Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med optagelse af et kontantlån baseret på 7% obligationer ved årsskiftet 1995/96.
| Sagsnummer: | 56/1999 |
| Dato: | 27-09-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Realkreditbelåning - rådgivning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med optagelse af et kontantlån baseret på 7% obligationer ved årsskiftet 1995/96. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et rådgivningsansvar i forbindelse med en omprioritering af klagerens ejendom ved årsskiftet 1995/96, hvor der blev hjemtaget et 30-årigt kontantlån baseret på 7% obligationer.
Sagens omstændigheder.
Den 9. oktober 1995 udstedte Nykredit et lånetilbud til klageren vedrørende et 30-årigt kontantlån på 512.000 kr. baseret på 8% obligationer til en aktuel kurs på 92,60, svarende til en obligationshovedstol på 552.916 kr. Lånet skulle anvendes til indfrielse af et eksisterende kontantlån på basis af 10% obligationer og med en obligationsgæld på 490.548 kr. Ifølge Nykredits beregninger ville klageren herved opnå en månedlig ydelsesbesparelse på netto 100 kr. Gevinsten i nutidsværdi efter skat var 21.328 kr.
Den 7. december 1995 underskrev klageren en omprioriteringsaftale med indklagede om hjemtagelse af kontantlånet på basis af 7% obligationer til indfrielse af det eksisterende lån. Det fremgår ved afkrydsning på aftaledokumentet, at der ikke skulle indgås fastkursaftale. Indklagedes gebyr for omprioriteringen udgjorde 1.600 kr.
Indklagede har under sagen beregnet, at klageren ved en gennemførelse af omprioriteringen til det aktuelle kursniveau på 89,85 på 7% obligationer den 7. december 1995 ville have opnået en ydelsesbesparelse det første år på netto 3.031 kr. og en nettonutidsværdigevinst på 38.672 kr. Obligationsgælden ville udgøre 569.839 kr. Ved en gennemførelse af omprioriteringen på basis af 8% obligationer, hvis aktuelle kurs var 96,40, ville klageren have opnået en ydelsesbesparelse det første år på netto 2.500 kr., og en nettonutidsværdigevinst på 28.154 kr. Obligationsgælden ville udgøre 531.120 kr.
Den 22. december 1995 underskrev klageren en kurskontrakt om hjemtagelse af kontantlånet på basis af 7% obligationer til kurs 87,75 svarende til den aktuelle kurs med fradrag af 1 kurspoint.
Under sagen har klageren fremlagt en håndskrevet beregning vedrørende hjemtagelse af lånet på basis af henholdsvis 7% og 8% obligationer. Beregningerne er udarbejdet af indklagedes medarbejder kort tid før indgåelsen af kurskontrakten. Af beregningen fremgår bl.a., at nettoydelsen ekskl. bidrag på omprioriteringslånet ved hjemtagelse på basis af henholdsvis 7% og 8% obligationer til det aktuelle kursniveau med fradrag af 1 point ville udgøre henholdsvis 6.716 kr. og 6.664 kr. i kvartalet. Obligationsgælden er beregnet til henholdsvis 586.483 kr. og 542.660 kr.
Indklagede har anført, at bilaget tilsyneladende er fejlbehæftet, idet kontantlån baseret på 8% obligationer vil have en højere ydelse sammenlignet med et kontantlån baseret på 7% obligationer. Fejlen beror formentlig på, at nettoydelsen på 7% lånet er anslået ca. 250 kr. for stor pr. termin.
Parternes påstande.
Den 3. februar 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en godtgørelse på ca. 40.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede burde have rådgivet ham til at hjemtage lånet på basis af 8% obligationer, idet han herved kunne have reduceret obligationsgælden med ca. 40.000 kr. og i følge indklagedes medarbejders beregning tilmed have opnået en lavere ydelse. Selvom beregningen måtte være fejlbehæftet, var forskellen i ydelsen så ubetydelig, at han under alle omstændigheder ville have valgt hjemtagelse på basis af 8% obligationer, såfremt han havde været opmærksom på forskellen i obligationsgælden. Hjemtagelsen på basis af 7% obligationer blev alene valgt, idet han havde en forestilling om, at 7% obligationer var billigere end 8% obligationer. Han betalte et gebyr for omprioriteringen på 1.600 kr. og afskrev et kurspoint i forbindelse med kurssikringen. Han kunne derfor berettiget forvente, at indklagede ydede rådgivning, der gjorde det muligt for ham at vælge den økonomisk bedste løsning.
Indklagede har anført, at omprioriteringen var begrundet i klagerens ønske om at opnå den lavest mulige ydelse. Klageren valgte selv at optage kontantlånet baseret på 7% obligationer, hvilket var fornuftigt set ud fra de da gældende forudsætninger om lovgivning, renteniveau m.v. Klageren blev korrekt rådgivet om bl.a. forskellene i ydelsesforløb og udviklingen i obligationsgæld ved hjemtagelse baseret på henholdsvis 7% og 8% obligationer. Klageren har ikke realiseret noget tab. Det beror på den fremtidige renteudvikling, om den højere obligationsrestgæld bliver til ulempe for klageren. Såfremt renteudviklingen giver grundlag for en såkaldt opkonvertering, er klageren bedre stillet ved at have hjemtaget lånet på basis af 7% obligationer frem for 8% obligationer.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det er ubestridt, at spørgsmålet om, hvorvidt det ny kontantlån skulle baseres på obligationer med en kuponrente på 8% som forudsat i Nykredits lånetilbud eller på obligationer med en kuponrente på 7%, blev drøftet med klageren, og at denne herefter valgte en kuponrente på 7%. Herved opnåede klageren en lavere ydelse end ved valg af en kuponrente på 8%. Det forhold, at dette som følge af en fejl ikke fremgår af den beregning, som blev forelagt klageren forud for kurssikringen, kan ikke tillægges betydning. At obligationsgælden blev større ved valg af en kuponrente på 7% end ved valg af en kuponrente på 8%, fremgår af beregningen og er ikke i sig selv udtryk for, at valg af en kuponrente på 7% var ufordelagtig, idet valget - ud over det anførte om ydelsens størrelse - måtte bero på forventningerne til den fremtidige renteudvikling og de heraf følgende konverteringsmuligheder. Det var på daværende tidspunkt sædvanligt, at kontantlån blev optaget på grundlag af obligationer med en lav kuponrente.
På denne baggrund finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes rådgivning har været fejlagtig eller mangelfuld.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.