Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod størrelse af rente og renteforhøjelser på lån, der blev forhøjet til afvikling af gæld i forbindelse med falske rejsechecks.

Sagsnummer: 336/2014
Dato: 03-06-2015
Ankenævn: John Mosegaard, Jan Staal Andersen, Troels Hauer Holmberg, Michael Reved, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne: Rente - udlån
Udlån - rente
Check - falsk check
Ledetekst: Indsigelse mod størrelse af rente og renteforhøjelser på lån, der blev forhøjet til afvikling af gæld i forbindelse med falske rejsechecks.
Indklagede: P/F BankNordik
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod rente og renteforhøjelser på lån, der blev forhøjet til afvikling af gæld i forbindelse med falske rejsechecks.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i P/F BankNordik. Den 27. januar 2011 optog klageren et forbrugslån i banken på 14.500 kr. med en variabel rente på for tiden 12,35 %, svarende til en årlig debitorrente (årlig rente inklusiv renters rente) på 12,93382 %. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr. og var forudsat afviklet den 31. december 2013. Af gældsbrevet fremgik blandt andet:

”… BankNordik kan forhøje renten, ved underretning inden ændringen træder i kraft, hvis ind- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpolitik har betydning for BankNordik, fordi det almindelige renteniveau påvirkes. BankNordik kan på samme måde forhøje renten, hvis anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, har betydning for BankNordik, eller hvis ændringer i skatter og afgifter har betydning for BankNordik-

BankNordik kan forhøje renten med én måneds varsel … hvis BankNordik ændrer sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af BankNordiks ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen. …

… Jeg har … modtaget og gjort mig bekendt med ”BankNordiks Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter”, som også gælder for lånet. …”

Af bankens almindelige forretningsbetingelser fremgik:

”… Ændring af variable rentesatser

… Variable … rentesatser på udlån kan forhøjes, hvis

1. ind- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpolitik har betydning for BankNordik, fordi det almindelige renteniveau påvirkes, eller

2. anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for BankNordik, eller

3. ændringer i skatter og afgifter har betydning for BankNordik

4. de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af Deres rentevilkår, ændrer sig, eller

5. BankNordik ændrer sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af BankNordiks ressourcer eller kapacitet eller at øge af indtjeningen. …

De modtager underretning om renteændringer inden de træder i kraft. I de i pkt. 4 og 5 angivne tilfælde vil De modtage underretning én måned før ændringen træder i kraft. … De får underretning om renteændringer på papir eller elektronisk. …

Indbetalinger og hævninger

Forbehold ved indbetalinger

Alle indbetalinger på deres konto, der ikke sker kontant, sker med forbehold af, at BankNordik modtager beløbet. Tilsvarende gælder for indbetaling ved checks trukket på konti i BankNordik. Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen. Hvis en check f.eks. viser sig at være dækningsløs, hæver BankNordik beløbet på Deres konto igen. …”

I et brev af 24. juni 2011 til klageren meddelte banken, at renten på klagerens lån pr. 20. juli 2011 blev forhøjet med 0,25 procentpoint fra 12,35 % til 12,60 % p.a. som følge af ”Nationalbankens renteforhøjelse med 0,25 procentpoint pr. 8. april 2011.” Banken har under klagesagen oplyst, at renteforhøjelsen var begrundet i de almindelige forretningsbetingelser pkt. 2.

I et brev af 25. juli 2011 til klageren meddelte banken, at renten pr. 15. august 2011 blev forhøjet med 0,50 procentpoint til 13,1 % p.a. som følge af ”øgede finansieringsomkostninger på de finansielle markeder samt øgede omkostninger til Indskydergarantifonden, der er en medvirkende årsag til de øgede finansieringsomkostninger.” Banken har under klagesagen oplyst, at renteforhøjelsen var begrundet i de almindelige forretningsbetingelser pkt. 2 (øgede finansieringsomkostninger) og pkt. 5 (øgede omkostninger til Indskydergarantifonden). I et brev af 26. oktober 2011 til klageren meddelte banken, at renten pr. 8. november 2011 blev forhøjet med 0,50 procentpoint til 13,6 % p.a. som følge af ”øgede finansieringsomkostninger på de finansielle markeder samt skærpede krav fra myndigheder.” Banken har under klagesagen oplyst, at renteforhøjelsen var begrundet i de almindelige forretningsbetingelser pkt. 2 (øgede finansieringsomkostninger) og pkt. 5 (skærpede krav fra myndigheder). Af brevene fremgik, at renteforhøjelserne var annonceret i dagspressen med én måneds varsel.

Den 30. november 2011 indløste klageren seks styk rejsechecks på i alt 3.000 euro hos banken og fik udbetalt 22.268 DKK, der blev indsat på hans lønkonto i banken. Umiddelbart derefter hævede klageren 22.000 DKK fra lønkontoen.

Den 11. december 2011 modtog banken besked fra et udenlandsk pengeinstitut om, at checkene var falske, og at de ikke kunne honoreres. Banken anmeldte herefter sagen til politiet og anmodede klageren om at tilbagebetale beløbet.

Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 14. december 2011 blev forbrugslånet forhøjet med 23.300 kr. til i alt 33.910,08 kr. Provenuet blev anvendt til dækning af det beløb, som klageren havde fået udbetalt ved indløsning af rejsecheckene. Af gældsbrevet fremgik, at renten var variabel, at den årlige rente og debitorrente for tiden var henholdsvis 13,6 % og 14,30946 %, og at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. over tre år og otte måneder. Gældsbrevet indeholdt en tilsvarende bestemmelse om renteforhøjelse som gældsbrevet af 27. januar 2011, som citeret ovenfor.

I et brev af 13. juli 2012 til klageren meddelte banken, at renten på klagerens lån pr. 16. august 2012 blev forhøjet med 0,50 procentpoint til en debitorrente på 14,86321 % p.a. som følge af ”øgede finansieringsomkostninger på de finansielle markeder samt skærpede krav fra myndigheder.” Banken har under klagesagen oplyst, at renteforhøjelsen var begrundet i de almindelige forretningsbetingelser pkt. 2 (øgede finansieringsomkostninger) og pkt. 5 (skærpede krav fra myndigheder). I et brev af 14. september 2012 til klageren meddelte banken, at renten på klagerens lån pr. 19. oktober 2012 blev forhøjet med 0,50 procentpoint til en debitorrente på 15,41898 % p.a. som følge af ”en fortsat svag udvikling i dansk økonomi samt fortsat stigende kapital- og finansieringsomkostninger for de danske pengeinstitutter.” Banken har under klagesagen oplyst, at renteforhøjelsen var begrundet i de almindelige forretningsbetingelser pkt. 1 og 5 (svag udvikling i dansk økonomi) samt pkt. 2 (stigende kapital- og finansieringsomkostninger). Af brevene fremgik, at renteforhøjelserne endvidere var annonceret i dagspressen med én måneds varsel.

Den 8. oktober 2013 meddelte politiet, at en sigtelse mod klageren for bedrageri i forbindelse med indløsning af rejsecheckene var opgivet.

Af kontoudskrifter for 2012 og 2013 fremgår, at klageren løbende betalte de månedlige ydelser på 1.000 kr., og at debitorrenten fortsat pr. den 31. december 2013 udgjorde 15,41898 % p.a., svarende til en pålydende rente på 14,6 % p.a.

Banken har oplyst, at renten på lånet fortsat udgjorde 14,6 % p.a. pr. den 2. december 2014.

Parternes påstande

tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt">Den 17. oktober 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at P/F BankNordik skal frafalde krav på renter vedrørende lånet.

P/F BankNordik har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken skal frafalde sin indtjening på lånet.

Han blev udsat for bedrageri vedrørende rejsecheckene, som viste sig at være falske. Politiet valgte at frafalde sagen mod ham, da han var offeret i sagen.

Han har allerede betalt lånets hovedstol ved de betalte ydelser, og banken bør frafalde yderligere krav mod ham.

Banken har beregnet sig urimeligt høje renter, hvilket politiet også påpegede.

Banken har løbende forhøjet renten. Banken har fastsat to forskellige rentesatser i de to gældsbreve.

P/F BankNordik har anført, at klageren uberettiget fik udbetalt et beløb fra banken på grundlag af nogle falske rejsechecks. Klageren hæfter fuldt ud for dette beløb overfor banken. Politiet opgav sigtelsen, da politiet ikke forventede, at klageren ville blive fundet skyldig i et strafbart forhold. Banken kan ikke tage stilling til, om klageren har været udsat for bedrageri. Dette ændrer imidlertid ikke ved klagerens hæftelse. Klageren opnåede en uberettiget berigelse på bekostning af banken ved indløsning af checkene. Da klageren havde brugt det udbetalte beløb og ikke var i stand til at betale hele beløbet på en gang, var banken nødt til at yde klageren et lån ved forhøjelse af klagerens eksisterende lån. Banken var berettiget til at opkræve renter på lånet.

Lånet er gennem hele forløbet blevet forrentet med bankens almindelige sats for forbrugslån.

Ved låneforhøjelsen i december 2011 udgjorde den pålydende rente 13,6 % p.a. (nominel årlig rente 14,30946 % p.a.). Banken har to gange og i overensstemmelse med den indgåede aftale forhøjet renten med 0,5 procentpoint efter låneforhøjelsen. Renteforhøjelserne blev behørigt varslet med breve sendt til klageren på hans adresse. Klageren fik endvidere årlige kontoudskrifter med en detaljeret oversigt over renten i købet af året og eventuelle ændringer heri.

Renteforhøjelserne var begrundet i pkt. 1, 2 og 5 i bankens almindelige forretningsbetingelser.

Pr. 2. december 2014 udgjorde renten 14,6 % p.a.

Ankenævnets bemærkninger

27. januar 2011 optog klageren et forbrugslån i P/F BankNordik på 14.500 kr. med en variabel rente på for tiden 12,35 %. Af bankens almindelige forretningsbetingelser fremgik de nærmere betingelser, hvorunder banken kunne forhøje renten. Endvidere fremgik, at renteforhøjelser skulle ske ved forudgående underretning og i de i pkt. 4 og 5 i betingelserne anførte tilfælde med én måneds varsel.

Banken forhøjede efterfølgende renten til 12,60 % p.a. fra den 20. juli 2011, til 13,1 % p.a. fra den 15. august 2011 og til 13,6 % p.a. fra den 8. november 2011. Klageren fik forudgående underretning om renteforhøjelserne pr. brev, og renteforhøjelserne pr. den 15. august 2011 og den 8. november 2011, der ifølge banken blandt andet var begrundet i pkt. 5 i bankens almindelige forretningsbetingelser, blev endvidere annonceret i dagspressen med én måneds varsel.

Den 30. november 2011 indløste klageren seks styk rejsechecks på i alt 3.000 euro hos banken og fik udbetalt 22.268 DKK, der blev indsat på hans lønkonto i banken. Umiddelbart derefter hævede klageren 22.000 DKK fra lønkontoen. Rejsecheckene viste sig at være falske. Til dækning af det hævede beløb blev klagerens forbrugslån i banken forhøjet med 23.300 kr. til i alt 33.910,08 kr., og klageren underskrev i forbindelse hermed et gældsbrev den 14. december 2011.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken et ansvar for det tab, som klageren led, da det blev konstateret, at checkene var falske. Klageren hæfter således for lånet på 33.910,08 kr., og banken er berettiget til at opkræve renter på lånet i overensstemmelse med gældsbrevet. Af gældsbrevet fremgik, at renten var variabel, og at renten for tiden uændret var 13,6 % p.a.

Banken forhøjede efterfølgende renten til 14,1 % p.a. fra den 16. august 2012 og til 14,6 % p.a. fra den 19. oktober 2012. Klageren fik forudgående underretning om renteforhøjelserne pr. brev, og renteforhøjelserne blev endvidere annonceret i dagspressen med én måneds varsel.

Efter det oplyste udgjorde renten pr. 2. december 2014 uændret 14,6 % p.a.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte renteforhøjelserne. Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte de i sagen oplyste rentesatser som urimelige.

Ankenævnets afgørelse