Afgørelse

Krav om erstatning for merudgift til bidrag på realkreditlån med rentetilpasning efter fire år i forhold til et realkreditlån med rentetilpasning efter fem år.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for merudgift til bidrag på realkreditlån med rentetilpasning efter fire år i forhold til et realkreditlån med rentetilpasning efter fem år.

Sagens omstændigheder

I marts 2015 købte klageren en lejlighed med overtagelse den 1. oktober 2015.

Den 20. april 2015 underskrev klageren en aftale med Skjern Bank om rådgivning, finansiering og ekspedition i forbindelse med købet, herunder hjemtagelse af et ikke nærmere specificeret realkreditlån.

Efter det oplyste drøftede parterne et 30-årigt realkreditlån i Totalkredit med en hovedstol på 2.756.000 kr., afdragsfrihed og 5-årig rentetilpasning (F5).

Den 13. maj 2015 udstedte Totalkredit et lånetilbud på et 30-årigt realkreditlån med en hovedstol på 2.756.000 kr., afdragsfrihed og 4-årig rentetilpasning (F4). Første rentetilpasning var anført til den 1. juli 2018, hvilket med håndskrift blev ændret til den 1. juli 2019. Samme dag indgik klageren via banken en aftale om kurssikring af lånet pr. den 30. september 2015. I en mail samme dag bekræftede banken kurssikringen og oplyste, at første rentetilpasning var den 30. juni 2019.

Af kurssikringsaftalen, som klageren underskrev den 18. maj 2015, fremgår blandt andet, at lånet var et ”Tilpasningslån (F4)”, og at de bagvedliggende obligationer var ”Årgang 2019”.

På baggrund af en forespørgsel fra klagerens far vedrørende den håndskrevne rettelse i lånetilbuddet anførte banken ved en e-mail af 26. maj 2015 til faderen, at der, jf. kurssikringsaftalen, ville være rentetilpasning hvert fjerde år, medmindre andet blev aftalt inden refinansiering i 2019.

I begyndelsen af 2016 udsendte Totalkredit en meddelelse om forhøjede bidragssatser. Forhøjelsen af bidragssatsen på klagerens F4 lån var højere end på et tilsvarende F5 lån. Forskellen udgjorde i alt cirka 16.500 kr. før skat svarende til cirka 12.000 kr. efter skat, frem til næste rentetilpasning, hvor lånet ville kunne blive omlagt til et F5 lån.

Banken tilbød klageren en kontant kompensation på 6.000 kr. og rabat på en eventuel låneomlægning inden årets udgang.

Banken har oplyst, at klageren endvidere vil få del i de såkaldte kundekroner, som er en kompensation på 250 kr. pr. million restgæld, som Totalkredit indførte i forbindelse med forhøjelsen af bidragssatserne. Kundekroner udbetales som en rabat på den ydelse kunden betaler, første gang i tredje kvartal 2017.

Parternes påstande

Den 9. juni 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Skjern Bank skal omlægge F4 lånet til det oprindeligt aftalte F5 lån eller betale fuld kompensation for merudgifterne som følge at optagelsen af F4 lån i stedet for et F5 lån.

Skjern Bank har vedstået tilbuddet om at betale en kompensation på 6.000 kr. Banken har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun allerede før indgåelsen af købsaftalen aftalte med banken lejligheden skulle finansieres med et F5 lån. Det var på intet tidspunkt på tale at optage et F4 lån.

Baggrunden for kurssikringen var, at renten begyndte at stige. Det beror på en fejl i banken, at lånetilbuddet og kurssikringsaftalen vedrørte et F4 lån i stedet for som aftalt et F5 lån. Banken erkendte fejlen men oplyste, at det ikke havde nogen betydning, at lånet var et F4 lån i stedet for et F5 lån. Dette var ikke korrekt. Der var forskel i både rente og risiko på grund af tidsforskellen mellem refinansieringerne. Endvidere steg bidragssatsen på F4 lånet betydeligt mere end på et tilsvarende F5 lån.

Banken bør yde fuldt kompensation for forskellen.

De såkaldte kundekroner betales af Totalkredit og udgør det samme beløb for F4 lån og F5 lån. Kundekronerne bør derfor ikke regnes med som en kompensation fra banken til hende.

Skjern Bank har anført, at det blev drøftet at finansiere klagerens lejlighed med et F5 lån. Kurssikringen skete før den 1. juli 2015, og lånet skulle først optages i oktober 2015. På grund af tidsforskydningen blev lånet et F4 lån, da der ved låneoptagelsen var cirka fire år til rentetilpasningen. På daværende tidspunkt var der ingen forskel i bidragssatsen for et F4 lån og et F5 lån.

Det bestrides, at banken skulle have erkendt, at der var sket fejl og valgt forkerte obligationer vedrørende lånet. Der var alene en fejl ved årstalsangivelsen i lånetilbuddet, som blev rettet manuelt fra 2018 til 2019.

Med fradrag af kundekronerne og den af banken tilbudte kompensation er klagerens merudgift i forhold til et F5 lån reduceret til i alt cirka 3.000 kr., svarende til cirka 1.000 kr. om året indtil lånet kan omlægges i forbindelse med refinansiering.

Banken har ikke indflydelse på eventuelle kommende bidragsforhøjelser og ønsker ikke at kompensere klageren herfor.

Ankenævnets bemærkninger

I marts 2015 købte klageren en lejlighed med overtagelse den 1. oktober 2015. Det blev oprindeligt drøftet, at købet skulle finansieres via Skjern Bank med et 30-årigt realkreditlån i Totalkredit med en hovedstol på 2.756.000 kr., afdragsfrihed og 5-årig rentetilpasning (F5).

Det må lægges til grund, at klageren i forbindelse med kurssikringen i maj 2015 accepterede, at første rentetilpasning/refinansiering var i 2019, og dermed efter fire år. Dette understøttes af lånetilbuddet og fastkursaftalen, som klageren underskrev samt af det anførte i bankens e-mails i maj 2015 til henholdsvis klageren og klagerens far.

Det må endvidere lægges til grund, at baggrunden for klagerens accept var, at banken oplyste, at der ikke var væsentlig forskel på, om lånet blev etableret som et F4 lån i stedet for et F5 lån.

Ankenævnet lægger til grund, at denne oplysning var rigtig på afgivelsestidspunktet.

Skjern Bank havde ikke selvstændig indflydelse på Totalkredits prispolitik og Ankenævnet finder, at den omstændighed, at Totalkredit i 2016 ændrede sine bidragssatser, hvilket indebar, at bidragssatsen på klagerens F4 lån steg væsentligt i forhold til et tilsvarende F5 lån, ikke var en påregnelig følge af bankens rådgivning. Allerede derfor er banken ikke erstatningsansvarlig for de meromkostninger, som klageren herved blev påført.

Banken har vedstået et tilbud til klageren om at betale en kompensation på 6.000 kr., hvilket svarer til cirka halvdelen af meromkostningerne efter skat frem til rentetilpasningen/refinansieringen i 2019, hvor lånet vil kunne blive omlagt til et F5 lån.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at betale yderligere beløb.

På baggrund af den kortere fastrenteperiode må det formodes, at klageren opnåede en rentefordel ved at optage et F4 lån i stedet for et F5 lån. Det er på nuværende tidspunkt uvist, om det bliver en fordel eller en ulempe for klageren, at rentetilpasning/refinansiering skal ske i 2019 i stedet for i 2020. Ankenævnet finder imidlertid, at klageren i forbindelse med sin accept af F4 lånet måtte indse, at hun selv måtte bære risikoen herfor.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.