Afgørelse

Spørgsmål om adgang til opnåelse af favørrente i henhold til anførsel i fortegnelse fra indkøbsforening

Sagsnummer:	438/2000
Dato:	19-04-2001
Ankenævn:	John Mosegaard, Inge Frølich, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:	Rente - udlån
Ledetekst:	Spørgsmål om adgang til opnåelse af favørrente i henhold til anførsel i fortegnelse fra indkøbsforening
Indklagede:
Øvrige oplysninger:	OF
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede kan anses for forpligtet til yde en rentefavør på et lån med henvisning til indklagedes optagelse i en fortegnelse udgivet af en personaleforening, hvor klagerens ægtefælle er medlem.

Sagens omstændigheder.

Den 6. februar 1998 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle et billån på 147.000 kr. Ifølge gældsbrevet var lånets rente p.t. 7% p.a.

Den 12. juni 2000 blev billånet forhøjet med 52.000 kr. til 172.051,84 kr. Lånets rente var ifølge gældsbrevet p.t. 7,75% p.a.

Ved et møde hos indklagede den 20. september 2000 gjorde klageren indklagede opmærksom på, at indklagede var anført med en rabat for billån på 7,5% i en "Leverandørfortegnelse" fra en personaleindkøbsforening på hendes ægtefælles arbejdsplads, og at ægtefællen var medlem.

Ved skrivelse af 4. oktober 2000 meddelte indklagede klageren, at man ved indgåelsen af aftalen med den pågældende personaleindkøbsforening ikke havde givet tilsagn om rabat, hvorfor angivelsen af en rabat på 7,5% beroede på en fejl.

Ved gældsbrev af 17. december 2000 blev billånet forhøjet med 600 kr. til 101.058,53 kr. Lånets rente var ifølge gældsbrevet p.t. 9% p.a.

Under sagen er fremlagt uddrag af den omhandlede leverandørfortegnelse for årene 1999, 2000 og 2001. Det fremgår bl.a., at der i forbindelse med opnåelse af rabat skal forevises et medlemskort. Af fortegnelsen for alle årene fremgår under indklagedes navn: "Bil, bolig, forbrugslån til alle" og her ud for - i en søjle benævnt "rabat" - 7,5%. I fortegnelsen for 2001 er der anført et generelt forbehold, hvorefter "der kan forekomme ændringer af rabatsatser samt, det kan ske, at firmaer ophører, som vi ikke får kendskab til."

Der er under sagen endvidere fremlagt det "Tilbuds- og oplysningsskema" fra indkøbsforeningen, som indklagede ved en anden lokalafdeling udfyldte den 4. august 1997 med følgende angivelse under rubrikken "varebetegnelse": "Bil, bolig og forbrugslån 6,75% til alle". Rubrikken "Rabat i %" er ikke udfyldt.

Indklagede har anført, at indkøbsforeningen har oplyst, at udarbejdelsen af leverandørfortegnelsen foretages af ansatte i firmaet på ulønnet basis. Ved udarbejdelsen sendes der ikke korrektur til annoncører forinden trykning.

Parternes påstande.

Klageren har den 6. november 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente billånet med 7,5% "med tilbagevirkende kraft for år 2000".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært bør klagen alene tages til følge, således at klageren ydes en rabat på 7,5% fra den 20. september 2000.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at i forbindelse med, at de flyttede deres kundeforhold til indklagede, blev de spurgt om baggrunden herfor. Hun henviste til indklagedes annonce i leverandørfortegnelsen. Indklagede modtog endvidere lønsedler, hvoraf medlemskabet i indkøbsforeningen fremgår.

Hun finder, at indklagede må være bundet af angivelsen i leverandørfortegnelsen.

Såfremt angivelsen som af indklagede anført skal forstås som en rabat på 7,5%, bør det føre til en nedsættelse af renten med 7,5% point.

Indklagede har anført, at hvis en afgiven viljes­erklæring, som mundtligt fremføres ved bud, bliver forvansket ved urigtig gengivelse fra budets side, er afgiveren ikke bundet ved sin erklæring i den skikkelse, hvori den kom frem jf. aftalelovens § 32, stk. 2. Der er tale om en stærk ugyldighedsgrund.

Indklagede har over for personaleindkøbsforeningen oplyst, at indklagedes variable rente for billån var 7,5% på forespørgselstidspunktet. Denne oplysning blev forvansket i leverandørfortegnelsen, således at det fremgår, at indklagede skulle yde en rabat på 7,5%. En sådan forvanskningsfejl er indklagede ikke bundet af.

I forbindelse med optagelsen af lånet henholdsvis den 6. februar 1998 og 12. juni 2000 underskrev klageren gældsbrev, hvoraf rentesats fremgik, herunder at renten er variabel. Et krav om opnåelse af rabatten skulle være sket i denne forbindelse, og medlemskort til personaleindkøbsforeningen skulle være forevist. Klageren kan ikke efterfølgende opnå rabatten.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at leverandørfortegnelsen skal læses efter sit indhold, således at der ydes en rabat på 7,5%, men ikke at der ydes et fastforrentet lån på 7,5%. Klageren gjorde først krav på rabatten den 20. september 2000 og kan derfor tidligst opnå rabat fra dette tidspunkt. Renten på lånet var da 8,5% og blev den 18. oktober 2000 forhøjet til 9%. Renten i perioderne måtte derfor være henholdsvis 7,8625% og 8,325%.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger ved sagens afgørelse til grund, at indklagede har ladet sig optage i leverandørfortegnelsen med henblik på annoncering af rentesatsen for indklagedes bil-, bolig- og forbrugslån til alle kunder. Denne optagelse er af indkøbsforeningen forvansket således, at klageren kunne få det indtryk, at indklagede ydede rabat på 7,5%. Da indklagede ikke har indgået aftale med indkøbsforeningen om en sådan rabat til indkøbsforeningens medlemmer, kan klageren ikke over for indklagede støtte ret herpå.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.