Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod optagelse af realkreditlån.

Sagsnummer: 363/2010
Dato: 30-09-2011
Ankenævn: John Mosegaard, Christian Bremer, Karin Duerlund, Jørn Ravn og Maria Hyldahl.
Klageemne: Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Indsigelse mod optagelse af realkreditlån.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod optagelsen af et realkreditlån i forbindelse med hendes køb og salg af fast ejendom.

Sagens omstændigheder.

Med overtagelse den 1. august 2008 købte klageren en fast ejendom for en købesum på 1.495.000 kr.

Efter det oplyste solgte klageren på et ikke nærmere oplyst tidspunkt sin "gamle" ejendom for 1.289.000 kr. med et provenu på ca. 1 mio. kr. Køber udnyttede imidlertid fortrydelsesretten og sprang fra handlen.

Den 28. juli 2008 underskrev klageren en aftale med Nordea Bank om omprioritering ved boligskift. Ifølge aftalen fik klageren en kredit på 450.000 kr. "til dækning af udgifter ved ekspedition af realkreditsagen indtil realkreditlånet udbetales".

Den 30. juli 2008 udstedte Nordea Kredit et lånetilbud vedrørende et 10-årigt 5 % obligationslån med en hovedstol på 525.000 kr. med pant i klagerens nye ejendom. Den aktuelle kurs på de bagvedliggende obligationer var 95,925, svarende til et kurstab på 21.393,75 kr. i forhold til kurs 100. Stiftelsesomkostninger til Nordea Kredit udgjorde 2.755,41 kr. og tinglysningsafgift udgjorde 9.300 kr. Bidragssatsen var 0,6052 %.

Den 1. august 2008 underskrev klageren pantebrevet for Nordea Kreditlånet.

Klageren underskrev endvidere en aftale med banken om en Nordea Prioritet (udlåns) konto og en tilknyttet Grundkonto Nordea Prioritet (indlåns) konto. Den del af indeståendet på indlånskontoen, der blev modsvaret af gæld på udlånskontoen, blev forrentet med samme rentesats som udlånskontoen. Stiftelsesomkostningerne til Nordea Bank udgjorde 3.000 kr. For hovedstolen, som var på 500.000 kr., blev der oprettet et pantebrev med pant i den nye ejendom. Der blev overført stempel fra et eksisterende ejerpantebrev på 370.000 kr. i ejendommen.

Endelig underskrev klageren den 1. august 2008 en erklæring vedrørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Af erklæringen fremgår blandt andet, at klagerens erfaring med at optage lignende lån var begrænset. Klageren ønskede at betale mindst mulig ydelse, og at gardere sig mod rentestigninger. Baggrunden for klagerens valg var usikkerhed omkring salg af den gamle ejendom.

Nordea Kredit lånet blev udbetalt den 18. august 2008. Provenuet blev indsat på boligskiftkreditten.

Den gamle ejendom blev solgt med overtagelse den 1. oktober 2008. Salget blev afsluttet den 13. november 2008, hvor købers deponering blev frigivet til klageren. Beløbet blev indsat på boligskiftkreditten, som herefter blev lukket med et overskydende provenu på 468.000 kr., der blev indsat på Grundkonto Nordea Prioritet. Denne konto udviste herefter en saldo på 478.099 kr. På Nordea Prioritet (udlåns)kontoen var saldoen 500.000 kr. (negativ).

Ved brev af 8. december 2009 gjorde klageren indsigelse mod etableringen af Nordea Kreditlånet på 525.000 kr. Banken afviste, at man skulle have pådraget sig et ansvar i forbindelse hermed.

Den 16. december 2009 indsatte banken 3.000 kr. på Nordea Prioritet (udlåns)kontoen idet banken pr. kulance frafaldt omkostningerne ved stiftelsen af Nordea Prioritet.

Parternes påstande.

Den 21. juni 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal betale kurstab og gebyr.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hendes opsparing og provenuet ved salget af den gamle ejendom i vid udstrækning kunne dække udgifterne i forbindelse med ejendomskøbet. Når handlerne var gennemført ville hun alene have behov for et prioritetslån på 500.000 kr.

Der var tre interesserede købere til den gamle ejendom, efter den første køber havde udnyttet fortrydelsesretten. Hun regnede derfor med, at ejendommen hurtigt blev solgt, og anmodede på den baggrund banken om et banklån i fire måneder.

Det var forkert at optage et 10-årigt realkreditlån, der var forbundet med kurstab og store omkostninger, herunder til renter og bidrag i 10 år. Hun havde været bedre tjent med et midlertidigt lån til lidt højere rente. Hun anslår, at oprettelsen af realkreditlånet har kostet hende ca. 75.000 kr.

Det var unødvendigt at oprette lån for 1 mio. kr., når hun højst skulle bruge 500.000 kr.

Hun underskrev dokumenterne i tillid til, at banken havde gjort som aftalt.

Hvis den gamle ejendom ikke var solgt pr. den 1. januar 2009 ville hendes børn træde til og hjælpe.

Allerede den 5. september 2008 kunne hun meddele banken, at ejendommen var solgt pr. den 1. oktober 2008.

Den 4. december 2008 oplyste banken telefonisk, at hun havde 478.099 kr. at bruge af. Hun blev chokeret over dette og vidste ikke, hvor pengene kom fra.

Nordea Bank Danmark har anført, at klageren blev rådgivet korrekt i forbindelse med huskøbet. Rådgivningen tog udgangspunkt i klagerens erfaring med at optage boliglån, hendes økonomiske situation, formålet med at optage lån samt klagerens risikovillighed.

På baggrund af bankens anbefalinger besluttede klageren selv hvilke låntyper/finansieringsløsninger hun ønskede.

Klageren ønskede at optage et lån på ca. 500.000 kr. i den nye ejendom. Banken anbefalede at optage et fast forrentet 5 % stående lån. Baggrunden var blandt andet, at klageren lagde vægt på lave ydelser og på at gardere sig mod rentestigninger. Klageren blev udtrykkeligt gjort opmærksom på, at låntypen havde særlige indfrielsesvilkår og kun kunne indfries ved at opkøbe de underliggende obligationer til markedskurs.

Til mellemfinansiering af det forventede provenu på ca. 1 mio. kr. ved salget af den gamle ejendom valgte klageren at kombinere en boligskiftkonto med en trækningsret og et Nordea Prioritetslån. Baggrunden var blandt andet, at klageren til etablering af sikkerhed for Nordea Prioritet havde mulighed for at genbruge tinglysningsafgift fra et eksisterende ejerpantebrev på 370.000 kr. i den nye ejendom.

Da klageren kun fik behov for mellemfinansiering i en kort periode valgte banken pr. kulance at godtgøre klageren 3.000 kr. svarende til omkostningen til banken ved oprettelsen af Nordea Prioriteten.

Det af klageren anførte tab på 75.000 kr. er udokumenteret.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På grundlag af de fremlagte dokumenter, herunder klagerens underskrift den 1. august 2008 på pantebrevet vedrørende obligationslånet på 525.000 kr. i Nordea Kredit Realkredit A/S, finder Ankenævnet, at klageren på bindende måde accepterede låneoptagelsen.

Ankenævnet finder ikke i øvrigt, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Nordea Bank pålægges at betale noget beløb til klageren.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.