Afgørelse

Spørgsmål om opfyldelse af gældsplejeaftale.

Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede har opfyldt en gældsplejeaftale med klageren.

Sagens omstændigheder.

Den 2. februar 1998 blev der indgået en gældsplejeaftale mellem klageren og indklagede vedrørende omlægning af lån i klagerens ejendom.

Ejendommen var prioriteret med et 7% obligationslån med en hovedstol på 99.000 kr. og et kontantlån med hovedstol på 388.000 kr. baseret på 8% obligationer. Den gennemsnitlige restløbetid var ca. 28 år.

Aftalen indebar, at indklagede skulle kontakte klageren, såfremt det ved omlægning af lånene var muligt at opnå en reduktion af obligationsgælden på mindst 10% mod en forhøjet nettoydelse på henholdsvis 3% og 5% (opkonvertering) eller en reduktion af nettoydelsen på mindst 10% (nedkonvertering).

Af et bilag til gældsplejeaftalen fremgår bl.a.:

"I beregningerne forudsættes det, at lånet omlægges til et nyt lån med samme løbetid som det eksisterende. Afdragsprofilen (annuitets-, serie-, eller mixlån) og lånetypen (kontant- eller obligationslån) på det nye lån vælges udfra det lån, der af [ indklagede] skønnes at være mest fordelagtigt på beregningstidspunktet.

………..

I beregningerne anvendes et anslået gennemsnit for administrationsbidrag på det nye lån, idet administrationsbidraget på det nye lån, først fastsættes i det endelige lånetilbud."

Indklagede har under sagen fremlagt konsekvensberegninger vedrørende en eventuel omlægning af lånene i klagerens ejendom udarbejdet henholdsvis den 9. oktober 1998 og 10. december 1999. Ifølge beregningerne kunne der ikke opnås den i gældsplejeaftalen forudsatte besparelse.

Klageren har fremlagt print af alternative lånemuligheder for datoerne 5. februar, 5. april og 5. maj 1999.

Indklagede har under sagen udarbejdet en konsekvensberegning udfra kursen den 5. februar 1999, som ifølge indklagede var den bedste konverteringsdato for klageren i forhold til 5. april og 5. maj 1999. Ifølge beregningen ville en omprioritering den 5. februar 1999 have medført en besparelse i første års nettoydelse på 9,5%.

Parternes påstande.

Den 19. juni 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han flere gange har henvendt sig til indklagede med forespørgsel, om det var fordelagtigt at omlægge, uden at indklagede vendte tilbage med beregninger eller andet. Han mener ikke at have modtaget konsekvensberegningerne af 9. oktober 1998 og 12. december 1999. Han har dog modtaget mundtlig besked om, at det ikke kunne betale sig at omlægge lånene.

Via et andet kreditinstitut er han efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at der flere gange har været mulighed for at spare en del penge ved omlægning.

Gældsplejeaftalen blev ved indgåelsen ikke gennemgået i detaljer. Det var imidlertid hans opfattelse, at aftalen også omfattede overvågning og beregning med henblik på omlægning til f.eks. rentetilpasningslån, selvom disse ikke blev udbudt af indklagedes realkreditinstitut.

Indklagedes beregning af en omlægning pr. den 5. februar 1999 mangler oplysninger om skattesatsen til beregning af nettoydelsen. Desuden er der til forskel fra de øvrige beregninger medtaget differencerenter. Det indgår ikke i aftalen, at indklagede skulle anvende et anslået gennemsnit for administrationsbidrag.

Tabet som følge af manglende omlægning udgør ca. 60-80.000 kr. Indklagede bør erstatte tabet.

Indklagede har anført, at gældsplejeaftalen er blevet opfyldt efter sit indhold.

Kriterierne for henvendelse til klageren har ikke været opfyldt siden indgåelsen af aftalen.

Der blev foretaget beregninger henholdsvis den 9. oktober 1998 og 10. december 1999, som blev udleveret til klageren. På beregningstidspunkterne var klagerens forudsætninger for en omlægning ikke opfyldt. Forudsætningerne var heller ikke opfyldt pr. de af klageren fremhævede datoer, jf. beregningen pr. 5. februar 1999.

I overensstemmelse med gældsplejeaftalen foretages der beregninger med henblik på omlægning til andre kontant- eller obligationslån, men ikke til rentetilpasningslån, hvilket ville kræve en mere indgående rådgivning end den, der tilbydes ved en gældsplejeaftale.

Det er i overensstemmelse med aftalen, at administrationsbidrag indgår i beregningerne.

Der er taget højde for skattesatsen i konsekvensberegningen pr. 5. februar 1999, og det er ikke en fejl, at der er medtaget differencerenter.

Årsagen til, at differencerenter ikke fremgår af konsekvensberegningen af 9. oktober 1998, er, at denne efter aftale med klageren blev foretaget med henblik på indfrielse til næstkommende termin. Beregningerne foretages sædvanligvis pr. datoen for beregningen, hvilket kan forudsætte en indfrielse af eksisterende lån før termin med deraf følgende differencerenter.

Klageren har ikke påvist et økonomisk tab ved, at lånene ikke blev konverteret i gældsplejeaftalens løbetid.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det findes ikke godtgjort, at klagerens forudsætninger for at gennemføre en omprioritering, således som disse er udtrykt i gældsplejeaftalen, har været opfyldt siden aftalens indgåelse. Ankenævnet finder derfor ikke, at indklagede har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til aftalen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.