Spørgsmål om ansvar.
| Sagsnummer: | 497/1994 |
| Dato: | 27-04-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Ole Just, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - rådgivning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren overførte i andet halvår 1990 sit engagement fra andet pengeinstitut til et pengeinstitut, med hvem indklagede senere er fusioneret. På overførselstidspunktet bestod klagerens engagement af et lån på 65.000 kr. samt en aktiebeholdning af en værdi på ca. 250.000 kr. Aktiebeholdningen var fordelt på 5 fondskoder; heraf udgjorde kursværdien af aktier i rederiselskaberne Torm og Orient ca. 180.000 kr.
Indklagede bevilgede klageren en ramme på 4 mio. kr. for deltagelse i indklagedes valutaarbitragepulje. Rammen blev senere forhøjet til 6 mio. kr. Af rammeaftalen fremgår bl.a.:
"§ 4 Investors hæftelse
4.1. Investor hæfter ubegrænset overfor [indklagede] for ethvert tab, som investor måtte få på de - i henhold til nærværende aftale - indgåede valutaforretninger. Investor er gjort bekendt med, at indgåelse af valutaforretninger er behæftet med risiko."
Ud over deltagelsen i indklagedes valutapulje, rådgav indklagede klageren vedrørende køb/salg af aktier. På grundlag heraf forøgede klageren sin beholdning af rederiaktier, ligesom klageren på indklagedes anbefaling købte investeringsbeviser i Bankinvest Mexico. Klageren har anført, at han i efteråret 1991 blev anbefalet køb/hold med hensyn til rederiaktierne af den kontoførende afdeling, uanset at indklagedes hovedsæde anbefalede salg; indklagede bestrider at have anbefalet klageren køb. Med hensyn til købet af bankinvestpapirerne, har klageren anført, at indklagede inden hans køb havde oplyst, at en frihandelsaftale (Nafta) var underskrevet; indklagede bestrider at have givet denne oplysning.
Klageren måtte - efter det oplyste formentlig primo 1992 - opgive sit erhverv af helbredsmæssige årsager.
Klageren udtrådte i september 1992 efter FIM's devaluering af indklagedes valutapulje med tab.
Klageren har oplyst, at han samlet har lidt et tab i størrelsesorden 400.000 kr. i forbindelse med sit engagement hos indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække 250.000 kr. af tabet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at efter at han var blevet ramt af sygdom, faldt hans indtægt til ca. en tredjedel. Som følge af kursudviklingen på værdipapirerne samt resultatet af deltagelsen i valutapuljen, var hans formue tabt. Uanset dette rådgav indklagede ham fortsat til at beholde sine papirer. Indklagede burde, efterhånden som hans formue svandt ind, have rådet ham til at neddrosle engagementet. Hertil kommer, at indklagede har ydet fejlagtig rådgivning vedrørende beholdningen af hans rederiaktier, ligesom indklagede har givet fejlinformation i forbindelse med købet af bankinvestpapirerne. Han finder, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar overfor ham på grund af dårlig og useriøs rådgivning, og indklagede bør derfor bære en del af hans tab.
Indklagede har anført, at klageren blev gjort bekendt med risikoen ved indgåelsen af spekulationsforretningerne. Klageren blev gjort opmærksom på, at han gearede sin egenkapital hårdt og derfor var følsom for store kursudsving. Hermed var klageren bekendt, idet han er særdeles velorienteret med udviklingen på værdipapirmarkederne. Efter at klageren var blevet syg, ønskede han ikke at reducere sit engagement forud for Maastrichtafstemningen i juni 1992, da han forventede et ja. Efterfølgende ønskede han at fastholde aktiepositionerne, idet han forventede en stigning på sigt. Ultimo august 1992 anbefalede indklagede, at klageren udtrådte af valutapuljen, men dette ønskede klageren ikke. Forud for Maastrichtafstemningen i Frankrig i september måned 1992 blev FIM devalueret, hvilket medførte et tab på ca. 90.000 kr. på valutaforretningerne. Indklagede finder ikke at have pådraget sig ansvar overfor klageren, heller ikke ved rådgivning omkring klagerens aktieinvesteringer.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede ved sin rådgivning af klageren og sin håndtering af klagerens valutaengagement og aktieinvesteringer har pådraget sig noget erstatningsansvar, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.