Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Hjemtagelse af lån mod garanti.

Sagsnummer: 674/1994
Dato: 21-09-1995
Ankenævn: Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Jørn Ravn
Klageemne: Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst: Hjemtagelse af lån mod garanti.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klagerne rettede i maj 1994 henvendelse til deres advokat vedrørende omprioritering af deres faste ejendom. Advokaten indhentede lånetilbud fra Realkredit Danmark på et kontantlån på 244.000 kr. Lånetilbud forelå ved tilbud af 7. juni 1994 fra Realkredit Danmark. Ved skrivelse af 9. juni 1994 fremsendte advokaten lånetilbuddet til klagerne, som blev anmodet om at rette henvendelse til deres pengeinstitut med henblik på lånets hjemtagelse. Klagernes advokat anførte i skrivelsen, at "under hensyn til renteuroen tilråder jeg, at hjemtagning sker mod garanti. (...) Jeg drager omsorg for, at der rekvireres tingbogsattest".

Af kreditforeningens lånetilbud fremgik bl.a., at inden udbetaling kunne ske, skulle der forevises tingbogsattest, der ikke gav anledning til bemærkninger, og som var udstedt efter den 1. maj 1994 eller tingbogsoplysning bekræftet af pengeinstitut eller advokat. Endvidere skulle forevises ejendomsværdiattest samt police vedrørende svampe- og insektforsikring.

Klagerne henvendte sig den 10. juni 1994 til indklagede vedrørende hjemtagelse af lånet.

Indklagede har oplyst, at når et realkreditlån ønskes hjemtaget mod indklagedes garanti, er det en forudsætning, at der oprettes en omprioriteringskonto, idet aftalen herom indebærer en sikkerhedsret for indklagede i forbindelse med låneudbetalingen. Ved klagernes henvendelse aftaltes det derfor, at en sådan omprioriteringskonto oprettedes. Klagerne kunne ikke finde tid til at underskrive dokument herom før den 16. s.m.

Den 16. juni 1994 underskrev klagerne aftale vedrørende omprioriteringskonto. Af aftalen fremgår bl.a.:

"Kontohaver giver [indklagede] transport og håndpanteret i det tilbudte lån i Realkredit Danmark, stort kr. 244.000,00.

...

Fremsendelse til låneudbetaling i realkreditinstitutter sker i den rækkefølge udbetalingsanmodningerne underskrives i [indklagede], og hvor udbetalingsbetingelserne er opfyldt. Mængden af udbetalingsanmodninger medfører, at [indklagede] forbeholder sig ret til 8 dages ekspeditionstid herefter.

Kontohaver kan ikke gøre [indklagede] ansvarlig som følge af forsinkelser, som skyldes årsager [indklagede] er uden indflydelse på.

Kontohaver er orienteret om muligheden for kurssikring af det tilbudte kreditforeningslån: Der ønskes ikke indgået kurskontrakt/fastkursaftale."

Ifølge indklagede blev klagerne i denne forbindelse orienteret om muligheden for kurssikring. Indklagedes medarbejder forespurgte endvidere klagerne, om det var fornuftigt at omlægge til et lån med 30 års løbetid, eftersom det gamle lån havde en restløbetid på 10 år. Dette skulle sammenholdes med, at klagerne ikke kunne forvente at have arbejdsindkomster i 30 år frem. Medarbejderen foreslog derfor et 10-årigt delvist rentesikret boliglån, hvilket klagerne besluttede sig for at overveje. Kort efter vendte klagerne tilbage og meddelte, at de valgte den allerede skitserede omprioritering.

Indklagede har yderligere oplyst, at man, da man endnu ikke omkring den 18. juni 1994 havde modtaget tingbogsattest fra advokaten, rekvirerede en sådan fra tinglysningskontoret. Denne forelå ca. den 26. juni 1994, hvorefter man anmodede Realkredit Danmark om lånets udbetaling mod garanti. Lånet udbetaltes herefter på grundlag af børskursen den 1. juli 1994, 74,95.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale principalt 12.494,88 kr. i erstatning med sædvanlig procesrente fra 2. oktober 1994, subsidiært tilbagebetaling af opkrævet gebyr på 3.725 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at indklagede ved deres henvendelse fik forevist brevet fra deres advokat, hvoraf fremgik, at lånet skulle hjemtages straks mod garanti. Dette undlod indklagede, uanset hjemtagelse mod garantierklæring kunne være sket samme dato. Var dette sket, ville lånet være udbetalt på grundlag af børskursen den 13. juni 1994, 79,05. Indklagede undlod at rådgive om muligheden for at foretage kurssikring. Sådan rådgivning blev heller ikke meddelt den 16. juni 1994, uanset indholdet af den underskrevne omprioriteringsaftale. I en situation, hvor indklagede ikke havde mulighed for umiddelbart at ekspedere sagen den 10. juni 1994, burde der være tilrådet en fastkursaftale under hensyn til den risiko for kursfald, som deres advokat havde anført i skrivelsen af 9. juni 1994. Af skrivelsen fremgik, at der var tale om en hastesag. Det bestrides, at indklagede gjorde opmærksom på, at man ikke ville stille garanti eller tegne kurskontrakt, forinden der forelå tingbogsattest. De stiller sig uforstående overfor, hvorfor indklagede forventede at modtage tingbogsattest fra deres advokat, idet tingbogsattesten skulle forelægges Realkredit Danmark og ikke indklagede, forinden lånet blev udbetalt. Indklagede undlod i denne forbindelse at kontakte deres advokat for en koordinering af lånesagen.

Indklagede har anført, at det aftaltes med klagerne at hjemtage lånet mod garanti. Samtidig meddelte indklagede, at man ikke stillede en sådan, før man havde forvisset sig om, at en tingbogsoplysning og øvrige dokumenter som krævet af Realkredit Danmark ville kunne fremskaffes, og at indklagede således ikke kunne forvente problemer med opnåelse af tinglyst anmærkningsfrit pantebrev. Det er indklagedes sædvanlige praksis at stille sådanne betingelser for ydelse af garanti. Havde klagerne ønske om en omgående kurssikring, skulle dette ske i form af kurskontrakt, men dette ønskedes netop ikke af klagerne. Indklagede forventede at modtage tingbogsattest fra klagernes advokat. Da dette ikke skete, indhentede man selv en sådan attest. Efter at denne forelå, blev lånet hjemtaget mod garanti. Indklagede bestrider klagernes erstatningsberegning. Det fremgår af omprioriteringsaftalen, at indklagede forbeholder sig 8 dages ekspeditionstid, og lånet kunne således være hjemtaget på alle dage i perioden 17. til 24. juni 1994, uden at klagerne i denne forbindelse kunne hævde, at hjemtagelse var sket for sent.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke, at det kan kritiseres, at indklagede som betingelse for at udstede garanti for lånets hjemtagelse krævede, at der forelå tingbogsattest. Indklagede måtte under hensyn til indholdet af klagernes advokats skrivelse af 9. juni 1994 forvente, at tingbogsattest fremkom og blev tilsendt indklagede. Da dette ikke skete, rekvirerede indklagede selv en tingbogsattest, og dette medførte en kort forsinkelse af sagsekspeditionen. Ankenævnet finder ikke, at det kan betragtes som en ansvarspådragende fejl, at indklagede ikke i stedet forespurgte klagernes advokat, om tingbogsattest allerede forelå.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.