Afgørelse

Krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning om valutaswap

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning om en valutaswap.

Sagens omstændigheder

I 2005 købte klageren en udlejningsejendom med 10 lejemål. Klageren, der er født i 1979, har oplyst, at han overtog ejendommen fra et familiemedlem. På daværende tidspunkt studerede han statskundskab på universitetet på andet år.

I 2007 optog klageren med oprykkende panteret i ejendommen efter et eksisterende afdragsfrit realkreditlån på 4.101.000 kr. i Nordea Kredit et nyt 30-årigt afdragsfrit Nordea Kredit lån på 4.235.000 kr. Renten var variabel for tiden 4,55 % fastsat på grundlag af seks måneder CIBOR. Efter det oplyste skete der ved låneoptagelsen en omlægning af kortfristet gæld.

I tilknytning til lånet indgik klageren og banken en femårig aftale om en valutaswap. Ifølge aftalen skulle banken til klageren betale seks måneder CIBOR-rente af en hovedstol på 4.235.000 kr. Klageren skulle til banken betale tre måneder CIBOR-rente af 924.147,86 schweizerfranc (CHF), svarende til 4.235.000 kr. efter den dagældende kurs, som var 4,98. Ved aftalens udløb den 28. december 2012 skulle der ske hovedstolsudveksling, idet banken skulle betale 4.235.000 DKK og klageren skulle betale 924.147,86 CHF.

Vedrørende baggrunden for aftalen fremgår, at banken den 14. august 2007 udarbejdede aftaler om dels "Kundekontrakt for aftaler om finansielle instrumenter - privat", dels "Pantsætning til fordel for Nordea koncernen" samt et "Bevillingsbrev – ramme for handel med finansielle instrumenter". De fremlagte eksemplarer af dokumenterne er ikke underskrevet af klageren. Af bevillingsbrevet fremgår blandt andet en maksimal nettotabsposition (stop loss) på 300.000 kr. Herom fremgår i øvrigt blandt andet:

"Den maksimale nettotabsposition (stop loss), jfr. kundekontraktens punkt 10 fastsættes til kr. 300.000,00

Hvis den maksimale nettotabsposition overskrides, kan banken forlange, at kunden straks på bankens anfordring afvikler eller efter bankens valg stiller sikkerhed til rådighed for en eller flere forretninger under rammen med en mark-til-market værdi, som banken finder behov for, dog mindst et beløb svarende til overskridelsen.

Med mindre andet aftales mellem parterne skal forretninger under rammen afvikles i form af en modgående forretning, som kunden og banken indgår på markedsvilkår med samme udløbsdato som den afviklede forretning. Hvis kunden undlader at afvikle en forretning eller undlader at stille sikkerhed som krævet af banken, kan banken betragte dette som misligholdelse, jfr. kundekontraktens punkt 7 og forlange førtidigt ophør af alle forretninger på en nærmere angivet dag og opsige kundekontrakten."

Vedrørende bankens rådgivning om engagementet er der under sagen fremlagt 18 siders plancher, der dannede grundlag for drøftelserne mellem klageren og banken på et møde den 21. august 2007. På side otte fremgår blandt andet:

"Fordele:

·Lavere finansieringsrente

·Stor fleksibilitet ved renteafdækning og omlægning

·Mulighed for at opnå gevinst i swappen ved fald i CHF/DKK kursen

Ulemper:

·Både rente- og valutarisici

·Negativ markedsværdi ved stigende CHF/DKK kurs

·Markedsværdien påvirkes både af udviklingen i CHF og DKK renter"

Klageren har anført, at han ikke husker planchesættet.

I en e-mail af 12. oktober 2007 til banken anførte klageren, der opholdt sig i udlandet, at han havde "fulgt CHF nøje". Da CHF-kursen var faldet spurgte klageren, om han burde "hente gevinsten hjem".

Ved e-mail af 17. oktober 2007 svarede banken, at CHF havde udviklet sig positivt i forhold til klagerens finansiering. Valutaswappen havde en positiv markedsværdi på aktuelt ca. 78.000 kr. Ifølge bankens officielle prognoser ville CHF-kursen stige i løbet af de kommende 24 måneder. Da der på kort sigt ikke var noget der tydede herpå, anbefalede banken, at klageren skulle "blive i valutaen, idet du jo hele tiden tjener på renten."

Klageren har anført, at banken i efteråret 2009 oplyste, at han burde lukke engagementet, da han havde et tab på ca. 500.000 kr. Han var ikke bekendt med, at engagementet havde udviklet sig negativt. Banken begyndte først i april 2010 at sende løbende information om engagementet. Banken har oplyst, at klageren modtog kvartalsvise oversigter, der viste udviklingen i swappens markedsværdi.

Ved udgangen af 2009 havde swappen en negativ markedsværdi på ca. 415.000 kr.

Nordea Bank har anført, at man under et møde med klageren i april 2010 oplyste, at bankens kreditmæssige "smertetærskel" lå ved en CHF-kurs på 5,50. Klageren har bestridt dette og har anført, at "smertetærsklen" var fuldstændig op til ham selv. Til støtte herfor har klageren fremlagt en e-mail-korrespondance mellem ham og banken i dagene 24.-25. juni 2010, hvor banken på forespørgsel fra klageren anfører, at "hvor smertegrænsen ligger er op til dig".

Den 25. juni 2010, hvor kursen på CHF var cirka 5,50, blev valutaswappen ved en modforretning lukket med et tab for klageren på cirka 850.000 kr., der skulle afregnes ved valutaswapaftalernes udløb den 28. december 2012. Hertil kom omkostninger til modforretningen på cirka 5.000 kr. i kvartalet indtil udløbet.

Efter det oplyste blev der med henblik på indfrielsen af tabet oprettet en sikkerhedskonto, hvorpå klageren månedligt skulle indbetale 25.000 kr. Endvidere fik banken efter det oplyste håndpant i et nyoprettet ejerpantebrev på 600.000 kr. med pant i ejendommen. Tinglysningsafgiften for ejerpantebrevet udgjorde 10.400 kr.

Ved brev af 11. november 2011 rejste klageren et krav mod banken om erstatning for tabet.

Den 5. januar 2012 indgav klageren en klage over Nordea Bank til Ankenævnet.

Banken har under sagen opgjort klagerens tab til 645.551,14 kr., idet banken fra kurstabet på 850.493,26 kr. har trukket en rentebesparelse i swappens løbetid, som banken har opgjort til 204.942,12 kr.

Klageren har bestridt opgørelsen og har anført, at han udover kurstabet på 850.000 kr. og udgiften til modforretningen på 5.000 kr. i kvartalet er blevet påført omkostninger på 10.400 kr. til ejerpantebrevet, et rentetab som følge af forskellen på indlånsrentesatsen på sikkerhedskontoen og udlånsrentesatsen på hans kassekredit samt meromkostninger som følge af forhøjede bidragssatser.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank skal betale erstatning.

Nordea Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at engagementet blev etableret på bankens anbefaling. Bankens rådgivning var mangelfuld. Han havde ikke den fornødne erfaring eller økonomiske indsigt til at forstå eller bedømme produktet.

Han var ikke i stand til at bedømme den meget store risiko, der var forbundet med engagementet.

Baggrunden for e-mail-korrespondancen i oktober 2007 var, at hans daværende rådgiver i banken overvågede engagementet, hvilket han ikke selv var i stand til. Medarbejderen oplyste, at han havde tjent på forretningen, og han svarede derfor begejstret tilbage.

Banken sendte en gang i kvartalet nogle handelstransaktioner, som han ikke forstod.

Han antog, at der var tale om en 30-årig aftale, og at banken ville kontakte ham, hvis noget skulle være galt. Informationen fra banken om udviklingen i engagementet var meget begrænset, især efter at en ny medarbejder blev tilknyttet. Dette understøttes af, at banken trods hans opfordring hertil ikke har fremlagt kopi af det informationsmateriale, som han ifølge banken skulle have modtaget.

Banken burde have inddraget ham i 2009, hvor CHF-kursen steg kraftigt. Han håbede, at markedet ville rette sig, og at han dermed kunne undgå tab. I tillid til oplysningerne fra den tidligere rådgiver antog han, at engagementet fortsat blev overvåget tæt, og at risikoen derfor var forholdsvis lille.

Da valutaswappen blev lukket erkendte banken, at produktet ikke burde være solgt til ham. Den ekspederende medarbejder oplyste, at han ikke skulle regne med at skulle tilbagebetale det fulde beløb. Han regnede derfor med at opnå en passende afdragsordning med banken.

I strid hermed forlangte banken, at tabet skulle tilbagebetales i løbet af kun to år, hvilket var urimeligt.

Han blev tvunget til at indgå aftalerne om oprettelsen af ejerpantebrevet, hvorved han blev påført yderligere omkostninger, og indbetalingerne på sikringskontoen, der væsentligt overstiger hans økonomiske formåen.

Hans tab udgør i alt ca. 890.000 kr. Hvis forretningen var blevet lukket tidligere, ville tabet have været mindre, og hans frist for at inddække tabet have været længere.

I sommeren og efteråret 2010 forsøgte han at opnå yderligere realkreditbelåning via banken, hvilket imidlertid trak ud på grund af travlhed.

Indlånsrenten på sikringskontoen er stort set ikke eksisterende, mens udlånsrenten på hans kredit udgør ca. 6,5 %. Banken bør yde en rentekompensation herfor. Bidragssatsen på hans lån blev sat op i umiddelbar forlængelse af hans klage. Herved blev han påført meromkostninger på ca. 20.000 kr. om året.

Ifølge aftalerne var den maksimale nettotabsposition 300.000 kr. Beslutningen om at lukke valutaswappen blev derfor truffet på et forkert grundlag.

Nordea Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen bør afvises som erhvervsmæssig. Swapforretningen var snævert forbundet med driften af klagerens udlejningsejendom og skulle lette finansieringen heraf.

Klageren havde ikke noget erhverv ved siden af og havde købt ejendommen med det strategiske sigte at optimere driften. Lejemålene blev løbende renoveret med henblik på at forhøje huslejen. Tabet på valutaswappen har forsinket et projekt til indretning af to yderligere lejemål i tagetagen.

En valutaswap er et erhvervsprodukt og vil normalt ikke forekomme i et privat kundeforhold. Ejendommens drift er omfattet af virksomhedsordningen, og tabet er fratrukket her.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Nordea Bank anført, at man ikke har begået fejl eller udvist forsømmelse ved rådgivningen af klageren. Fordele og ulemper ved swapforretningen blev omhyggeligt gennemgået ved hjælp af de fremlagte plancher. Aftalen indeholdt tydelig information om betalingsstrømmene.

Risikoen var knyttet til kursudviklingen på ca. 924.000 CHF. En risiko, som klageren – også med sin daværende baggrund – var i stand til at overskue. Klagerens hilsen i oktober 2007 viser, at han fuldt ud havde forstået, hvordan kursmekanismen fungerer. I planchematerialet er det blandt andet illustreret, hvor meget kursen på CHF alt andet lige kan stige fra udgangspunktet på cirka 4,58, før rentebesparelsen opvejes af kursstigningen. Break-even er angivet til 4,9441.

Kursen på CHF steg svagt frem til slutningen af 2009, hvorefter stigningen accelererede.

Stop loss grænsen på 300.000 kr. indeholder alene en ret for banken til at lukke forretningen, hvis nettotabspositionen overstiger stop loss grænsen. Klageren kunne til enhver tid selv lukke forretningen og havde derfor ikke behov for en stop loss beføjelse.

Ejerpantebrevet blev etableret som sikkerhed for betaling af tabet på valutaswappen.

Sikringskontoen er en opsparing med henblik på dækning af tabet ved swappens udløb.

Bidragssatserne på klagerens realkreditlån blev forhøjet som led i en generel bidragsforhøjelse i Nordea Kredit og har ingen forbindelse med denne sag.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen bør afvises som erhvervsmæssig. Ankenævnet har lagt vægt på, at udlejningsejendommen er en mindre virksomhed, der ikke har tilknytning til klagerens hovederhverv, og at det spørgsmål, som klagen angår, ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.

Nordea Bank får derfor ikke medhold i påstanden om afvisning.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Nordea Banks rådgivning af klageren i forbindelse med indgåelsen af valutaswapaftalen var mangelfuld. Ankenævnet har herved lagt vægt på en samlet bedømmelse af plancherne, der dannede grundlag for bankens rådgivning, aftalegrundlaget og den fremlagte mailkorrespondance.

Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at banken påtog sig at overvåge klagerens valutaswap.

Det er uafklaret, i hvilket omfang klageren modtog løbende information om udviklingen i valutaswappen. Ankenævnet finder imidlertid, at det må lægges til grund, at klageren var klar over den negative udvikling på engagementet som følge af stigningen i CHF-kursen i 2009/2010.

Som anført af banken indebar stop loss grænsen på 300.000 kr. ikke en pligt, men alene en ret for banken til at lukke forretningen.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken i forbindelse med lukningen gav klageren et løfte om en bestemt ordning vedrørende afvikling af tabet.

Det må lægges til grund, at klageren accepterede både ejerpantebrevet og opsparingen på sikkerhedskontoen. Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken på utilbørlig måde pressede klageren hertil.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår bidragssatserne på klagerens realkreditlån i Nordea Kredit. En eventuel klage herom må i givet fald indgives til Realkreditankenævnet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår bidragssatserne på klagerens lån i Nordea Kredit.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.