Afgørelse

Krav om frafald af pantesikkerhed for tidligere fælles gæld, der ved opdeling efter samlivsophævelse blev overtaget af tidligere samlever

Indledning

Sagen vedrører krav om frafald af pantesikkerhed for tidligere fælles gæld, der ved opdeling efter samlivsophævelse blev overtaget af klagerens tidligere samlever.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Arbejdernes Landsbank.

Klageren har oplyst, at hun optog et lån i banken på ca. 607.000 kr. til brug for køb af en andelslejlighed og til forbedringer af andelslejligheden.

Den 22. juni 2005 underskrev klageren et ejerpantebrev på 620.000 kr. med sikkerhed i andelslejligheden.

Samme dag underskrev klageren en håndpantsætningserklæring, hvorefter banken fik håndpant i ejerpantebrevet til sikkerhed for enhver forpligtelse, som klageren og/eller hendes daværende samlever, S, havde eller måtte få overfor banken.

Banken har oplyst, at man ikke er i besiddelse af det oprindelige gældsbrev, som pantebrevet blev stillet til sikkerhed for, men at man antager, at ejerpantebrevet blev etableret i forbindelse med klagerens og S’ optagelse af lån til køb af andelslejligheden. Klageren har anført, at der ikke var tale om fælles gæld, og at hun alene var andelshaver.

Den 24. maj 2007 underskrev klageren og S en kreditaftale om forhøjelse af et eksisterende lån med 436.872 kr., til i alt 1.059.828,31 kr. Renten var variabel, for tiden 5,6 % p.a. I henhold til tillæg til kreditaftalen indgik parret samtidig aftale om afdragsfrihed i 10 år.

Samme dag underskrev klageren en allonge til ejerpantebrevet, hvorefter ejerpantebrevet blev forhøjet med 425.000 kr. til i alt 1.045.000 kr. Samtidig underskrev klageren en håndpantsætningserklæring, hvorefter banken fik sikkerhed i det forhøjede ejerpantebrev for enhver forpligtelse, som klageren og S hver især havde eller måtte få overfor banken.

Provenuet af låneforhøjelsen på 425.000 kr. blev indsat på klagerens lønkonto i banken. Klageren har oplyst, at provenuet blev anvendt til køb af en bil og til betaling af S’s gæld, bl.a. vedrørende skat og moms.

I starten af 2008 blev samlivet mellem klageren og S ophævet. I forlængelse heraf ønskede klageren og S, at lånet hos banken blev opdelt. S overtog samtidig bilen.

Den 27. marts 2008 underskrev S et dokument betegnet "gældsbrev", hvori S bekræftede, at indtægten ved et evt. salg af bilen skulle anvendes til nedskrivning på S’s "lån på 425.000 kr." Klageren har oplyst, at S efterfølgende solgte bilen uden at afdrage på lånet.

I forbindelse med deling af lånet oprettede banken den 14. april 2008 en kreditaftale, hvorefter S optog et lån på 428.366,83 kr. Låneprovenuet på 425.000 kr. blev anvendt til nedskrivning af restgælden på lånet optaget af klageren og S i 2007. Gældsbrevet vedrørende lånet på 428.366,83 kr. blev underskrevet af klageren som pantsætter den 29. april 2008. Samme dag underskrev klageren en håndpantsætningserklæring, hvorefter banken havde håndpant i ejerpantebrevet på 1.045.000 kr. til sikkerhed for enhver forpligtelse, som klageren og S hver især havde eller måtte få overfor banken.

Gældsbrevet vedrørende lånet på 428.366,83 kr. blev underskrevet af S som debitor den 9. juni 2008. Renten var variabel, for tiden 5,95 % p.a. Gælden skulle ifølge gældsbrevet afvikles med kvartalsmæssige ydelser på ca. 6.400 kr. frem til den 30. september 2017.

I e-mail af 9. juli 2009 afviste banken at frafalde sin pantesikkerhed for så vidt angår lånet til S. Banken meddelte endvidere, at man fortsat arbejdede på, at der skulle være afvikling af S’s gæld.

Parternes påstande

Den 6. oktober 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal frafalde sin pantesikkerhed for så vidt angår lånet til S.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hun fik dårlig rådgivning af sin daværende bankrådgiver hos banken, R, i forbindelse med deling af lånet.

Gælden i 2005 var alene optaget af hende. Ejerpantebrevet fra 2005 var alene stillet til sikkerhed for hendes gæld.

Lånet blev forhøjet i 2007. R var orienteret om og noterede på sagen, at provenuet af låneforhøjelsen i 2007 blev anvendt til køb af en bil og til betaling af S’s gæld.

Hun anmodede R om rådgivning vedrørende deling af lånet, da S flyttede fra hende. Hun havde fuld tiltro til R og var sikker på, at lånet ville blive delt på fair vis. Hun var ikke klar over, hvad underskrivelsen af håndpantsætningserklæringen betød. Hun fik ingen rådgivning herom fra R. Hun fik blot besked på, hvor hun skulle skrive under på papirerne.

Hun havde ikke forestillet sig, at hendes lejlighed ville blive stillet som pant for S’s lån. Hun havde ingen interesse i at komme til at hæfte for S’s gæld 30 år fremover.

Det viste sig senere, at R arbejdede for S og ikke varetog hendes interesser. Banken har mundtligt bekræftet, at hun blev snydt af R og af S.

R og S fik hende til at underskrive S’s lån med sikkerhed i hendes lejlighed, selvom S aldrig havde været andelshaver. Dette var helt uacceptabelt. Hun alene var anført som andelshaver. Hun er uforstående overfor, at banken kan få sikkerhed i lejligheden for S’s lån, når S aldrig har været påført andelsbeviset. Banken kunne i stedet have fået pant i S’s firma.

Hun er fastlåst på grund af bankens pant i hendes lejlighed til sikkerhed for S’s lån. Hun har ikke mulighed for at sælge lejligheden, da S’s andel af gælden så skal indfries.

Det kan endvidere få store konsekvenser for hende, hvis S ikke betaler sin gæld.

S overtog bilen. Aftalen var, at S skulle sælge bilen og derefter nedbringe lånet med ca. 200.000 kr. Hun fik udarbejdet et dokument med vitterlighedsvidner. R lovede at tinglyse dokumentet. Hun fandt efterfølgende ud af, at dokumentet ikke var tinglyst. S solgte bilen, men brugte pengene fra salget uden at afdrage på sit lån i banken.

Hun fandt efter delingen af lånet ud af, at S’s lån var afdragsfrit. S har oplyst, at han nu afdrager på lånet. Det er uacceptabelt, at S afdrager lånet med ca. 2.500 kr. pr. måned over 30 år. S har fået gunstigere lånevilkår end hende.

Arbejdernes Landsbank har bl.a. anført, at klageren pantsatte sin andelslejlighed til sikkerhed for parrets fælles andelsboliglån. Klageren gentog pantsætningen ved låneforhøjelsen.

Provenuet af låneforhøjelsen indgik på klagerens lønkonto, hvor klageren selv disponerede over beløbet.

Delingen af lånet og parrets indbyrdes aftale om nedbringelse var parrets egen beslutning. Banken imødekom parrets beslutning mod klagerens fortsatte sikkerhedsstillelse for begge lån. Delingen stillede ikke klageren ringere, idet klageren under hele forløbet hæftede personligt for gælden ved siden af sikkerhedsstillelsen.

Det bestrides, at banken skulle have sørget for tinglysning af dokumentet af 27. marts 2008. Dokumentet var en erklæring fra en medskyldner, og det var ikke muligt at tinglyse erklæringen.

Ankenævnets bemærkninger

Ifølge gældsbrev underskrevet af klageren og S den 24. maj 2007 hæftede klageren og S solidarisk for det forhøjede lån på 1.059.828,31 kr. Banken fik samtidig sikkerhed i ejerpantebrevet på 1.045.000 kr. i klagerens andelslejlighed.

Som følge af den solidariske hæftelse var banken berettiget til at stille krav om klagerens fortsatte sikkerhedsstillelse for begge lån som betingelse for at opdele den fælles gæld.

Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at banken er forpligtet til atfrafalde sin pantesikkerhed for så vidt angår lånet til S.

Ankenævnet lægger i den forbindelse til grund, at banken ikke vil anvende ejerpantebrevet som sikkerhed for evt. yderligere lån, som banken måtte tilbyde S.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken var forpligtet til at underrette klageren om eventuelle aftalte ydelsesnedsættelser vedrørende S’s lån.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.