Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
| Sagsnummer: | 21/2022 |
| Dato: | 12-12-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Andreas Moll Årsnes, Jacob Ruben Hansen, Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål
Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klager medhold.
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
Sagens omstændigheder
I februar 2019 ansøgte klageren, der er født i 1997, om et lån på 75.000 kr. i Santander Consumer Bank. Låneansøgningen er ikke fremlagt i sagen.
Klageren har oplyst, at han ugen inden låneansøgningen ansøgte om et lån hos sin egen bank, pengeinstitut P1, hvor han fik et afslag. To dage efter ansøgte han et om lån hos pengeinstitut P2, som også afviste hans låneansøgning. Én dag senere ansøgte han om et lån på 10.000 kr. hos pengeinstitut P3, som også afviste hans låneansøgning. Han ansøgte endvidere om et lån hos pengeinstitut P4, som også afviste hans lånansøgning.
Han ansøgte herefter om et lån på 75.000 kr. hos Santander Consumer Bank. Banken har oplyst, at den til brug for kreditværdighedsvurderingen indhentede oplysninger om klageren fra blandt andet eSkatData, KreditStatus og fra klageren selv, herunder den på ansøgningstidspunktet senest offentliggjorte årsopgørelse, som var fra 2017, de på ansøgningstidspunktet seneste tre måneders lønsedler, og oplysninger om klageren var registreret i RKI eller debitorregisteret, om klageren havde fast ejendom eller indregistrerede køretøjer, og om der var udlæg i disse.
I en redegørelse af 21. februar 2022 for bankens kreditværdighedsvurdering af klageren har banken oplyst, at den ved kreditværdighedsvurderingen i 2019 lagde følgende oplysninger til grund:
|
Datainformation |
Værdi |
Datakilde |
|
Antal voksne |
1 |
Oplysning fra kunden |
|
Antal hjemmeboende børn |
0 |
Oplysning fra kunden |
|
Skyldig Restskat |
0 |
E-SKAT |
|
Boliggæld |
0 |
N/A |
|
Nettoindkomst pr. måned |
- |
Beregning af bruttoindkomst |
|
Bruttoindkomst pr. måned de seneste 3 måneder |
33.132,00 |
E-SKAT |
|
Antal biler i husstand |
0 |
Oplysning fra kunden |
|
SKAT restance |
0 |
|
|
Total gæld |
0 |
E-SKAT |
|
Gæld siden indhentede Årsopgørelse |
LAUS 12.126,00 12.000,00 0 months LAUS 36.400,00 36.400,00 0 months |
KreditStatus |
|
Antal aktive lån i Kreditstatus |
2 |
KreditStatus |
|
Visa eller Dankort |
- |
Oplysning fra kunden |
|
Jeg har følgende antal kort, mastercard, benzinkort |
- |
Oplysning fra kunden |
|
Ejendomsværdi af danske ejendomme |
0 |
E-SKAT |
|
Beskæftigelseskategori |
Funktionær/Timelønnet |
Oplysning fra kunden |
|
Boet på nuværende adresse siden |
aug.2018 |
CPR-registeret |
|
Statsborgerskab |
Dansk |
Oplysning fra kunden |
|
Nuværende beskæftigelse siden |
okt.2018 |
Oplysning fra kunden |
|
Civil stand |
Single |
Oplysning fra kunden |
|
A-Kasse |
- |
E-SKAT |
|
Indestående i pengeinst., obligationer, pantebreve |
Kr. 4.391 |
E-SKAT |
|
SAFE |
- |
Kundens ansøgning |
|
Ansøgt beløb |
75.000 kr. |
Kundens ansøgning |
|
Ansøgt løbetid |
36 mdr. |
Kundens ansøgning |
|
SKAT årsopgørelse |
2017 |
E-SKAT |
|
SKAT indkomst |
Kr. 56.713 årsindkomst jf. SKAT |
E-SKAT |
|
Boligforhold |
Lejebolig |
Oplysning fra kunden |
|
Husstands rådighedsbeløb |
Kr. 14.000 |
Oplysning fra kunden |
Banken vurderede, at klageren var kreditværdig, hvorfor parterne den 27. februar 2019 indgik en låneaftale om et lån på 75.000 kr. Det fremgik blandt andet af låneaftalen, at lånet skulle afvikles over 36 måneder, at den månedlige ydelse var ca. 2.798 kr., at de samlede kreditomkostninger i lånets løbetid var 25.899 kr., og at klageren skulle betale i alt 100.899 kr. tilbage. Debitorrenten var variabel i hele lånets løbetid og udgjorde ved stiftelsen 18,95 % p.a. Den pålydende rente udgjorde 17,48 %. Ved for sen betaling blev lånet tilskrevet rykkergebyrer i henhold til renteloven, og der blev ud over den i låneaftalen aftalte rente tilskrevet en morarente i henhold til principperne i renteloven.
Klageren har fremlagt udskrifter fra SKAT, der vedrører klagerens personlige skatteoplysninger for 2016, 2017 og 2018. Af disse fremgår, at klagerens årlige indkomster i 2016, 2017 og 2018 var 52.851 kr., 61.160 kr. og 108.481 kr.
Klageren har fremsendt en lønseddel for perioden 1. november 2018 til 30. november 2018. Det fremgik af lønsedlen, at klageren på dette tidspunkt var støttebeboer, hvilket han modtog et honorar for på 4.682,67 kr. Herudover fremgik 190 kr. for et skattepligtigt personalegode og 2.732 kr. for fri kost og logi. Den samlede løn inkl. skattepligtige goder før skat var 7.604,67 kr. Efter skat modtog klageren i alt 1.276,67 kr. Klageren har oplyst, at han af dette beløb skulle betale 900 kr. aconto til vand, varme, el, og forsikring, hvorefter der var ca. 376 kr. tilbage pr. måned til afbetaling af lån.
Banken har anført, at den fremlagte lønseddel alene må vedrøre en del af klagerens løn, og at der på ansøgningstidspunktet fremgik andre oplysninger om klagerens indkomstforhold af eSkatData. Banken har fremlagt følgende udskrift fra eSkatData:
|
Virksomhed SE-Nummer |
|
|
|
-722 |
|
|
|
Startdato |
Stopdato |
Dispositionsdato |
|
2019-02-01 |
2019-02-28 |
2019-02-28 |
|
Bruttoindskomst |
|
(C) Bruttoløn sidste md. |
|
Opl. Mangler |
|
29.495,19 kr. |
|
Brutto Feriepenge |
|
(C) Bruttoløn over 3 md. |
|
950,58 |
|
33.132,36 kr. |
|
Person Løntimer |
|
(C) Beregnet Skat Procent |
|
Opl. Mangler |
|
10% |
|
Indkomsttype Kode |
|
(C) Skattefradrag A-Kasse |
|
00 (Modtager S.U: Nej) |
|
0,00 kr. |
|
Lønkode For-/Bagud |
|
(C) Samlet Gæld |
|
B |
|
0,00 kr. |
|
(C) Ejendomsværdi |
|
(C) Renteudg. Real |
|
0,00 kr. |
|
0,00 kr. |
|
(C) Renteudg. Bank |
|
(C) Indestående |
|
0,00 kr. |
|
4391,00 kr. |
Klageren har oplyst, at han på långivningstidspunktet havde syv lån. Klageren har udarbejdet følgende oversigt over lånene:
” [Långiver 1]
Næste afdragsdato: 2019-04-03
Tilbagebetaling næste afdrag: 383,78 kr.
Fuld tilbagebetaling pr. d.d.: 1.107,05 kr.
[Långiver 2]
Næste afdragsdato: 2019-04-06
Tilbagebetaling næste afdrag: 1.151,35 kr.
Fuld tilbagebetaling pr. d.d.: 3.262,07 kr.
SANTANDER
Næste afdragsdato: 2019-04-01
Tilbagebetaling næste afdrag: 2948 kr.
Fuld tilbagebetaling pr. d.d.: 77.250 kr.
[Långiver 3]
Næste afdragsdato: 2019-04-01
Tilbagebetaling næste afdrag: 2200 kr.
Fuld tilbagebetaling pr. d.d.: 13.520 kr.
[Långiver 4]
Næste afdragsdato: 2019-04-01
Tilbagebetaling næste afdrag: 1016 kr.
Fuld tilbagebetaling pr. d.d.: 8147 kr.
[Långiver 5]
Næste afdragsdato: 2019-04-02
Tilbagebetaling næste afdrag: 1216 kr.
Fuld tilbagebetaling pr. d.d.: 8689 kr.
[Långiver 3]
Næste afdragsdato: 2019-04-01
Tilbagebetaling næste afdrag: 513 kr.
Fuld tilbagebetaling pr. d.d.: 3274 kr.
[Långiver 6]
Næste afdragsdato: 2019-04-01
Tilbagebetaling næste afdrag: 1200 kr.
Fuld tilbagebetaling pr. d.d.: 13000 kr.
[Långiver 7]
Næste afdragsdato: 2019-03-22
Tilbagebetaling næste afdrag: 500 kr.
Fuld tilbagebetaling pr. d.d.: 12000 kr.”
Banken har oplyst, at lånet blev misligholdt, og at lånet blev sendt til et eksternt inkassofirma. Banken har fremlagt en kontoudskrift, hvoraf det blandt andet fremgår, at klageren blev opkrævet første rykkergebyr den 16. april 2019, og at han den 15. januar 2020 skulle betale 97,69 kr. i morarenter. Herudover fremgår det, at klageren foretog flere delvise førtidige indbetalinger, såsom blandt andet en betaling på 11.937 kr. den 19. november 2019.
Banken har herudover oplyst, at lånet er blevet indfriet.
Klageren har oplyst, at hans forældre under protest foretog de delvise førtidige indbetalinger på hans vegne. Klageren har anført, at han flere gange kontaktede banken telefonisk og via e-mail, fordi banken ikke havde iagttaget kreditaftalelovens regler om kreditværdighedsvurdering og for at anmode om et møde eller drøftelse af en afdragsordning, men at banken meddelte, at lånet ikke var gammelt nok, hvorfor klageren skulle betale eller gå i retten.
Parternes påstande
Den 17. januar 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at låneaftalen er ugyldig, hvorfor Santander Consumer Bank skal betale de renter, gebyrer og omkostninger tilbage, som han har betalt i forbindelse med afviklingen af lånet.
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken ikke udførte en korrekt og nødvendig kreditværdighedsvurdering. Havde banken udført en korrekt kreditværdighedsvurdering, var han ikke vurderet kreditværdig på lånetidspunktet, da han ikke havde økonomisk mulighed for at betale lånet tilbage.
Der fremgik ikke kun to lån i KreditStatus på långivningstidspunktet, som banken har påstået. På långivningstidspunktet var der syv lån, hvoraf størstedelen var kviklån. Han havde ansøgt om lån hos flere pengeinstitutter, herunder P1, P2, P3 og P4, men alle havde afvist hans ansøgninger. Kun långiverne 1-7 som overvejende var kviklånsfirmaer og banken, havde vurderet ham kreditværdig. Långiverne havde alene bevilliget lån i størrelsesordenen 14.-20.000 kr., hvorimod banken havde bevilliget et lån på 75.000 kr. Kviklånsfirmaerne har, på trods af at deres krav var mindre, allerede betalt renter og gebyrer tilbage, da de har erkendt, at de ikke havde foretaget en korrekt kreditværdighedsvurdering. Banken har hverken ønsket at gå i dialog eller på nogen måde indvilliget i at tilbagebetale det forlangte.
Han var single og boede i en lejebolig. Han havde en fast nettoløn på 1.276 kr. om måneden og 376 kr. efter at have betalt udgifter til vand, varme, el, og forsikring, hvorfor han på intet tidspunkt var i stand til selv at tilbagebetale lånet til banken og heller ikke de syv øvrige lån. Lånet i banken medførte eller forværrede hans overgældsætning. Af denne grund og for at hjælpe ham besluttede hans forældre sig for under protest at betale en stor del af beløbene. Samtidig blev han nødsaget til at droppe sin studieplads, så han kunne forsøge at afvikle sin gæld de næste to år.
Banken har selv oplyst, at kreditværdighedsvurderingen blandt andet blev foretaget på baggrund af hans samlede årsindkomst for 2017. Hans samlede årsindkomst i 2017 var 56.713 kr., hvorfor banken ikke kunne være i tvivl om, at den højere løn pr. måned stammede fra ekstraordinære tilkaldevagter eller vikartimer.
Banken reklamerede ulovligt på to hjemmesider for spil. Det var her, han blev fristet af bankens reklamer, mens han spillede. Han lånte penge, hvorefter han tabte det lånte på samme hjemmeside, hvor banken reklamerede for lånet. Banken havde vist over 1.000 reklamer på hjemmesider for spil, hvorfor den havde gjort alt, hvad den kunne for at indfange størstedelen af landets ludomaner. Den havde ligeledes brugt cookies, så den var sikker på at påvirke flest mulige af landets mest sårbare gennem sin konstante opfordring til at låne penge. Han har fremsendt dokumentation til banken, der viser, at han i to år har været i behandling for ludomani.
Praksis fra Forbrugerombudsmanden i tilsvarende sager viser, at lånet erklæres ugyldigt i henhold til aftaleloven, hvorefter debitor alene er forpligtet til at betale det lånte beløb, men ikke renter, gebyrer og andre påløbne omkostninger. Banken skal derfor tilbagebetale renter, gebyrer og andre omkostninger til ham.
Santander Consumer Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den forud for bevilling af lånet foretog en sædvanlig og tilstrækkelig kreditværdighedsvurdering af klageren.
Banken har ikke tilsidesat sine forpligtelser i henhold til kreditaftaleloven og har ad flere omgange efter 2019 foretaget justeringer i kreditværdighedsvurderingsprocessen i takt med, at Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har lavet vejledninger, der skaber klarhed om reglernes fortolkning.
Banken vurderede på baggrund af oplysninger fra blandt andre eSkatData, KreditStatus og fra klageren selv, at klageren havde råd til at låne pengene, og at klageren efter betaling af en månedlig ydelse på 2.798 kr. ville have et rådighedsbeløb, der oversteg det på daværende tidspunkt vejledende rådighedsbeløb. Banken havde foretaget kreditværdighedsvurderingen på baggrund af kundetypen 2a i Finanstilsynets ”Vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, m.fl.” Af denne fremgik, at kundetypen 2a udgør kunder med normal bonitet. Der var med disse kunder lav sandsynlighed for, at de ikke kunne klare deres forpligtelser. Det månedlige rådighedsbeløb for kundetypen 2a skulle minimum være 5.000 kr. pr. voksen.
I forhold til klagerens oplysning om indtægt er det ikke usædvanligt, at unge og nyuddannede ansøgere oplever en stor udvikling i deres månedlige indtægt, hvorfor historiske økonomiske data ikke kunne stå alene med denne type ansøgere. Klageren havde blandt andet i sin lånansøgning oplyst, at han havde et rådighedsbeløb på 14.000 kr. Klagerens oplysning om rådighedsbeløbet var dog ikke udslagsgivende for kreditværdighedsvurderingen, da der blev taget udgangspunkt i de indhentede data fra eSkatData, m.v. Af eSkatData fremgik der nogle højere indtægter, end dem som klageren har fremført, hvorfor den fremlagte lønseddel alene måtte vedrøre en del af klagerens løn.
Klageren var en støttebeboer på et kollegie. Støttebeboere er sædvanligvis robuste og har et stort overskud til at hjælpe andre unge mennesker. Ud over deres løn bor støttebeboere vederlagsfrit, hvilket repræsenterer en ikke uvæsentlig værdi.
Klageren oplyste, at lånet delvist skulle anvendes til at indfri to andre forbrugslån, som banken var opmærksom på via oplysningerne fra KreditStatus.
Banken var ikke på ansøgningstidspunktet bekendt med, at klageren led af ludomani, som klageren har anført. Klageren har ikke fremlagt beviser på, at han på ansøgningstidspunktet havde orienteret banken om, at han led af ludomani.
Banken har ikke overtrådt markedsføringslovens regler om at reklamere på spillehjemmesider. Klageren har ikke fremlagt beviser på, at banken har handlet i strid med markedsføringsloven.
Banken har til støtte for sin afvisningspåstand anført, at der på klagetidspunktet ikke længere bestod et kundeforhold, da lånet var blevet fuldt ud tilbagebetalt.
Ankenævnets bemærkninger
Den 27. februar 2019 optog klageren et lån på 75.000 kr. inkl. 25.899 kr. i kreditomkostninger, i alt 100.899 kr., hos Santander Consumer Bank. Lånet skulle afvikles med 36 månedlige ydelser á ca. 2.798 kr. Lånets debitorrente var variabel og udgjorde ved stiftelsen 18,95 %, og den pålydende rente udgjorde 17,48 %.
Lånet blev misligholdt og sendt til et eksternt inkassofirma, men er efterfølgende blevet indfriet.
Banken har fremlagt en oversigt over, hvilke oplysninger der udgjorde grundlaget for kreditværdighedsvurderingen samt en udskrift fra eSkatData. Heraf fremgår blandt andet, at klagerens bruttoindkomst ifølge oplysninger fra eSkatData var 33.132 kr. over tre måneder, at klagerens årsindkomst i 2017 var 56.713 kr., og at klageren ifølge oplysninger fra KreditStatus havde to lån på henholdsvis ca. 12.000 kr. og på 36.400 kr. Det fremgår endvidere, at klageren havde oplyst, at hans rådighedsbeløb var 14.000 kr. om måneden.
Klageren har fremlagt en lønseddel fra perioden 1. november 2018 til 30. november 2018, hvoraf det fremgår, at han havde en bruttoløn på 4.682,68 kr. og en nettoløn på 1.276,67 kr. Klageren har herudover fremlagt sine personlige skatteoplysninger for 2016, 2017 og 2018, hvoraf det fremgår, at hans årlige indtægter var 52.851 kr., 61.160 kr. og 108.481 kr. Klageren har oplyst, at han på långivningstidspunktet havde syv lån. Herudover har klageren oplyst, at han efter modtagelse af sin nettoløn på 1.276,67 kr. skulle betale ca. 900 kr. til vand, varme, el og forsikringer, hvorfor lånet i banken og de øvrige lån kunne afdrages med 376 kr. om måneden.
Klageren har anført, at banken ikke forud for bevillingen af lånet udførte en korrekt og nødvendig kreditværdighedsvurdering. Havde banken udført en korrekt kreditværdighedsvurdering, var han ikke vurderet kreditværdig på lånetidspunktet, da han ikke havde økonomisk mulighed for at betale lånet tilbage. Banken havde indhentet oplysninger fra årsopgørelsen for 2017, hvoraf det fremgår, at hans samlede årsindkomst i 2017 var 56.713 kr. Banken kunne derfor ikke have været i tvivl om, at oplysningerne om hans indtægt på 33.132 kr. pr. måned i de seneste tre måneder før ansøgningstidspunktet stammede fra ekstraordinære tilkaldevagter eller vikartimer.
Banken har anført, at den forud for bevillingen af lånet foretog en sædvanlig og tilstrækkelig kreditværdighedsvurdering af klageren. Banken foretog denne vurdering på baggrund af oplysninger fra blandt andre eSkatData, KreditStatus og fra klageren selv. Bankens vurdering var, at klageren havde råd til at afvikle lånet, og at klageren efter betaling af en månedlig ydelse på 2.798 kr. ville have et rådighedsbeløb, der oversteg det på daværende tidspunkt vejledende rådighedsbeløb. Banken havde dermed ikke tilsidesat sine forpligtelser i henhold til kreditaftaleloven.
Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren, og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
Efter forarbejderne til kreditaftalelovens § 7 c kan tilsidesættelse af pligten til at foretage behørig kreditværdighedsvurdering, sanktioneres med påbud eller danne grundlag for politianmeldelse. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det aftaleretlige spørgsmål om kreditaftalens ugyldighed.
Ankenævnet finder, at en eventuel tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c kan indgå ved vurderingen af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens regler, navnlig § 38 c, jf. § 36. Det bemærkes, at såfremt en låneaftale erklæres ugyldig på grund af tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c, vil det medføre, at hver part skal tilbagelevere det modtagne, således at låntageren skal tilbagebetale lånebeløbet med fradrag af eventuelt betalte renter og gebyrer.
Det er individuelt, hvor stort et rådighedsbeløb en person har brug for. Kreditgiveren skal vurdere, at rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt til, at forbrugeren vil være i stand til at betale ydelserne på kreditten til tiden. Som pejlemærke for rådighedsbeløbets størrelse kan kreditgiveren anvende taksterne fra den til enhver tid gældende gældssaneringsbekendtgørelse.
Er renterne og/eller omkostningerne på det pågældende lån variable, skal forbrugerens økonomi kunne tåle en vis stigning i renten og/eller omkostningerne. Kreditgiveren skal vurdere, om forbrugeren fortsat kunne afvikle lånet, hvis der sker en passende rentestigning.
Efter en samlet vurdering af grundlaget for låneaftalen, herunder de oplysninger om klageren, som banken havde indhentet fra eSkatData, KreditStatus og fra klageren selv, finder Ankenævnet, at låneaftalen skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36, således at banken skal betale klageren de renter, gebyrer og omkostninger tilbage, som klageren har betalt i forbindelse med afviklingen af lånet. Ankenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at der var tale om et lån af en betydelig størrelse, og at banken burde have spurgt nærmere ind til baggrunden for klagerens høje indkomst i tiden op til bevillingen af lånet.
Ankenævnets afgørelse
Santander Consumer Bank skal inden 30 dage betale klageren renter, gebyrer og omkostninger tilbage, som klageren har betalt i forbindelse med afviklingen af lånet med tillæg af procesrenter fra den 17. januar 2022, hvor klagen blev indgivet til Ankenævnet, til betalingen sker.
Klageren får klagegebyret tilbage.