Afgørelse

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod udlånsrente, renteforhøjelser og manglende justering af lånets løbetid.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, flyttede deres engagement fra deres daværende pengeinstitut til Spar Nord Bank i 2011.

Den 30. marts 2011 underskrev de et gældsbrev om optagelse af et boliglån -925 på 350.000 kr. i banken. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.875 kr., og løbetiden var anslået til 15 år under forudsætning af en uændret rentesats. Til sikkerhed for lånet fik banken pant i klagernes faste ejendom. Af gældsbrevet fremgik blandt andet:

”…

Afvikling

...

Ved ændring af rente og omkostninger er banken berettiget til at ændre ydelsernes størrelse, antal eller hyppighed eller en kombination heraf.

…

Renter og omkostninger

… Renter og omkostninger fastsættes til enhver tid af Spar Nord Bank A/S.

Debetrenten er variabel og udgør for tiden 6,00000 % p.a.

…

Banken kan forhøje renten ved underretning inden ændringen træder i kraft, hvis penge- eller kreditpolitiske ændringer i ind- eller udland påvirker det almindelige renteniveau, hvis anden udvikling i det almindelige renteniveau, herunder bl.a. på penge- og obligationsmarkederne er af betydning for banken, ved ændringer i skatter og afgifter, og med én måneds varsel, hvis konkurrencemæssige forhold begrunder en ændring for én eller flere kontotyper. Banken kan på samme måde med en måneds varsel ændre renten uden sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau, hvis banken ændrer sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige eller indtjeningsmæssige grunde, herunder for at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapacitet. Renten kan endvidere forhøjes såfremt de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af kundens rentevilkår, ændrer sig.

Meddelelse om renteændring

Meddelelse om forhøjelse af debetrentesatsen fremsendes til debitor ved brev eller via andet elektronisk medie.

…”

Af bankens almindelige forretningsbetingelser for privatkunder, gældende fra den 1. november 2010, der var en del af aftalegrundlaget, fremgik blandt andet:

”…

3. Flere kontohavere

...

Banken kan, medmindre andet aftales, fremsende meddelelser om renteændringer, kontoudtog, overtræksmeddelelser m.m. til én af kontohaverne, som modtager oplysningerne på vegne af alle kontohaverne. …

6. Rentevilkår

…

Variable rentesatser kan på indlån nedsættes og på udlån forhøjes uden varsel, hvis

1) penge- eller kreditpolitiske ændringer i ind- eller udland påvirker det almindelige renteniveau,
2) anden udvikling i det almindelige renteniveau herunder bl.a. på penge- og obligationsmarkederne er af betydning for Banken,
3) ændringer i skatter og afgifter

og med en måneds varsel, hvis

4) Konkurrencemæssige forhold begrunder en ændring for én eller flere kontotyper.
5) Banken – uden sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau – ændrer sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige eller indtjeningsmæssige grunde, herunder for at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Bankens ressourcer eller kapacitet, eller
6) de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af kundens rentevilkår, ændrer sig.

Kunden får oplysning om ændring af renten på udlån med brev eller i elektronisk form via netbanken eller via andet elektronisk medie, samt når Banken udsender det første kontoudtog (eller kontooversigt) efter meddelelsen.

…”

Banken har oplyst, at boliglån -925, på trods af, at gældsbrevet blev underskrevet af klagerne den 30. marts 2011, først blev etableret den 23. maj 2011, idet klagernes tidligere pengeinstitut var længe om at behandle overførselsanmodningen.

Banken har fremlagt kopier af breve til M om adviseringer af renteforhøjelser på boliglån -925 i perioden fra juli 2011 til april 2014.

Af et brev af 1. juli 2011 fremgik, at banken som en konsekvens af de seneste måneders uro omkring den danske finanssektor og de forhøjede omkostninger med virkning fra den 6. juli 2011 hævede renten på variabelt forrentede udlån, herunder på klagernes lån, med 0,25 %.

Af et brev af 11. juli 2011 fremgik, at banken som en konsekvens af Nationalbankens renteforhøjelse 7. juli 2011 fra den 15. juli 2011 forhøjede renten på variabelt forrentede udlån, herunder på klagernes lån, med 0,25 %.

Af et brev af 3. oktober 2011 fremgik, at banken som en konsekvens af den fortsatte uro på de finansielle markeder og heraf stigende finansieringsomkostninger fra den 10. oktober 2011 forhøjede renten på variabelt forrentede udlån, herunder på klagernes lån, med 0,50 %.

Af et brev af 4. januar 2012 fremgik, at banken med baggrund i stigende finansieringsomkostninger, øgede kapitalkrav og højere risiko på udlån fra den 7. februar 2012 forhøjede renten på variabelt forrentede udlån med op til 0,50 %. Renten på klagernes lån -925 blev forhøjet med 0,50 %.

Af et brev af 30. maj 2012 fremgik, at banken med baggrund i den fortsat ugunstige konjunktur- og markedsudvikling, herunder fortsat høje udgifter til afvikling af nødlidende pengeinstitutter, forhøjede renten på variabelt forrentede udlån, herunder på klagernes lån, med 0,50 %.

Af et brev af 12. september 2012 fremgik, at banken i lighed med en række øvrige pengeinstitutter forhøjede renten på udlån, herunder på klagernes lån, med 0,50 % fra den 15. oktober 2012. Ændringen af renten skete på baggrund af udsigterne for den økonomiske udvikling samt stigende kapitalomkostninger som følge af ny regulering fra EU.

Af et brev af 3. april 2014 fremgik, at banken fra den 5. maj 2014 forhøjede udlånsrenten med op til 1,00 %. Renten på klagernes lån -925 blev forhøjet med 0,50 % til 9,25 %. Renteændringen skete af forretningsmæssige årsager i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser. Den aktuelle restgæld var 329.173,57 kr. Den månedlige ydelse var 2.875 kr., og lånet forventedes at være betalt tilbage i juli 2036.

Banken har endvidere fremlagt kopier af breve til M om adviseringer af tilsvarende renteforhøjelser på et forbrugslån -941, som klagerne ligeledes har i banken.

I januar 2015 gjorde klagerne over for banken indsigelse mod renteforhøjelserne på boliglån -925. Banken fastholdt, at der var tale om generelle renteforhøjelser, der havde hjemmel i gældsbrevet, og at der var sket behørig varsling af klagerne herom.

Efter klagens indgivelse til Ankenævnet nedsatte banken fra den 27. marts 2015 renten på boliglån -925 med 0,25 % til 9,00 % om året og godtgjorde pr. kulance klagerne 4.000 kr., hvilket dækkede udgiften til betaling af en rente på 0,25 % siden lånets etablering den 23. maj 2011 til den 27. marts 2015. Baggrunden var, at banken i perioden fra gældsbrevet blev underskrevet den 30. marts 2011 til lånets etablering gennemførte en renteforhøjelse på 0,25 %. Banken ville ikke pålægge klagerne en renteforhøjelse på 0,25 % fra perioden før udbetaling af lånet.

Parternes påstande

Den 20. februar 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagernes påstand således, at Spar Nord Bank skal nedsætte renten på deres boliglån -925 til en rente på niveau med markedsvilkår med tilbagevirkende kraft. Banken skal ligeledes med tilbagevirkende kraft justere afdragene for at fastholde den oprindelige løbetid på lånet.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de i marts 2011 indgik en aftale med banken om et boliglån på 350.000 kr., en rente på 6 % om året og en løbetid på 15 år. I december 2014 var renten på lånet hævet til 9,25 % om året, og løbetiden var omkring 21 år. Det må antages, at renteforhøjelsen overstiger den gennemsnitlige renteforhøjelse i samme periode, som banken har foretaget over for sine øvrige kunder.

På forbrugslånet har der kun været en renteforhøjelse på 1,75 % i samme periode på trods af, at banken har bedre sikkerhed for boliglånet end for forbrugslånet.

Banken burde have foretaget en justering af ydelserne på boliglånet med henblik på at fastholde den aftalte løbetid ved rentejusteringer, jf. lånedokumentet. Banken valgte i stedet den for banken mest profitable løsning med forlænget løbetid.

Banken har heller ikke ønsket, at klagerne justerede afdragene mod, at rentesatsen på lånet blev nedsat.

Kulanceerstatningen er utilstrækkelig og må anses som et forsøg på at standse klagen tidligt i forløbet.

Ved flytningen af engagementet fra deres daværende pengeinstitut til Spar Nord Bank stillede Spar Nord Bank i sommeren 2011 ligeledes forslag om, at M købte aktier i banken. Disse aktier blev solgt igen i juli 2012. Bankens behandling af dem bærer præg af, at den misbilliger salget af aktierne.

M er selvstændig erhvervsdrivende og fører et erhvervsengagement i banken. Ved overflytningen af engagementet til Spar Nord Bank blev der indgået aftale om, at banken skulle holde kvartalsmæssige rådgivningsmøder med M’s erhvervsvirksomhed. Banken har ikke overholdt denne aftale.

Spar Nord Bank har anført, at de gennemførte renteforhøjelser på boliglån -925 er generelle renteforhøjelser, der blev foretaget og varslet i overensstemmelse med gældsbrevets vilkår, herunder bankens almindelige forretningsbetingelser for privatkunder.

Renteforhøjelserne har ikke på nogen måde har haft forbindelse til et eventuelt salg af aktier, som klagerne anfører.

Der har været præcis de samme renteforhøjelser og de samme varslinger over for klagerne på deres forbrugslån -941.

Klagerne har i forbindelse med klagesagen pr. kulance modtaget 4.000 kr., og banken har nedsat renten på boliglån -925 med 0,25 % til 9 %.

Banken var ikke forpligtet til at ændre afviklingsprofilen ved renteforhøjelser.

Banken er heller forpligtet til at nedsætte renten, hvis klagerne forhøjer afdragene på lånet og dermed forkorter løbetiden.

Forhold relateret til M’s erhvervsmæssige engagement i banken falder uden for Ankenævnets kompetence og kan derfor ikke behandles af Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger