Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

21410145
Bidragsforhøjelse.
Klagerne fik primo 2010 tilbud fra det indklagede realkreditinstitut på et rentetilpasningslån på 2.585.000 kr. Af aftalegrundlaget fremgik det, at bidragets størrelse og beregningsprincipper blev fastsat af instituttet, der ligeledes i lånets løbetid kunne ændre disse. Den 1. juni 2010 forhøjede instituttet bidragssatsen med 0,1 pct., og den 1. oktober 2013 forhøjede instituttet bidraget på klagernes lån fra 0,6024 til 0,9436 pct. Endelig blev bidraget i august 2014 varslet forhøjet pr. 1. januar 2015 til 1,0316 pct. Klagerne henvendte sig efterfølgende til instituttet, idet de mente, at den seneste bidragsforhøjelse var gået ud over, hvad der var hjemlet i aftalen indgået mellem parterne. Klagerne krævede derfor, at ændringen blev trukket tilbage af instituttet. Instituttet afviste denne anmodning som led i en redegørelse for baggrunden for bidragsforhøjelsen.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle trække ændringen af bidragssatsen tilbage over for klagerne. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fastslog, at der var enighed om, at aftalegrundlaget indeholdt en hjemmel til, at instituttet kunne forhøje bidragssatsen på klagernes lån, og at aftalegrundlaget ikke specificerede størrelsen eller hyppigheden af sådanne bidragsforhøjelser. Nævnet fandt, at bidragssatsen ikke kunne forhøjes ubegrænset. Det forhold, at Nævnet ikke tidligere havde underkendt bidragsstigninger som den i sagen foreliggende, var imidlertid ikke udtryk for, at dette ikke ville kunne ske, idet Nævnet i hver enkelt sag foretager en konkret vurdering, og Nævnet vil kunne skride ind, hvis Nævnet finder, at en bidragsforhøjelse er urimelig og/eller vilkårlig. Det ville efter Nævnets opfattelse stride imod enhedsprincipper og kunne afføde et element af vilkårlighed, hvis det skulle være en individuel bedømmelse, der afgjorde, hvorvidt niveauet på en forhøjelse eller den frekvens, hvormed forhøjelser var sket, burde anses for åbenbart urimelig. Nævnet havde derfor i sin praksis lagt vægt på, at bidragsforhøjelserne var sket på en gennemsigtig og ensartet måde over for alle låntagere eller grupper af låntagere. Da bidragsforhøjelsen i den aktuelle sag i øvrigt hverken i hyppighed eller størrelse adskilte sig fra stigningerne, som Nævnet havde accepteret i tidligere sager, og da forhøjelsen ikke kunne anses for hverken vilkårlig eller åbenbart urimelig, frifandt Nævnet realkreditinstituttet.


K E N D E L S E

afsagt den 10. april 2015


JOURNAL NR.: 2014-01-10-145-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 20. marts 2015


SAGSBEHANDLER: Cand.jur. Keld Overvad Steffensen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Per F. Møller
Anna Marie Ringive
Jacob Elverum
Mads Laursen





SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Som sagen er oplyst, fik klagerne primo 2010 tilbud fra det indklagede realkreditinstitut på et rentetilpasningslån på 2.585.000 kr. Bidraget udgjorde ifølge låne- og pantsætningsaftalen 0,5024 pct. p.a. Af låne- og pantsætningsaftalens særlige bestemmelser fremgår endvidere:

”Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen. Henvisningen til vedtægterne i Justitsministeriets pantebrevsformular B skal forstås som en henvisning til bestemmelser fastsat af …(indklagedes)… bestyrelse med hjemmel i …(indklagedes)… vedtægter.

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.
…

Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)…. Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

Indklagedes Långuide indeholder følgende bestemmelser om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelsen af lånet.

Bidragssatsen er afhængig af ejendomskategori, låntype, belåningsinterval (lånets prioritetsstilling på optagelsestidspunktet i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen) og lånets hovedstol. Ved omlægning af lån, hvor der ikke samtidig optages tillægslån, fastsættes bidraget som udgangspunkt efter belåningsintervallet for det lån, der bliver omlagt.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Ændring af bidrag
Bidrag kan ændres i lånets løbetid efter …(indklagedes)… beslutning.

…(Indklagede)… kan forhøje bidraget med tre måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Bidragsforhøjelse kan ske som følge af øgede omkostninger, herunder skatter og afgifter, eller tab og nedskrivninger eller i øvrigt, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af indtjeningsmæssige grunde, herunder – men ikke alene – behov for forbedring af kapitalgrundlaget.

…(Indklagede)… kan ændre beregningsmetoden for bidraget med tre måneders varsel til en termin, med virkning fra førstkommende termin, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af administrative, markedsmæssige eller konkurrencemæssige grunde.”

Den 24. februar 2010 varslede indklagede bidragsforhøjelse på blandt andet det tilbudte lån:

”Bidragssatsen forhøjes
De økonomiske konjunkturer og faldende ejendomspriser betyder flere tab på boliglån. Samtidig er den lovpligtige kapital, vi skal stille som sikkerhed for kundernes lån, blevet dyrere. Vi må derfor konstatere, at …(indklagedes)… omkostninger til realkreditudlån er steget.

Fra 1. juni 2010 forhøjer …(indklagede)… derfor bidragssatsen på realkreditlån med 0,1 procentpoint. Vær opmærksom på, at forhøjelsen også vil gælde for det realkreditlån, som vi har givet dig tilbud på.

Det betyder, at ydelsen på dit realkreditlån stiger. Som tommelfingerregel kan du regne med, at for hver million, du har lånt, vil det pr. måned koste ca. 85 kr. mere før skat og ca. 60 kr. mere efter skat1.

Din samlede ydelse består af renter, eventuelle afdrag og bidraget til …(indklagede)…. Forhøjelsen af bidragssatsen følger de betingelser, som fremgår af dit pantebrev.”

Den 27. maj 2013 varslede indklagede prisforhøjelser pr. 1. oktober 2013:

”Nye priser på realkreditlån
Realkreditinstitutterne bliver mødt med skærpede lovkrav til, hvor meget kapital vi skal have som sikkerhed for vores udlån. Når prisen på denne kapital så samtidig er høj, og vores tab er vokset, betyder det, at vores omkostninger ved at producere realkreditlån stiger kraftigt. For at dække disse omkostninger må vi hæve priserne.

Det betyder, at …(indklagede)… fra 1. oktober 2013 forhøjer bidragssatserne på realkreditlån. Forhøjelsen betyder samtidig en mere entydig sammenhæng mellem pris, låntype og belåningsgrad. Lån uden afdrag bliver dyrere end lån med afdrag, og variabelt forrentede lån bliver dyrere end fastforrentede lån. De nye bidragssatser bevirker, at alle lån fra …(indklagede)… følger samme prisstruktur.

Det nye bidrag opkræver vi første gang sammen med ydelsen ved udgangen af december måned 2013.

Hvad betyder det for dig?
Låntype Tilpasningslån (F3) variabel rente
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,6024
Ny årlig bidragssats fra 01.10.2013 i pct. 0,9436
Restgæld pr. 30.09.2013 i kr. 2.585.000,00
Terminsydelse december 2013 i kr. 10.472,07
Bidragsændringens betydning for ydelsen i kr. 2.205,01
Bidragssatsen er blevet fastsat ud fra det belåningsinterval, der var gældende, da lånet blev udbetalt. Terminsydelsen er udregnet ud fra dagens renteniveau. Renteændringer frem til 1. oktober 2013 påvirker ydelsen.”

Den 28. august 2014 varslede indklagede nye priser pr. 1. januar 2015:

”Nye priser på realkreditlån
1. januar 2015 forhøjer …(indklagede)… bidragssatser og kursfradraget ved rentetilpasning. Bidraget og kursfradraget ændres, så det i højere grad modsvarer de omkostninger, kapitalkrav og risici, der er forbundet med den pågældende låntype.

Realkreditlån fra …(indklagede)… vil fortsat være en attraktiv måde at finansiere din bolig på.

Det nye bidrag opkræver vi første gang som en del af din ydelse ved udgangen af marts måned 2015. Det forhøjede kursfradrag anvendes på lån, som rentetilpasses med virkning fra 1. januar 2015 eller senere.

Hvad betyder det for dig?
Låntype Tilpasningslån (F3) variabel rente
Restgæld pr. 31. december 2014 i kr. 2.585.000,00
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,9436
Ny årlig bidragssats fra 1. januar 2015 i pct. 1,0316
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 568,70
Nuværende kursfradrag i kurspoint 0,10
Nyt kursfradrag fra 1. januar 2015 i kurspoint 0,20
Bidragsændringens vejl. betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. fra førstkommende rentetilpasning (før skat) 215
Bidragssatsen er fastsat ud fra belåningsintervallet på lånets tilbudstidspunkt. Lånets ydelse påvirkes både af beskrevne bidragsændring og renteændringer ved førstkommende rentetilpasning.”

Klagerne fremsendte den 16. september 2014 en klage til indklagede over forhøjelsen:

”Klage angående forhøjelse af bidragssats – lånenr. …

Dette er en klage over den forhøjelse af bidragssats på undertegnede låntageres realkreditlån, som …(indklagede)… ensidigt har foretaget med virkning fra den 1. januar 2015.

Det gøres med denne klage gældende, at …(indklagede)… ved 2 gange med 15 måneders mellemrum at have forhøjet bidragssatsen på undertegnedes realkreditlån med henholdsvis 0,3412 og 0,088 procent pr. år er gået ud over, hvad der er hjemlet i aftalen indgået mellem undertegnede og …(indklagede)…

Undertegnede indgik i 2010 aftale med …(indklagede)… om rentetilpasningslån stort DKK 2.585.000.

I låneaftalens afsnit angående ”Bidrag” angives:

”Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)…. Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet. Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i så fald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin (…)”

Af udbetalingsdokument sendt fra …(indklagede)… til undertegnede og dateret 29. juni 2010 angives bidragssats som værende 0,5024% årligt.

Ved skrivelse af 27. maj 2013 forhøjer …(indklagede)… bidragssatsen på klagers lån fra de på dette tidspunkt værende 0,6024% til 0,9436% pr. år, altså en forhøjelse på 0,34% pr. år. Dette betød en årlig meromkostning på undertegnedes realkreditlån på DKK 8.820.

…(Indklagede)… forklarede dengang forhøjelsen med de ved lov skærpede kapitalkrav, og at …(indklagede)… derfor mødte stigende omkostninger og ”for at dække disse omkostninger må vi hæve prisen”.

Ved skrivelse af 28. august forhøjer …(indklagede)… igen bidragssatsen. Denne gang udgør forhøjelsen 0,088% pr. år, hvilket betyder en årligt merudgift for undertegnede på DKK 2.274,80.

…(Indklagede)… angiver i skrivelse af 28. august, at forhøjelse foretages, fordi bidraget herved ”i højere grad modsvarer de omkostninger, kapitalkrav og risici, der er forbundet med den pågældende låntype”.

Af de to skrivelser fremgår således tydeligt, at …(indklagede)… de facto vælter den risiko, der består for …(indklagede)… ved at agere som professionel långiver i form af lovgivning, forretningsomkostninger og generel markedsrisiko over på undertegnede som låntager.

Dette sker sammen med den generelt faldende udlånsrente, hvilket må antages at være årsagen til, at …(indklagede)… ikke ser sig i stand til at dække sine forretningsomkostninger uden forhøjelse af bidragssatserne.

Der består, jf. den oven for refererede bestemmelse i låneaftalen, en adgang for …(indklagede)… til ensidigt at ændre bidragssatsen over for undertegnede som låntager.

Der er imidlertid tale om, at en professionel modpart (…(indklagede)…) derved hjemles en ensidig adgang til, over for undertegnede – uden nærmere redegørelse – at ændre vilkår, der kan være endog særdeles bebyrdende for undertegnede som privat aftalepart og låntager.

En sådan adgang må fortolkes som værende særdeles begrænset, og ikke kunne benyttes som et redskab for den professionelle långiver, …(indklagede)…, til at overvælte forretningsrisici, som …(indklagede)… er nærmest til at bære, over på undertegnede som låntager.

Det er undertegnedes opfattelse, at …(indklagede)… - ved inden for en periode på 15 måneder at have påført undertegnede en årlig fordyrelse af undertegnedes lån hos …(indklagede)… på DKK 11.094,80 er gået ud over den hjemmel …(indklagede)… har til ensidigt at ændre bidragssatsen på undertegnedes realkreditlån.

…(Indklagede)… har derved foretaget en forøgelse på sammenlagt 105% af den oprindelige bidragssats på undertegnedes lån, hvilket ligger langt ud over, hvad undertegnede som låntager og som privat aftalepart må kunne forvente, ligesom det ligger uden for, hvad der med rimelighed kan indfortolkes i låneaftalens bestemmelser om …(indklagedes)… ensidige ændringsadgang for så vidt angår bidragssatsen.

Der stilles på den baggrund krav om, at ændringen af bidragssatsen med 0,088% årligt (fra 0,9436% årligt til 1,0316% årligt), som varslet af …(indklagede)… over for undertegnede ved brev af 28. august 2014, trækkes tilbage over for undertegnede.

Vi ser frem til at modtage …(indklagedes)… vurdering af undertegnedes klage, og gør opmærksom på, at såfremt klagen ikke kan imødekommes af …(indklagede)…, vil klage indgives for Pengeinstitutankenævnet.”

Indklagede besvarede den 19. september 2014 klagernes henvendelse:

”Vi kan godt forstå ærgrelsen over, at vi hæver bidragssatsen og kursfradraget, og vi ville gerne have undgået det.

Jeg læser jeres henvendelse som en direkte anmodning om, at den varslede ændring af bidragssatsen ikke får virkning over for jer, og hertil kan jeg indledningsvist oplyse, at dette ikke imødekommes.

Baggrund for afslaget
Som realkreditinstitut afgiver man over for låntager et uopsigeligt kredittilsagn i tredive år. Dette er en lang tidshorisont at binde sig for, og derfor er der i realkreditinstitutternes lånedokumentation (herunder …(indklagedes)…) indbygget mulighed for at justere priserne undervejs. Låntagerne kan på deres side, afhængig af låntype, komme ud af aftalen på flere måder.

Vi har derfor gennemført forhøjelser af bidrag og kursfradrag i overensstemmelse med lånedokumentationen. Muligheden for at ændre bidrag og gebyrer, herunder gebyrer vedrørende obligationshandel, fremgår af låneaftalen (pantebrevet) samt af vores almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån og for obligationshandel, som i dag står i …(indklagedes)… Långuide.

Mulighed for helt eller delvist at undgå prisforhøjelsen
Jeres lån i …(indklagedes)… skal refinansieres næste gang i efteråret 2015. Ved denne refinansiering har I mulighed for at ændre låneprofil til fx et F3 Tilpasningslån med afdrag. På den måde vil jeres bidragssats blive lavere end i dag.

Alternativt; hvis I inden udgangen af 2015 vælger at omlægge jeres lån til et lån med fast rente, Rentemax eller F-kort med afdrag, giver …(indklagede)… jer en rabat på op til 5.000 kr. på gebyret for optagelse af lån og sagsekspedition.
På den måde kan I også helt eller delvist undgå prisstigningen.

Vil I høre mere om jeres muligheder, er I velkomne til at kontakte jeres rådgiver i jeres pengeinstitut.

Baggrund for prisforhøjelsen
…(Indklagede)… indfører en prisstruktur, der skal gøre det mere attraktivt at vælge lån med afdrag og lån med længere tid mellem refinansieringerne.

Det betyder, at prisstigningerne er størst på de lån, hvor risikoen for …(indklagede)… er størst. Bidragssatserne forhøjes derfor kun på F1- og F2 Tilpasningslån og afdragsfrie lån. Øvrige låntyper berøres ikke af bidragsforhøjelsen.

Derudover forhøjes kursfradraget på F1 og F2 Tilpasningslån til 0,3% og til 0,2% på F3-F10 Tilpasningslån og øvrigt variabelt forrentede lån.

I de senere år har mange påpeget, at det store, årlige obligationssalg bør reduceres. Der er tale om myndighederne i Danmark og EU, samt dem, der vurderer obligationerne bag lånet (ratingbureauer). Ønsket er, at obligationssalget bliver så sikkert som muligt. Der er tilsvarende udtrykt bekymring for omfanget af afdragsfrihed. Låneomlægninger fra F1-F2-lån til andre låntyper, herunder med afdrag, vil medvirke til at opfylde kravene fra både ratingbureauer og myndigheder…”

Klagerne indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klagerne påstår indklagede tilpligtet at trække ændringen af bidragssatsen fra 0,9436 pct. årligt til 1,0316 pct., som er varslet af indklagede over for klagerne ved brev af 28. august 2014, tilbage overfor klagerne.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERNES FREMSTILLING:

Klagerne anfører, at klagen omhandler den forhøjelse af bidragssatsen på deres realkreditlån fra 0,9436 pct. årligt til 1,0316 pct. årligt, som indklagede ensidigt har foretaget med virkning fra den 1. januar 2015.

1)Sagsfremstilling:
Klagerne indgik i 2010 aftale med indklagede om rentetilpasningslån stort 2.585.000 kr.

I låneaftalen er det angående ”Bidrag” angivet, at dette fastsættes af indklagede, og at bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter indklagedes beslutning.

Af udbetalingsdokument sendt fra indklagede til klagerne og dateret 29. juni 2010 angives bidragssats som værende 0,5024 pct. årligt.

Ved skrivelse af 24. februar 2010 forhøjede indklagede bidragssatsen på deres lån fra 0,5024 pct. årligt til 0,6024 pct. årligt. Indklagede angav som begrundelse herfor, at ”De økonomiske konjunkturer og faldende ejendomspriser betyder flere tab på boliglån, samtidig er den lovpligtige kapital, vi skal stille som sikkerhed for kundernes lån, blevet dyrere. Vi må derfor konstatere at …(indklagedes)… omkostninger til realkreditlån er steget”.

Ved skrivelse af 27. maj 2013 forhøjede indklagede igen bidragssatsen fra de 0,6024 pct. årligt til 0,9436 pct. pr. år, altså en forhøjelse på 0,34 pct. pr. år. Dette betød en årlig meromkostning på deres realkreditlån på 8.820 kr.

Indklagede angav som baggrund for denne forhøjelse, at ”Realkreditinstitutterne bliver mødt med skærpede lovkrav til, hvor meget kapital vi skal have som sikkerhed for vores udlån. Når prisen på denne kapital så samtidig er høj, og vores tab er vokset, betyder det, at vores omkostninger ved at producere realkreditlån stiger kraftigt. For at dække disse omkostninger må vi hæve priserne”.

Ved skrivelse af 28. august 2014 forhøjede indklagede igen bidragssatsen med virkning fra januar 2015. Denne gang udgjorde forhøjelsen 0,088 pct. pr. år, hvilket betød en årlig merudgift for dem på 2.274,80 kr.

Indklagede angav i skrivelsen af 28. august 2014, at ”Bidraget og kursfradraget ændres, så det i højere grad modsvarer de omkostninger, kapitalkrav og risici, der er forbundet med den pågældende låntype”. Det er denne sidste forhøjelse af bidragssatsen, som nærværende klage angår.

2)Begrundelse for klagen:
I medfør af den låneaftale, de har indgået med indklagede, består der en adgang for indklagede til ensidigt at ændre bidragssatsen på lånet over for dem, hvilket da heller ikke bestrides i denne klage.

I låneforholdet med indklagede er indklagede den professionelle aftalepart, mens de er forbrugere.

Låneaftalens bidragssatsbestemmelse udgør derfor en énsidig adgang for den professionelle långiver til, over for dem – uden nærmere redegørelse - at ændre vilkår, der kan være meget bebyrdende for dem som private aftaleparter og låntagere.

En sådan adgang må derfor i udgangspunktet fortolkes som værende særdeles begrænset.

Indklagede har siden låneaftalens indgåelse i 2010 benyttet sin adgang til at hæve bidragssatsen tre gange og har inden for en periode på 15 måneder påført dem en årlig fordyrelse af deres lån hos indklagede på 11.094,80 kr.

Sammenlagt har indklagede siden låneaftalens indgåelse foretaget en ensidig forøgelse af bidragssatsen med ca. 105 pct. i forhold til dennes oprindelige størrelse på 0,5024 pct. årligt til de pr. 1. januar 2015 gældende 1,0316 pct. årligt.

Indklagedes begrundelse for at hæve bidragssatsen er ifølge alle tre skrivelser fra indklagede, at indklagede skal møde kapitalkrav, at indklagede skal inddække sin forretningsmæssige risiko på udlån, og at indklagede skal dække sine omkostninger.

Det, at indklagede som professionel erhvervsdrivende skal overholde gældende lovgivning, skal afdække forretningsmæssige risici og forsøge at opretholde en normalprofit på sine forretninger, adskiller ikke indklagedes forretningsforhold fra andre erhvervsdrivendes forretningsforhold.

Ved at anvende sin ensidige ret til at forhøje bidragssatsen og benytte denne som reguleringsredskab til at inddække disse forhold, vælter indklagede de facto den risiko, der består for indklagede ved at agere som professionel långiver i form af lovgivning, forretningsomkostninger og generel markedsrisiko, over på dem som låntagere.

Indklagede har ved at hæve bidragssatsen 3 gange med samme begrundelse vist, at indklagede ikke betragter adgangen til ensidigt at ændre bidragssatsen som en sikkerhedsventil i aftalen, der undtagelsesvist kan benyttes, men derimod som en åben mulighed for løbende at afdække sine risici som långiver.

Sædvanligvis vil den risiko, en låntager påtager sig ved at yde et lån på markedsvilkår, være afspejlet i renten på lånet, sådan at høj risiko modsvares af en høj rente.

Indklagedes forhøjelser af bidragssatsen skal ses sammen med den generelt faldende udlånsrente, der må antages at være årsagen til, at indklagede ikke ser sig i stand til at dække sine forretningsomkostninger uden forhøjelse af bidragssatserne.

Indklagede ses imidlertid ikke noget sted at have angivet en intention om at sænke bidragssatserne igen, hvor renten stiger, og hvor indklagede derved igen kan dække de risici, indklagede måtte have. Herved bliver bidragssatsen mere end blot en foranstaltning mod ugunstige markedsforhold, der udlignes igen, når markedsforholdene ændres til det bedre, men derimod en kilde til en varig fordyrelse af deres realkreditlån.

I besvarelsen af klagen af 19. september 2014 angiver indklagede, at baggrunden for den ensidige ændringsadgang i bidragssatserne er, at indklagede over for sine kunder påtager sig en lang bindingsperiode, hvorfor der er indbygget en ”mulighed for at justere priserne undervejs” i låneaftalen.

Det kan hertil bemærkes, at en sådan risiko på et langtløbende kundeengagement også vil kunne afdækkes på andre måder, f.eks. ved brug af derivater og lignende, hvilket andre erhvervsdrivende, der ikke ensidigt kan ændre priserne i allerede indgåede kontrakter, sædvanligvis benytter.

3)Krav:
Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at indklagede ved 3 gange siden låneaftalens indgåelse – herunder 2 gange med 15 måneders mellemrum – at have forhøjet bidragssatsen på klagernes realkreditlån med henholdsvis 0,1 pct., 0,3412 pct. og 0,088 pct. pr. år er gået ud over, hvad der er hjemlet i aftalen indgået mellem klagerne og indklagede.

-0-

Til indklagedes udtalelse i sagen har klagerne følgende bemærkninger:

Som anført i deres klage, bestrides det ikke, at der i aftalen består en hjemmel til ændring af bidragssatserne.

Klagen angår, at indklagede ved gentagne gange at have hævet bidragssatserne er gået ud over den i aftalen bestående hjemmel, og at indklagede derfor ikke var berettiget til at foretage den seneste forhøjelse af bidragssatsen over for dem.

Indklagede kommenterer i sin skrivelse intetsteds omfanget af hjemlen i låneaftalen med dem og fremfører således heller ikke anbringender til støtte for, at aftalegrundlaget mellem dem og indklagede hjemler de konkrete forhøjelser af bidragssatsen foretaget over for dem.

Den af indklagede påberåbte passus i ”Långuiden” angående ændring af bidragssats regulerer netop ikke, hvor ofte indklagede er berettiget til at hæve bidragssatsen, ligesom bestemmelsen heller ikke angiver, hvor stor en samlet procentmæssig stigning i bidragssatsen indklagede kan påføre dem. Dette reguleres ej heller i låneaftalen.

I mangel af en specifik angivelse heraf må passussen i ”Långuiden” fortolkes indskrænkende og til ugunst for koncipisten, her indklagede. Dette underbygges yderligere af, at passussen i ”Långuiden” potentielt kan have (og i realiteten har) stor betydning for dem som private låntagere. Tilsvarende gør sig selvsagt gældende for så vidt angår låneaftalens bidragssatsbestemmelse.

Endvidere bemærkes, at såfremt indklagede anser de i ”Långuiden” angivne specifikke eksempler som værende nødvendige for adgangen til forhøjelse af bidragssatser, burde disse eksempler – henset til den potentielt væsentlige betydning for låntager – være medtaget i Låneaftalens bestemmelse herom og ikke blot ved en generel henvisning til ”Långuiden” og låneaftalens side 2.

Det bemærkes, at der er enighed mellem dem og indklagede om, at hjemmelsgrundlaget for indklagedes hævelser af bidragssatsen på deres realkreditlån ikke specificerer størrelsen af eller hyppigheden af de stigninger, indklagede derigennem kan pålægge dem som låntagere.

En sådan manglende specifikation er dog ikke ensbetydende med, at bidragssatsen kan hæves ubegrænset fra indklagedes side, idet der på et tidspunkt aftaleretligt og/eller med baggrund i forudsætningssynspunkter vil bestå en begrænsning i adgangen for indklagede til at foretage ensidige forhøjelser af et belastende vilkår over for sine låntagere.

Med andre ord betyder manglende regulering i aftalegrundlaget ikke, at hjemlen til at hæve bidragssatsen er ubegrænset, men blot at grænsen for, hvornår den bestående hjemmel er overskredet over for den enkelte låntager, må fastlægges ved konkret skøn og under hensyntagen til forholdene omkring den enkelte låntager.

Det bemærkes i den forbindelse, at låntagere kan optage lån på forskellige tidspunkter og således være genstand for færre eller flere ændringer af deres bidragssats over lånets løbetid, samt at den enkelte låntager indgår i et individuelt kundeforhold med indklagede og må antages at blive kreditvurderet individuelt af indklagede.

At bidragssatsforhøjelsen er foretaget over for en flerhed af kunder, kan ikke i sig selv sikre, at bidragssatsforhøjelsen over for den enkelte kunde ligger inden for det, der henset til de konkrete forhold omkring den enkelte kundes låneforhold kan hjemles i det generiske aftalegrundlag.


På den baggrund er det fortsat deres opfattelse, at indklagede har overskredet sin aftalehjemmel ved over for dem at have hævet bidragssatsen på deres realkreditlån med sammenlagt 105 pct. på 4,5 år (ud af lånets løbetid på 30 år), og at den sidste stigning på 0,088 pct. derfor ikke kan gøres gældende over for dem.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Klagerne fik pr. 29. oktober 2010 udbetalt et afdragsfrit variabelt forrentet lån (F3) på 2.585.000 kr. i ovenstående ejendom. Lånet refinansieres næste gang 30. september 2015. Lånets afdragsfrihed udløber 31. december 2019.

Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klagerne og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen, som suppleres af indklagedes Långuide.

Af låne- og pantsætningsaftalen samt Långuiden fremgår det, at bidraget fastsættes af indklagede, der ligeledes kan ændre bidragets størrelse og/eller beregningsprincipper.

Indklagede har varslet bidragsstigninger over for klagerne. Varslingerne er sket i overensstemmelse med gældende regler, ankenævnspraksis og ovenstående aftalegrundlag mellem klagerne og indklagede.

-0-

Der er enighed mellem indklagede og klagerne om hjemmelsgrundlaget til at foretage bidragsstigninger. Indklagede lægger således til grund, at sagens uenighed alene vedrører, om indklagede har hjemmel til den senest gennemførte bidragsstigning.

Indklagede bemærker, at indklagede i henhold til vilkårene i lånedokumentationen er berettiget til at hæve bidraget på klagernes lån efter indklagedes nærmere beslutning. Indklagede er enig med klagerne i, at det af hjemmelsgrundlaget ikke fremgår, med hvor meget eller hvor ofte bidraget kan stige. En sådan angivelse ville stride imod ideen bag at have en variabel bidragssats.

Muligheden for at ændre på et låns bidragssats er af afgørende betydning for indklagedes forretnings- og risikomodel. Indklagede yder lån med en løbetid på typisk 30 år, hvilket ikke ville være muligt, hvis ikke bidraget var variabelt og kunne ændres efter indklagedes nærmere beslutning.

Det bemærkes, at den varslede bidragsforhøjelse, der er foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kan anses for vilkårlig, ligesom bidragssatsen ikke kan anses for åbenbar urimelig. Indklagede bemærker, at bidragssatsen ligger på niveau med eller under, hvad der er sædvanligt i branchen.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at indklagede er berettiget til at hæve bidragssatsen, som varslet over for klagerne.


NÆVNSSEKRETARIATETS BEMÆRKNINGER:

Der er mellem parterne enighed om, at aftalegrundlaget indeholder en hjemmel til, at indklagede kan forhøje bidragssatsen på klagernes lån, og at aftalegrundlaget ikke specificerer størrelsen eller hyppigheden af sådanne bidragsforhøjelser.

Klagerne anfører om hjemlen blandt andet, at denne ikke er ensbetydende med, at bidragssatsen kan hæves ubegrænset, men at det ved et konkret og individuelt skøn må fastlægges, hvornår den bestående hjemmel er overskredet i forhold til den enkelte låntager. Heroverfor anfører indklagede, at det ville stride mod ideen i en variabel bidragssats, hvis det specificeres i aftalegrundlaget, hvor meget og hvor hyppigt den kan stige.

Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at Nævnet er enigt med klagerne i, at bidragssatsen ikke kan forhøjes ubegrænset. Det forhold, at Nævnet ikke tidligere har underkendt bidragsstigninger som den i sagen foreliggende, er ikke udtryk for, at dette ikke vil kunne ske, idet Nævnet i hver enkelt sag foretager en konkret vurdering, og Nævnet vil kunne skride ind, hvis Nævnet finder, at en bidragsforhøjelse er urimelig og/eller vilkårlig.

Det vil efter Nævnets opfattelse stride imod enhedsprincipper og vil kunne afføde et element af vilkårlighed, hvis det skal være en individuel bedømmelse, der afgør, hvorvidt niveauet på en forhøjelse eller den frekvens, hvormed forhøjelser er sket, bør anses for åbenbar urimelig. Nævnet har derfor i sin praksis lagt vægt på, at bidragsforhøjelserne er sket på en gennemsigtig og ensartet måde over for alle låntagere eller grupper af låntagere.
Bidragsforhøjelsen i nærværende sag adskiller sig hverken i hyppighed eller størrelse fra stigningerne, som Nævnet har accepteret i tidligere sager, og da forhøjelsen ikke kan anses for hverken vilkårlig eller åbenbart urimelig, kan Nævnet ikke give klagerne medhold i klagen.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.





Henrik Waaben / Susanne Nielsen
Formand Sekretariatschef