Rettidig meddelelse om bortkomst.
| Sagsnummer: | 342/1994 |
| Dato: | 21-11-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
|
| Ledetekst: | Rettidig meddelelse om bortkomst. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Lørdag den 25. september 1993 kl. ca. 11.00 blev klageren opmærksom på, at han ikke var i besiddelse af sin kreditkortpung indeholdende bl.a. hans dankort. Pungen skulle have ligget i en medbragt sportstaske. Klageren opholdt sig da på Fyn, og han antog, at han havde glemt pungen på sin bopæl i Kastrup. Ved sin hjemkomst tirsdag den 28. september kl. ca. 16.30 konstaterede han, at han ikke kunne finde pungen. Han kontaktede straks PBS for at spærre kortet, men fik oplyst, at det allerede var spærret. Han antager, at kortet er bortkommet i tidsrummet fra fredag den 24. september kl. 7.00 til lørdag den 25. september kl. 11.00.
Indklagede har oplyst, at klagerens dankort blev anvendt første gang fredag den 24. september i en forretning på Frederiksberg, og at det samlede misbrug udgør 26.098 kr. I alle tilfælde er anvendt PIN-kode. Den kontoførende afdeling spærrede kortet den 28. september 1993 kl. 14.14 som følge af et betydeligt overtræk.
Om opbevaringen af PIN-koden har klageren oplyst, at dette var skrevet som en del af et telefonnummer på en seddel, som lå i pungen.
Indklagede har meddelt klageren, at man finder, at han hæfter for 8.000 kr. af det opståede tab, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han alene hæfter for 1.200 kr. af tabet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ikke tillagde det større betydning, at pungen med dankortet ikke var i hans taske. Han havde flere gange glemt kortpungen, når han var taget til Fyn. Straks efter, at han ved hjemkomsten havde konstateret, at pungen var væk, kontaktede han PBS. En konsekvens af indklagedes synspunkt vil været, at hvis en kortindehaver ved en forglemmelse har efterladt sit dankort på sin bopæl, skal han straks, når han bliver opmærksom herpå, telefonisk spærre kortet. Dette vil føre til masseudstedelse af nye dankort.
Indklagede har anført, at klageren i tre døgn fra den 25. til den 28. september 1993 ikke fandt anledning til at spærre kortet eller foretage aktive handlinger, som kunne have afsløret, om kortet var stjålet og misbrugt. Uanset klagerens forklaring om baggrunden for, at han ikke spærrede kortet allerede den 25. september, bør kortudsteder ikke bære risikoen for misbrug i perioden fra opdagelsen af bortkomsten, til spærringen finder sted. Klageren bør som følge heraf hæfte for 8.000 kr. i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at klageren, da han fredag den 24. september 1993 rejste til Fyn, var af den opfattelse, at hans kreditkortpung indeholdende bl.a. hans dankort lå i en medbragt taske, at han lørdag den 25. september om formiddagen opdagede, at dette ikke var tilfældet, at han herefter antog, at han havde glemt pungen på sin bopæl i København, og at han derfor først tog skridt til at spærre dankortet, da han efter hjemkomsten til bopælen tirsdag den 28. september om eftermiddagen havde konstateret, at kortet heller ikke befandt sig her. Efter Ankenævnets opfattelse kan klageren i denne situation ikke anses at have fået "kendskab" til kortets bortkomst allerede den 25. september, jf. herved betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3. Klageren findes heller ikke at have udvist en groft uforsvarlig adfærd ved ikke at have taget skridt til at spærre kortet tidligere end sket, jf. § 21, stk. 3, nr. 2. Da klageren herefter ikke hæfter efter § 21, stk. 3, skal han alene bære 1.200 kr. af tabet, jf. stk. 1.
Som følge heraf