Tilbageførsel af indsat check på grundlag af trassatbanks oplysning om, at checken var falsk.
| Sagsnummer: | 361 /2000 |
| Dato: | 03-09-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Check - falsk check
|
| Ledetekst: | Tilbageførsel af indsat check på grundlag af trassatbanks oplysning om, at checken var falsk. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes tilbageførsel fra klagerens konto af en indsat check på grundlag af trassatbankens meddelelse om, at checken var falsk.
Sagens omstændigheder.
Den 5. marts 1999 blev en check på 35.000 kr. udstedt til klageren indsat på klagerens konto i indklagedes Jyderup afdeling. Indløsende pengeinstitut var indklagedes Lyngbyvej afdeling, København.
Klageren har anført, at det indsatte beløb var delvis betaling i forbindelse med hendes salg af en bil til C. Det var C, der indsatte checken på kontoen efter forinden at have påført den falsk endossement.
Checken, der fremtrådte som udstedt af et forsikringsselskab, var trukket på Unibanks Nytorv afdeling, København.
Af kontoudskrift af 31. marts 1999 for klagerens konto fremgår indsætningen af checken med følgende tekst: "Indb. ved check".
Indklagede har anført, at Unibank den 19. august 1999 returnerede checken til indklagedes Lyngbyvej afdeling med oplysning om, at checken havde falsk underskrift. Samme dag hævede indklagede checkbeløbet på klagerens konto og orienterede klageren om baggrunden.
Klageren har anført, at C var ansat hos det omhandlede forsikringsselskab, som C bedrog. C var på tidspunktet for checkens udstedelse underskriftsberettiget.
Ved skrivelse af 5. september 1999 anførte klageren over for indklagede, at tilbageførslen af checkbeløbet var sket med urette. Indklagede fastholdt tilbageførslen.
Klageren rettede henvendelse til en advokat, som over for forsikringsselskabets advokat gjorde gældende, at der ikke var tale om en falsk check.
Ved skrivelse af 22. marts 2000 til klagerens advokat anmodede indklagede klageren om indbetaling af de 35.000 kr. til klagerens konto, som var i overtræk. Efter yderligere korrespondance lånte klageren 35.000 kr. i et andet pengeinstitut og overførte beløbet til kontoen hos indklagede, hvorefter hun afsluttede sit engagement hos indklagede.
Under sagen er fremlagt delvis udskrift af retsbogen vedrørende straffesag mod C. Heraf fremgår:
"Sigtede forklarer, at hun blev ansat i ….. Forsikringsservice A/S i efteråret 1997 som administrativ medarbejder. ………… Efter et halvt år blev hun selv sagsbehandler og begyndte med at behandle sager, hvor kravene var af en størrelse to til tre tusinde kroner. Forsikringstagerne blev afregnet ved at modtage en check, men senere blev forsikringssummerne indsat elektronisk via forsikringsselskabets konto i Unibank. Fra cirka august måned 1998 fik sigtede selv tilladelse til at underskrive chekkene ved siden af skadeschefens underskrift. Skadechefen i [forsikringsselskabet] var [ V] . Sigtede havde lagt mærke til, at [V] underskrev de checks, som blev udfærdiget på de enkelte sager uden tilsyneladende at chekke så meget og uden at stille spørgsmål………….. I begyndelsen var det ofte [S], der skrev under ved siden af [V] og sidenhen………, men som sagt fra august 1998, skrev sigtede selv under ved siden af skadeschefen. …………. Hendes halvsøster…….. og dennes mand havde økonomiske problemer. Sigtede valgte at hjælpe ……. ved at sørge for, at …….. fik tilsendt nogle beløb. Det skete efter aftale med ………. Sigtede mener, at der blev oprettet en fiktiv sag i de tilfælde, hvor der blev udbetalt forskellige beløb, både til ……… og til sigtede selv på hendes konti i BG Bank og Unibank. Det var sigtede, der må have oprettet en fiktiv sag i hvert enkelt tilfælde.
[ Klageren] i forhold 1-26 fik udstedt en check på 35.000 kr. Dette beløb var betaling for afdrag på en bil, som sigtede havde købt af [ klageren] Sigtede havde også skrevet [ klagerens] navn på bagsiden af checken uden aftale med [ klageren] ."
Der er ved den omhandlede check anført:
"(§ 171)."
Af indklagedes "Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder (forbrugere)" fremgår:
"4. Forbehold ved indbetalinger
Indbetalinger på kundens konto, der ikke sker kontant, indsættes med forbehold af, at banken modtager beløbet. Dette gælder også for indbetalinger ved checks trukket på konti i banken.
Forbeholdet gælder, selv om det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen."
På Ankenævnets anmodning har indklagede rettet henvendelse til Unibank vedrørende prøvelsen af den falskindsigelse, som checkudstederen (forsikringsselskab) havde gjort gældende. I skrivelse af 15. februar 2001 har Unibank oplyst:
"I forbindelse med, at [kontohaver (forsikringsselskabet)] erfarede, at en række af selskabets checks var forfalskede, rettede de henvendelse til Unibank A/S, Nytorv afdeling med en liste over checks trukket i en given periode.
Unibank rekvirerede i første omgang kopi af checkene. Disse blev sendt til [kontohaver] , der udfærdigede en liste over falske check.
Checkene blev herefter returneret til indløsende bank med meddelelse om falsk underskrift.
Til orientering kan oplyses, at underskriften [den ene af de to underskrifter] på ovennævnte check ikke umiddelbart ligner den tilsvarende underskrift på bankens underskriftkort."
Parternes påstande.
Klageren har den 21. september 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 35.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ikke har endosseret den omhandlede check og således ikke hæfter for denne. Hun var uden kendskab til, at indbetalingen på kontoen skete i form af en check.
Hun bestrider, at checken er falsk, da den er underskrevet af underskriftsberettigede personer hos udstederen.
Hun er bekendt med, at C i første omgang blev afvist ved indløsningen af checken på grund af manglende endossement. C vendte derpå kort efter tilbage med checken forsynet med falsk endossement.
Hun har tidligere været kunde i den indløsende afdeling og var kendt her. Der var derfor mulighed for at kontrollere, om endossementet var ægte.
I forbindelse med at forsikringsselskabet opdagede de bedrageriske forhold, gav man urigtigt Unibank meddelelse om, at de omhandlede checks var falske, og fik på denne måde tilbageført 6-700.000 kr. Kun 2-3 af de 30-40 udstedte checks var falske, men "hendes check" var ikke blandt de falske checks. C har således oplyst, at checken er ægte, men med falsk endossement.
Indklagede har anført, at checken i første omgang blev indsat på klagerens konto den pågældende dag kl. 14.29, men tilbageført kl. 14.30. Checken blev herefter på ny indsat samme dag kl. 14.42. Man formoder, at checken ved første indsætning ikke var påført sædvanligt endossement og derfor blev tilbageført. Indbetaleren må herefter have fået checken udleveret og efter indhentelse af fornødent endossement på ny indsat denne.
Selv om klageren ikke har endosseret checken og derved påtaget sig en forpligtelse som checkskyldner i henhold til checkloven, er klageren nærmere til at bære risikoen for falsk fra udstederens side, end indløsende pengeinstitut er.
Returneringen af checken er foretaget i overensstemmelse med pengeinstitutpraksis.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren har ikke underskrevet den omhandlede check som endossent og hæfter derfor ikke som checkskyldner for betalingen af de 35.000 kr., jf. checklovens § 18, stk. 1, sammenholdt med § 16, stk. 1.
Ankenævnet finder, at indklagede i henhold til checkreglerne var berettiget til at anse checken for falsk, efter at indklagede af udstederens pengeinstitut (trassatbank) var blevet oplyst om, at checken af udstederen var erklæret falsk. Klageren bør herefter i forhold til indklagede som indløsende pengeinstitut bære risikoen for falskindsigelsen. Efter almindelige regler er klageren derfor forpligtet til at tilbagebetale checkbeløbet til indklagede. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale checkbeløbet til klageren.
Ankenævnet har ikke taget stilling til, om checken af forsikringsselskabet med føje kunne anses for falsk.
Ankenævnet har heller ikke taget stilling til, om klageren kan rejse krav mod Unibank.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.