Lånefinansieret køb af aktier i Commercial Holding ved nytegning i januar/februar 1990.
| Sagsnummer: | 83/1997 |
| Dato: | 19-11-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Lånefinansieret køb af aktier i Commercial Holding ved nytegning i januar/februar 1990. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I begyndelsen af 1990 blev der gennem indklagede foretaget en aktieudvidelse i Commercial Holding International A/S (Commercial Holding). Klageren tegnede i denne forbindelse gennem indklagedes Hellerup afdeling 4.000 aktier i Commercial Holding til kurs 280. Ifølge klageren skete købet på indklagedes anbefaling. Købet blev finansieret af indklagede ved etablering af en kassekredit på 1.400.000 kr., som forudsattes indfriet i februar 1993. Indtil da skulle klageren indbetale et beløb svarende til halvdelen af påløbende renter.
Den 12. januar 1994 indfriede klageren kassekreditten.
I foråret 1996 fremkom der i dagspressen oplysninger om forskellige forhold vedrørende indklagedes medvirken ved emissionen i Commercial koncernen i januar/februar 1990. De fremkomne oplysninger medførte, at indklagede tilkendegav, at man ville tilbyde visse aktionærer i Commercial Holding International en kulancemæssig erstatning.
Ved skrivelse af 2. maj 1996 rejste klageren gennem sin advokat over for indklagede krav om erstatning.
Indklagede udarbejdede i maj/juni 1996 en redegørelse, der fremsendtes til aktionærerne. Af redegørelsen fremgår bl.a.:
"I november 1989 gav [indklagede] tilsagn om at medvirke til gennemførelsen af en omstrukturering af Commercial Leasing af 1981 A/S (Commercial Leasing) koncernen. Omstruktureringen skulle foregå således:
Aktionærerne i Commercial Leasing blev tilbudt at ombytte deres aktier til aktier i Commercial Holding således, at aktionærerne for hver 1 A-aktie i Commercial Leasing blev tilbudt 2 A-aktier og 4 B-aktier i Commercial Holding. For hver B-aktie i Commercial Leasing blev aktionærerne tilbudt 4 B-aktier i Commercial Holding. Ombytningstilbudet medførte, at samtlige nominelt 15 mio. kr. A-aktier og nominelt 22,6 mio. kr. B-aktier i Commercial Leasing (ud af nominelt 45 mio. kr.) blev ombyttet med aktier i Commercial Holding.
Aktieemission på 60 mio. kr. i Commercial Holding.
Samtidig med ombytning af aktier i Commercial Leasing til aktier i Commercial Holding blev der indbudt til en kontant nytegning af nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. Emissionen blev garanteret af [indklagede] Ved nytegningen blev B-aktionærerne tilbudt at tegne 1 ny B-aktie til kurs 200 for hver 4 B-aktier, de havde i forvejen (med fortegningsret), og resten af nytegningen blev udbudt i fri tegning efter tendersystemet til minimumskurs 280 (uden fortegningsret).
På tidspunktet for afgivelsen af [indklagedes] tilsagn om medvirken til gennemførelsen af omstruktureringen forelå et af koncernens statsautoriserede revisorer udarbejdet koncernregnskab for 1988, der på daværende tidspunkt var det senest offentliggjorte. Koncernbalancen udgjorde ca. 2,8 mia. kr. og der var en bogført egenkapital på 640 mio. kr. (mod 508 mio. kr. ultimo 1987).
Samtidig forventede selskaberne at realisere et overskud for 1989 på ca. 100 mio. kr., og ledelsen af selskaberne havde positive forventninger til driften i 1990.
De positive forventninger blev bekræftet af, at Commercial Leasing koncernens regnskab for 1989, der blev offentliggjort i maj 1990, udviste et overskud på 138 mio. kr.
[Indklagedes] rådgivning.
Vi mener således ikke, at der er grundlag for at kritisere de anbefalinger [indklagede] i sin tid måtte have givet om Commercial aktien, og som måtte have haft indflydelse på investorernes beslutning om at investere i netop denne aktie. Commercials økonomiske situation var fornuftig dengang, og koncernens fremtid var - efter [indklagedes] og andre professionelle børsaktørers opfattelse - positiv. Investering i aktier vil altid være forbundet med en risiko, og et pengeinstituts råd og anbefalinger vedrørende sådanne investeringer sker alene efter bedste skøn, men naturligvis uden garanti for et bestemt resultat.
Forløbet af aktieemissionen på 60 mio. kr.
Som nævnt skulle der nytegnes 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. De godt 37 mio. kr. blev tegnet i fortegningsperioden af de eksisterende B-aktionærer. De resterende 22,15 mio. kr. aktier blev udbudt i fri tegning, der resulterede i tegning af godt 9,8 mio. kr. aktier. Ledelsen i Commercial koncernen tegnede herefter de resterende godt 12 mio. kr. aktier gennem et selskab, som ledelsen ejede. [Indklagede] lånte selskabet pengene til køb af aktierne mod sikkerhed i disse og med kaution fra det pågældende selskabs aktionærer. [Indklagede] havde dog ikke noget at gøre med oprettelse og erhvervelse af selskabet.
Fondsbørsmeddelelsen
Den fondsbørsmeddelelse, der blev udsendt af [indklagede] Børs efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, gav ikke et fuldt ud fyldestgørende billede af tegningsforløbet, idet meddelelsen ikke oplyste, at fuldtegningen skyldtes, at ledelsen selv havde tegnet det manglende beløb.
Det skal understreges, at Commercial Holding, uanset ledelsens aktietegning, fik tilført hele den tegnede aktiekapital. Commercial Holdings økonomiske situation blev således ikke forringet af, at en del af aktierne tegnedes af ledelsen selv.
Status for de aktionærer, der ved emissionen havde tegnet aktier i Commercial Holding, var den 1. februar 1990 følgende:
- aktionærerne var bundet af tegningen, uanset at ledelsen også selv havde tegnet aktier,
- aktionærerne havde ikke fået besked om, at fuldtegningen havde været afhængig af ledelsens aktietegning.
Konsekvenser af meddelelsen til Fondsbørsen
Hvilken betydning denne manglende oplysning har haft for den enkelte aktionærs fortsatte aktiebesiddelse, kan næppe afgøres nu mere end 6 år senere. Men vi erkender, at en mere fyldestgørende fondsbørsmeddelelse kunne have fået nogle aktionærer til at søge deres aktier i selskabet afhændet.
Vi må imidlertid erindre om, at de siden februar 1990 offentliggjorte halv- og helårsregnskaber, der gav et selvstændigt billede af selskabets økonomiske forhold, og den løbende negative kursudvikling på aktien, ikke bevirkede, at de pågældende aktionærer solgte aktierne. I det omfang der har været drøftelser med [indklagede] om et salg, vil [indklagedes] eventuelle råd og anbefalinger om dette naturligvis være givet efter bedste skøn, men uden garanti for et bestemt resultat.
Juridiske betragtninger om godtgørelsen
Vi har lagt til grund, at den enkelte investors beslutning om ikke at afhænde aktierne, i hvert fald efter et vist tidsrum - selv teoretisk bedømt - ikke ville have været ændret, selv om der var givet en fuldt ud fyldestgørende fondsbørsmeddelelsen den 1. februar 1990. Efter vor opfattelse må det i hvert fald i foråret 1991, efter at Commercial Holding havde aflagt et utilfredsstillende halvårsregnskab, der blev offentliggjort den 10. oktober 1990, og et endnu mere utilfredsstillende helårsregnskab, der blev offentliggjort den 24. maj 1991, udvisende et underskud på 101 mio. kr., og efter at kursen på selskabets aktier nogenlunde jævnt over perioden var faldet til et niveau omkring 130, have været andre forhold, der begrundede, at mange aktionærer ikke på dette tidspunkt tog skridt til at afhænde aktierne. Det kurstab, der opstod derefter, er vi derfor ikke indstillet på at dække.
............
Hvem vil modtage en kulancemæssig erstatning
a) Vi vil derimod pr. kulance betale en del af det tab, som en række aktionærer, der nytegnede aktier i perioden fra den 29.-31. januar 1990, fik på disse aktier.
b) Endvidere er vi indstillet på at betale en kulancemæssig erstatning for den del af det tab, som en række aktionærer fik ved nytegning af B-aktier i perioden fra den 15.-26. januar 1990 (fortegningsperioden).
Som anført ovenfor kunne aktionærer, der ejede 4 B-aktier, i fortegningsperioden nytegne yderligere 1 B-aktie til kurs 200. Den kulancemæssige erstatning vedrører således disse nytegnede aktier.
Størrelsen af godtgørelsen
Erstatningens størrelse vil blive beregnet på grundlag af kursfaldet fra investeringen blev foretaget nemlig kurs 200/280 ned til kurs 130, svarende til kursniveauet i maj 1991, hvor årsregnskabet for 1990 for Commercial Holding blev offentliggjort."
Ved skrivelse af 28. juni 1996 afviste indklagede at udbetale kulancemæssig erstatning til klageren efter de citerede retningslinier. Indklagede henviste navnlig til, at klageren sammen med en kompagnon havde haft forretningsmæssige relationer til Commercial koncernen og en af dennes ledende personer. Ved skrivelse af 9. august 1996 oplyste klagerens advokat, at det af indklagede omtalte kompagniskab var blevet opløst i slutningen af 1988. Klagerens tidligere kompagnon overtog den forretningsmæssige forbindelse med Commercial koncernen; fra samme tidspunkt havde hverken klageren eller selskaber ejet af klageren udført arbejde for Commercial-gruppen eller dennes ledende medarbejder. Ved skrivelse af 11. september 1996 anførte indklagede, at klagerens beslutning om at foretage investering i Commercial koncernen måtte antages at være sket på baggrund af, at klageren også forud for investeringen i 1990 med positivt resultat havde haft investeringer i samme koncern, ligesom de - muligvis tidligere - personlige relationer mellem klageren og den ledende medarbejder i Commercial koncernen også måtte antages at have været baggrunden for klagerens investering i 1990.
Klageren har den 24. februar 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 1.120.000 kr. med rente efter renteloven fra sagens indbringelse for Ankenævnet samt at godtgøre renter betalt på den ydede kassekredit.
Indklagede tilbød ved skrivelse af 25. marts 1997 klageren en kulancemæssig erstatning på 600.000 kr. svarende til kursfaldet fra 280 til 130. Beløbet betaltes den 4. april 1997 til klageren.
Indklagede har herefter nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at han 1988 havde opnået betydelige kursgevinster ved salg af Commercial Leasing aktier, hvilket selvfølgelig spillede en rolle for hans beslutning i begyndelsen af 1990 om at investere i Commercial Holding. Han ville imidlertid have afhændet de købte aktier straks, såfremt det var kendt, at ledelsen i koncernen gennem et selskab finansieret af indklagede havde tegnet aktier for nominelt 9,8 mio. kr. svarende til 44,24%, da dette ville være udtryk for, at aktien var overvurderet. Han havde ikke personlige eller forretningsmæssige relationer til Commercial gruppen eller dennes personkreds efter 1988. Oplysningerne om investeringens fordelagtighed hidrører derfor udelukkende fra indklagede. Ved at fortie de nu fremkomne oplysninger har indklagede handlet erstatningspådragende. I tegningsperioden informerede indklagede i strid med sandheden sine kunder om, at der var stor efterspørgsel efter aktien. Klageren har endvidere henvist til indholdet af en under sagen fremlagt aftale af maj 1990 mellem indklagede og det selskab, der erhvervede de ikke solgte aktier. Af aftalen fremgår, at indklagede havde en betydelig egeninteresse i aktiesalget, idet halvdelen af enhver gevinst eller tab ved salg af aktierne skulle tilkomme, respektive bæres af indklagede. Han finder, at indklagede i sin redegørelse fra maj 1996 har søgt at sløre de faktiske omstændigheder, herunder at indklagedes engagement med Commercial Holding koncernen lå uden for sædvanlig bankaktivitet. Indklagede har drevet ulovlig kurspleje, idet halvdelen af en gevinst/tab skulle tilfalde indklagede. Selskabet, der erhvervede aktieposten, agerede stråmand for indklagede. Indklagedes adfærd har været egnet til kunstigt at påvirke kursdannelsen på Commercial aktierne. Klageren har opfordret indklagede til at fremlægge kontoudtog for långivningen til det omhandlede selskab samt al korrespondance mellem indklagede og ledelsen i Commercial selskaberne, herunder selskabet, der erhvervede aktierne. Han finder, at aftalerne om aktiekøbet og lånefinansieringen må tilsidesættes som ugyldige. Indklagede bør derfor betale erstatning efter reglerne om negativ kontraktsinteresse.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at den måde, hvorpå klagerens advokat har fremført sagen, lægger op til bevisførelse i et sådant omfang, at sagen ikke er egnet til behandling for Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at tilbudet om kulancemæssig erstatning alene er fremsat ud fra et synspunkt om, at klageren efter en nærmere afklaring af omstændighederne i sagen ikke bør stilles anderledes end de øvrige kunder, der ved investeringen i aktier i Commercial Holding har modtaget kulancemæssig erstatning fra indklagede. Netop for klageren kan det forhold, at ledelsen selv tegnede aktier, ikke have haft negativ betydning i samme omfang, som det kan påstås at have været tilfældet for andre investorer, når henses til det nære samarbejde, der havde været mellem klageren og ledelsen af Commercial koncernen. Tegningen af aktierne skete forinden fondsbørsmeddelelsen blev udsendt. Indklagede finder ikke grundlag for at anse aktietegningen og lånefinansieringen for ugyldig. Indklagede finder ikke grund til at efterkomme klagerens provokationer, idet opfyldelsen heraf er uden betydning for bedømmelsen af klagerens krav. Efter sagens fremkomst i pressen i 1996 har indklagede hele tiden anført, at den pågældende aktiepost var erhvervet af et af Commercial-ledelsen ejet aktieselskab, og at købet var finansieret af indklagede. Den af klageren fremlagte aftale vedrører de nærmere vilkår for finansieringen, og det kan ikke betegnes som sløring af sagen, at disse detailoplysninger ikke er fremlagt. Vilkårene for finansieringen er ikke udtryk for kursmanipulation, og aftalen præciserer, at et eventuelt salg af aktierne skulle ske i overensstemmelse med gældende børs-etiske regler. Ingen af de pågældende aktier blev solgt.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge.
Ankenævnet finder, at der - uanset den kursudvikling, der efterfølgende fandt sted - ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet ansvarspådragende ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes købsbeslutning. Det bemærkes herved, at der ikke er forelagt nævnet nærmere oplysninger om Commercial-koncernens økonomiske situation og indklagedes engagement med koncernen omkring årsskiftet 1989-90. Der er heller ikke grundlag for at anse de indgåede aftaler om aktiekøb og låneoptagelse for ugyldige.
Af de nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding, som skulle nytegnes, blev 22,15 mio. kr. udbudt i fri tegning. Af disse blev kun 9,8 mio. kr. - dvs. mindre end halvdelen - tegnet på normal måde, medens de resterende aktier blev tegnet af et selskab tilhørende ledelsen i Commercial-koncernen, idet indklagede lånte selskabet det hertil fornødne beløb. Disse omstændigheder blev ikke oplyst i den børsmeddelelse, som indklagede udsendte efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, og offentligheden måtte derfor få det indtryk, at fuldtegningen var sket på normal måde. Det må lægges til grund, at fuldstændige oplysninger om, hvorledes tegningen var gennemført, ville have haft negativ indflydelse på vurderingen af selskabet og aktierne. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ved børsmeddelelsen afgav vildledende oplysninger af væsentlig betydning, og at indklagede herved har handlet ansvarspådragende.
Ved vurderingen af, hvorvidt og i hvilket omfang klageren som følge heraf kan kræve erstatning, finder Ankenævnet, at der bør tages udgangspunkt i, at klageren ville have afhændet aktierne, såfremt indklagede havde afgivet korrekte oplysninger om forløbet af nytegningen. Usikkerheden med hensyn til, hvorvidt klageren faktisk ville have forholdt sig på denne måde, findes således - i hvert fald når tillige henses til omstændighederne omkring erhvervelsen - at måtte komme indklagede til skade. I mangel af oplysninger, som eventuelt kunne begrunde en anden vurdering, lægger Ankenævnet endvidere til grund, at klageren i så fald kunne have afhændet aktierne til tegningskursen på 280. Det er ikke godtgjort, at klageren har haft en sådan særlig tilknytning til ledelsen i Commercial-koncernen, at han ikke kan sidestilles med andre privatpersoner, der tegnede aktier ved børsemissionen i begyndelsen af 1990.
3 medlemmer - Peter Blok, Ole Just og Jørn Ravn - udtaler herefter:
Indklagede har i sit erstatningstilbud lagt til grund, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen i hvert fald fra foråret 1991, da de utilfredsstillende regnskabsresultater var fremkommet, og aktiernes kurs var faldet til omkring 130, ikke længere kan have spillet nogen rolle for klagerens overvejelser om, hvorvidt han burde sælge de ikke allerede afhændede aktier. Med denne begrundelse har indklagede tilkendegivet, at man ikke er indstillet på at dække det kurstab, der indtrådte efter foråret 1991. Vi finder imidlertid, at det afgørende må være, at klageren i foråret 1991 ikke var bekendt med forholdet vedrørende børsmeddelelsen og den heraf følgende mulighed for at rette krav mod indklagede. Efter vor opfattelse er der derfor ikke grundlag for ved tabsopgørelsen at lade klageren bære risikoen for det efterfølgende yderligere kurstab. Klageren blev først i foråret 1996 bekendt med, at indklagede havde afgivet vildledende oplysninger i børsmeddelelsen, og vi lægger som ubestridt til grund, at aktierne på dette tidspunkt var værdiløse. Klageren findes herefter at have krav på dækning af det fulde tab ned til kurs 0. Af det investerede beløb på 1.120.000 kr. har klageren modtaget 600.000 kr. Vi stemmer derfor for, at indklagede skal betale yderligere 520.000 kr. med rente efter renteloven fra klagens indgivelse til Ankenævnet den 24. februar 1997. Herudover bør indklagede betale rente efter renteloven af 600.000 kr. fra den 24. februar til den 4. april 1997.
2 af disse medlemmer - Ole Just og Jørn Ravn - udtaler videre:
Vi finder, at klageren ikke alene har krav på fuld erstatning for kurstabet på aktierne, 1.120.000 kr., men også for nettorenteudgifterne i forhold til dette beløb på den kassekredit, som blev etableret til brug for investeringen.
1 af disse medlemmer - Peter Blok - udtaler:
Jeg finder, at klageren alene har krav på erstatning for kurstabet på aktierne som anført foran.
2 medlemmer - Peter Stig Hansen og Erik Sevaldsen - udtaler:
Af de grunde, der er anført af indklagede, finder vi, at indklagede ikke skal svare erstatning for det tab, der indtrådte efter, at de utilfredsstillende regnskabsresultater i foråret 1991 var fremkommet, og aktiernes kurs var faldet til 130.
Klagerens manglende kendskab til forholdene vedrørende børsmeddelelsen den 1. februar 1990 kan ikke antages at ville have været bestemmende for hans beslutning om ikke at afhænde aktierne, efter at der var fremkommet halvårsrapport og senere årsregnskab i 1991, som klart viste selskabets problemer.
Da klageren har modtaget en godtgørelse i overensstemmelse med det anførte, stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge, idet vi dog kan tiltræde, at beløbet på 600.000 kr. bør forrentes som af flertallet anført.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen afsiges der kendelse i overensstemmelse med det af Peter Blok anførte.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 520.000 kr. med rente efter renteloven fra den 24. februar 1997 samt rente efter renteloven af 600.000 kr. fra den 24. februar 1997 til den 4. april 1997. Klagegebyret tilbagebetales klageren.