Rådighedsbegrænsning.
| Sagsnummer: | 205/1991 |
| Dato: | 30-12-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Søren Geckler, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Indlån - rådighedsbegrænsning
|
| Ledetekst: | Rådighedsbegrænsning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 10. januar 1987 oprettede klager A, der er myndig, i indklagedes Lyngby afd., en indlånskonto. I denne forbindelse afleverede klager A's far, klager B, en af klager A samme dag underskrevet erklæring med følgende ordlyd:
"Hermed erklærer jeg, at jeg vil anvende udtræk fra min "BOLIGBANKBOG" til boligformål: Indskud til ejerlejlighed, indretning af lejlighed eller til husleje.
Bankbogens indestående må ikke anvendes til andre formål uden mine forældres samtykke. Boligbankbogen skal lyde i mit navn."
Indklagede noterede herefter internt på kontoen, at indeståendet alene måtte anvendes til boligformål. Der blev endvidere udstedt et kontokort, som klager B opbevarede.
På kortet var fortrykt:
"Dette kontokort skal medbringes ved enhver disposition på kontoen.
Udbetaling sker kun mod kvittering af kontohaveren eller dennes befuldmægtigede.
For at hindre misbrug må dette kort opbevares omhyggeligt og under betryggende forhold."
Endvidere var anført oplysning om kontoart, reg.nr. samt kontonr.
I august 1988 henvendte klager A sig i afdelingen og anmodede om at få udbetalt et beløb fra kontoen. Ifølge klager B har klager A oplyst, at han forespurgte om udbetaling af et forskud fra kontoen. Den ekspederende medarbejder oplyste, at det kunne han godt få, hvortil A replicerede, at det troede han da ikke, at han kunne. Herefter udstedtes på medarbejderens forslag et kontokort til klager A svarende til det tidligere udstedte.
Den 3., 7. og 8. august 1988 udbetaltes fra kontoen henholdsvis 5.000 kr., 4.000 kr. og 2.500 kr., eller ialt 11.500 kr. til klager A. Da klager B efterfølgende konstaterede disse hævninger, rettede han henvendelse til afdelingen, som ifølge klager B oplyste, at der var begået en fejl.
Under en efterfølgende brevveksling mellem klagerne og indklagede oplyste klager B, at klager A havde anvendt det hævede beløb til restaurationsbesøg med sine kammerater.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre 11.500 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at kontokortet er forsynet med påtegning om, at det skal medbringes ved enhver disposition over kontoen. Kortet har stedse været i klager B's besiddelse, da klager A ikke har været i stand til at styre sine økonomiske anliggender, idet han er præget af ustabilitet. Til trods herfor og til trods for den erklæring, der er er udstedt af klager A den 10. januar 1987, har indklagede tilladt de omstridte hævninger på ialt 11.500 kr.
Indklagede har anført, at den afgivne erklæring må betragtes som en selvbåndlæggelse, og da klager A er myndig, kan han til enhver tid tilbagekalde selvbåndlæggelsen udtrykkeligt eller stiltiende. Det er indklagedes opfattelse, at klager A's anmodning om udbetaling fra kontoen måtte betragtes som en sådan tilbagekaldelse. Det er korrekt, at det til kontoen hørende kort er påført en påtegning om, at kortet skal medbringes ved enhver disposition på kontoen. Kortet anvendes imidlertid alene til at give oplysning om kontonummeret, hvorfor indklagede ikke kan foretage frigørende udbetaling, blot fordi kortet forevises. I praksis udbetales der derfor fra kontoen, såfremt den mødende kan godtgøre at være berettiget i henhold til kontoen.
Ankenævnets bemærkninger:
4 medlemmer - Peter Blok, Bjørn Bogason, Søren Geckler og Peter Møgelvang-Hansen - udtaler:
Den af klager A udfærdigede erklæring af 10. januar 1987, der blev afleveret i indklagedes afdeling af klager B, tilsigter at etablere en begrænsning i klager A's adgang til at hæve på kontoen. Vi finder, at indklagede ved at acceptere at notere rådighedsbegrænsningen på kontoen har forpligtet sig til at respektere dens indhold. Heraf må også følge, at rådighedsbegrænsningen alene kan ophæves med samtykke fra klager A's forældre (klager B), idet den ellers ville være illusorisk. Vi finder derfor, at indklagede ikke er frigjort ved de omhandlede udbetalinger til klager A, der blev foretaget, uden at indklagede sikrede sig, at beløbene blev anvendt til boligformål, og uden indhentelse af samtykke fra klager A's forældre (klager B). Da det endvidere må lægges til grund, at ingen del af det samlede beløb på 11.500 kr. er kommet klager A til nytte, jfr. princippet i myndighedslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., stemmer vi herefter for at tage klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt.
Medlemmet Allan Pedersen udtaler:
Da beløbet er udbetalt til rette kontohaver, klager A, og da denne ikke er umyndig, samt da det ikke er godtgjort, at klager A manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt, er betalingen frigørende. Jeg stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger på den omhandlede konto tilhørende klager A indsætte 11.500 kr. med valør den 8. august 1988. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.