Modregning i selvpensioneringskonto efter udløb af bindingsperioden.
| Sagsnummer: | 135/1994 |
| Dato: | 15-02-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Modregning - pensionskonto
Selvpensioneringskonto - modregning |
| Ledetekst: | Modregning i selvpensioneringskonto efter udløb af bindingsperioden. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 9. december 1976 oprettede klageren en selvpensioneringskonto hos indklagede med bindingsperiode indtil 9. december 1991. Klageren var i forvejen kunde hos indklagede, der finansierede klagerens virksomhed som snedker.
Den 23. marts 1977 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende et lån på 10.000 kr. (kontonr. -518), for hvilket tredjemand påtog sig selvskyldnerkaution. Den aftalte afvikling af lånet med 200 kr. månedligt blev efterfølgende misligholdt.
Den 21. august 1979 meddelte klageren, at han på grund af økonomiske vanskeligheder ophørte som selvstændig pr. 1. september s.å., og at han ikke var i stand til at afvikle sin gæld til indklagede.
I en skrivelse af 13. marts 1980 til indklagede har klageren opgjort sin samlede gæld til indklagede til ca. 57.000 kr.
På grund af misligholdelse udgik konto -518 den 23. december 1982, med en negativ saldo på 9.462,31 kr.
Den 17. november 1992 foretog indklagede modregning i indeståendet på selvpensioneringskontoen, 9.249,65 kr. for sit tilgodehavende i henhold til udlånet (kontonr. -518).
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indeståendet på selvpensioneringskontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at modregning ikke kan foretages i en selvpensioneringskonto, og at retsplejelovens § 512, stk. 3, ikke er iagttaget. Han blev ikke informeret om bindingsperiodens udløb og samtidig forespurgt, hvorledes pensionsopsparingen herefter skulle placeres, hvilket er i strid med normal praksis. Indklagede har påtaget sig en rådgivende rolle, hvorfor modregning er udelukket, da indklagede har foretaget en disposition, som strider mod hans interesse, ligesom modregning er i strid med bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6.
Indklagede har anført, at indeståendet på selvpensioneringskontoen efter bindingsperiodens udløb den 9. december 1991 ikke længere havde karakter af en beskyttet pensionsopsparing. Modregningen blev foretaget 11 mdr. efter bindingsperiodens udløb til dækning af et forfaldent krav mod klageren. Da samtlige modregningsbetingelser var opfyldt, og da princippet i retsplejelovens § 512, stk. 3, var respekteret, var modregningen berettiget. Man havde ikke pligt til at fremsende varsling om kontoens frigivelse til klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger oplyst, lægger Ankenævnet til grund, at indklagede den 17. november 1992 havde forfaldne fordringer på klageren, der tilsammen oversteg størrelsen af indeståendet på selvpensioneringskontoen, for hvilken bindingsperioden var ophørt den 9. december 1991. Beskyttelsen med udlæg i indeståendet ophørte 3 måneder efter bindingsperiodens udløb, jf. retsplejelovens § 512, stk. 3. Indklagedes modregning den 17. november 1992 må derfor anses for berettiget. Bindingsperiodens udløb fremgik klart af aftalen om selvpensioneringskonto. Ankenævnet finder ikke, at det berører indklagedes modregningsret, at indklagede ikke ved bindingsperiodens udløb gav klageren særskilt underretning herom.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.