Afgørelse

Gave. Umyndig kontohaver. Rådighedsbegrænsning

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om udbetaling af indeståender på konti oprettet af klageren til dennes børnebørn.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle oprettede hos indklagedes en opsparingskonto til hver af deres børnebørn, A, B og C i forbindelse med deres fødsel i henholdsvis 1985, 1988 og 1992. Kontiene blev forsynet med en klausul om, at indeståenderne først kunne komme til udbetaling ved børnebørnenes fyldte 20. år.

I 1999 blev der oprettet et depot i tilknytning til hver af kontiene, idet de opsparede beløb på ca. 6.000 kr. pr. konto blev placeret i investeringsforeningsbeviser baseret på danske og udenlandske obligationer.

Ved skrivelse af 12. august 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede, idet han var utilfreds med, at indklagede havde fremsendt meddelelser om kontiene til henholdsvis A, B og C, og at indklagede havde tilladt A og B at hæve på deres konti. Klageren gjorde gældende, at der forelå misligholdelse fra indklagedes side, hvorfor han ønskede kontiene ophævet og værdipapirerne solgt og provenuet indsat på en nærmere angiven konto tilhørende sin ægtefælle, idet A, B og C ville "blive tilgodeset på anden vis".

Ved skrivelse af 22. august 2002 meddelte indklagede, at A og B hver især havde hævet henholdsvis 939 kr. og 700 kr. på deres konti. Indklagede erkendte, at man ikke burde have tilladt dette og erklærede sig indstillet på at genindsætte beløbene. Indklagede afslog at overføre opsparingerne til klagerens ægtefælles konto, idet kontiene og depoterne blev betragtet som tilhørende børnebørnene.

Klageren fastholdt, at han på grund af indklagedes misligholdelse var berettiget til at ophæve aftalerne.

Parternes påstande.

Den 26. september 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at efterkomme hans anmodning om ophævelse af aftalerne for så vidt angår A og B, således at værdipapirerne realiseres og nettoprovenuet indsættes på hans ægtefælles konto hos indklagede.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han havde en klar aftale med indklagede om, at der ikke måtte udbetales fra kontiene før børnebørnene fyldte tyve år, at afkast af værdipapirerne skulle geninvesteres, og at der ikke skulle gives meddelelse om opsparingerne til børnebørnene. Indklagede misligholdt aftalerne ved at fremsende meddelelser om opsparingerne og tilbud om hævekort til børnebørnene og ved at udbetale afkastet af værdipapirerne. Han og ægtefællen ønskede, at opsparingerne skulle vokse og til sin tid overgives til børnebørnene som en overraskelse. Indklagedes henvendelser medførte, at indklagede fremstod som "den glade giver".

Som følge af misligholdelsen mener han sig berettiget til at ophæve aftaleforholdet med indklagede og at forlange opsparingerne overført til sig.

Der er ikke tale om uigenkaldelige gaver, idet han ikke har afgivet løfte herom over for børnebørnene. Det forhold, at gaverne på grund af indklagedes fejl og mod hans vilje er kommet til børnebørnenes kundskab, kan ikke medføre, at gaverne er uigenkaldelige.

Der er heller ikke tale om en børneopsparing eller lignende, som ifølge lovgivningen ikke kan ophæves. De skattemæssige aspekter er sagen uvedkommende.

Indklagede har anført, at det erkendes, at udbetalingerne på henholdsvis 939 kr. og 700 kr. skete i strid med den aftalte spærring, hvorfor man vedstår tilbuddet om at indsætte beløbene på de pågældende konti.

Opsparingerne er uigenkaldelige gaver fra klageren til børnebørnene. Da midlerne således tilhører børnebørnene, er man ikke berettiget til at efterkomme klagerens anmodning om at tilbageføre midlerne til klageren eller klagerens ægtefælles konto.

Indklagede kan ikke oprette hemmelige konti i tredjemands navn, og det er derfor ikke blevet lovet klageren, at indklagede ville medvirke til at hemmeligholde gaverne for børnebørnene. Klageren måtte indse, at børnebørnene ville blive bekendt med opsparingerne, idet de fremgik af tilsendte årsopgørelser, ligesom afkastet skulle beskattes for det indkomstår, hvor afkastet opnås, selvom opsparingen først skulle udbetales ved børnebørnenes fyldte 20. år. Gaverne kan ikke omgøres uden værgernes og eventuelt Statsamtets godkendelse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

De omhandlede konti blev oprettet i klagerens børnebørns navne, og det var klagerens hensigt, at indsættelserne på kontiene skulle tilfalde børnebørnene som gaver. Klageren måtte være klar over, at renter og afkast skattemæssigt ville blive henført til børnebørnene og måtte blandt andet af denne grund påregne, at børnebørnene ville blive gjort bekendt med kontiene og de dertil knyttede depoter. Ankenævnet finder derfor, at indeståenderne på kontiene og indholdet af depoterne må betragtes som uigenkaldelige gaver til børnebørnene. Klagerens påstand om at få opgjort kontiene og udbetalt provenuet til sig eller sin ægtefælle tages derfor ikke til følge.

Indklagede har under sagen vedstået sit tilbud om at genindsætte de beløb på 939 kr. og 700 kr., som i strid med den aftalte rådighedsbegrænsning blev hævet af henholdsvis A og B.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.