhøjelse på henholdsvis >25% og >60%.

Uanset myndigheders krav og markedets forventninger, forekommer denne stigning fuldstændig urimelig.

Vi vil derfor venligst bede jer fremsende fyldestgørende dokumentation for de påståede krav og forventninger, der retfærdiggør så voldsom en stigning i vores bidragsbetaling. Såfremt dette ikke er muligt, forventer vi naturligvis, at vores bidragsbetaling efter 1. juli 2016 bliver fastholdt på det nuværende niveau.

Vi ser frem til at høre fra jer pr. mail.”

Indklagede besvarede den 26. februar 2016 klagerens henvendelse:

”Vi kigger lige nu ind i en verden, hvor der venter markant strengere lovkrav til, hvor meget kapital vi skal lægge til side, når vi låner penge ud. Så hvis vi fortsat skal kunne låne ud til danske boligejere og dansk erhvervsliv, er vi nødt til at handle. Derfor står …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… ved en skillevej. Vi kan enten nedskalere forretningen. Det vil bl.a. betyde, at vi vil skulle hæve priserne markant. Eller vi kan børsnotere os. Vi vurderer, at en børsnotering er det klart mest attraktive for vores kunder. Men selvom vi planlægger en børsnotering, kommer vi desværre ikke uden om en prisstigning. En børsnotering kræver, at vi leverer et afkast på niveau med markedet for at kunne tiltrække kommende investorer. Derfor varsler vi i dag en prisstigning på realkreditlån for at forbedre indtjeningen og samtidig sikre den kapitalpolstring, der er nødvendig på grund af de kommende lovkrav.

Det er dog vigtigt at holde fast i, at der er tale om en prisstigning, der vil være langt mindre, end den ville være uden en børsnotering.

Udover det indfører vi også fordelsmodellen KundeKroner. Med KundeKroner vil du som kunde opleve, at store dele af det fremtidige udbytte fra et børsnoteret …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… kan blive udbetalt til dig. Du vil simpelthen kontant komme til at mærke, at du er kunde hos os.

Vi har i Denmark i mange år været vant til ekstremt lave bidragssatser. På trods af at vi nu hæver dem, har vi fortsat en af Europas mest attraktive og billige modeller for boligfinansiering.

Derudover kan du google Basel 3 og Basel 4, som viser de kommende krav til virksomheder som vores.”

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at tilbagekalde den seneste bidragsstigning. Klageren kræver endvidere, at der kommer lovgivning på området, som beskytter forbrugeren mod kontinuerlige stigninger.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han fra starten af 2008 har haft flexlån, og at han har fået kontinuerlige årlige stigninger i bidragssatserne. Efter hans opfattelse kan det ikke være rigtigt, at der ikke er et loft på bidragssatserne. Det er skruen uden ende og umuligt at planlægge sin økonomi efter, hvilket er frustrerende.

Det kan heller ikke være rigtigt, at man er stavnsbundet på den måde. Det er en effekt af den manglende lovmæssige indgriben og mangel på konkurrence i markedet.

Han fik masser af rådgivning fra banken, da den anbefalede og promoverede indklagede, men han fik ingen information om den virkelige ”fare”, nemlig bidragssatserne og indklagedes frie ret til at lade dem stige ubegrænset.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 8. november 2007 fik udbetalt et 30-årigt F1 tilpasningslån på 1.799.000 kr. med prioritet efter et 5 pct. lån på 1.663.000 kr. til indklagede. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 31. december 2016. Lånet refinansieres næste gang den 31. december 2016.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,6720 pct. ud fra et belåningsinterval på 37-80 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 4.195.000 kr.

Bidraget blev med virkning pr. den 1. juli 2016 forhøjet til 2,0588 pct. Med den nuværende bidragsmodel vil tillægget til bidragssatsen for afdragsfrihed bortfalde automatisk 1. januar 2017 som følge af udløbet af den afdragsfrie periode.

Klageren valgte i 2015 at omlægge lånet på 1. prioriteten, og fik den 30. september 2015 på grundlag af lånetilbud af 31. juli 2015 udbetalt et 30-årigt F3 tilpasningslån på 1.592.000 kr. Lånet refinansieres næste gang den 30. juni 2018.

Bidraget på lånet er fastsat til 0,4608 pct. ud fra et belåningsinterval på 0 – 45 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 3.568.233 kr.

Bidraget er med virkning pr. den 1. juli 2016 forhøjet til 0,7608 pct.

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016
Med virkning fra 1. juli 2016 har indklagede forhøjet bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen.

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagede)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkredit-koncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af pantebrevet fra 2007 og låne- og pantsætningsaftalen fra 2015. Begge suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Såvel pantebrevet og låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalerne til at forhøje bidragssatsen,

at den gennemførte bidragsforhøjelse er ensartet for alle kunder med samme låntyper,

at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik, og

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Klageren anfører, at han ingen information fik om bidragssatserne og om indklagedes frie ret til at lade disse stige ubegrænset.

Der er i sagen fremlagt et rådgivningsskema, som ikke specifikt omtaler risikoen for bidragsforhøjelser. Henset til den klare hjemmel, som omtales flere steder i aftalegrundlaget, og som klageren gennem sin accept af lånene har tiltrådt, finder Nævnet imidlertid, at et manglende rådgivningsskema ikke kan få den virkning, at aftalegrundlaget og dermed bidragsforhøjelserne tilsidesættes. Nævnet finder endvidere ikke, at klageren på anden måde har bevist eller sandsynliggjort, at klageren ikke har modtaget tilstrækkelig rådgivning.

Med hensyn til rimeligheden finder Nævnet, at bidragsforhøjelserne, der er foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kan anses for vilkårlige, og at der ikke er grundlag for at anse disse for åbenbart urimelige. Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.

Klageren kræver endvidere, at der kommer lovgivning på området, som beskytter forbrugeren mod kontinuerlige stigninger. Sådanne initiativer ligger uden for Nævnets kompetence. Denne del af klagen afvises derfor.

Som følge af det anførte

b e s t e m m e s

Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.


Henrik Waaben / Susanne Nielsen