Beregning af låneprovenu. Omkostninger.
| Sagsnummer: | 9903025/1999 |
| Dato: | 27-10-1999 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Bent Olufsen, Keld Christiansen og Leif Mogensen |
| Klageemne: |
Omkostninger - låneomlægning
Beregning - provenue |
| Ledetekst: | Beregning af låneprovenu. Omkostninger. |
| Indklagede: | Realkredit Danmark A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som pdf |
| Realkreditinstitutter |
Klageren havde i sin ejendom et lån til det indklagede realkreditinstitut, et privat pantebrev samt et ejerpantebrev. I juni 1998 anmodede klageren instituttet om at afgive tilbud på størst muligt lån. Instituttet fremsendte primo juli 1998 et lånetilbud til klageren. Af følgebrevet til lånetilbudet fremgik det, at instituttet som en ekstra service tilbød at klare tinglysningen af lånet for et gebyr på 1.500 kr. Af lånetilbuddet fremgik, at låntageren ved benyttelse af andre rådgivere måtte påregne yderligere omkostninger end de, der var opgivet i lånetilbuddet. Lånetilbuddet var vedlagt informationsmateriale, hvor der i generelle vendinger var redegjort for, hvilke poster der ikke indgik i beregningen af låneprovenuet. Klageren indgik medio juli 1998 en aftale med instituttet om prioritering og tinglysning, i henhold til hvilken instituttet skulle sørge for, at det efterstående ejerpantebrev, der var i håndpant hos et pengeinstitut, rykkede tilbage for det nye lån. Aftalen indeholdt endvidere en angivelse af, at klageren var blevet rådgivet om en række nærmere bestemte forhold omkring låneoptagelsen. Det nye lån blev udbetalt i august 1998. Klageren rettede efterfølgende henvendelse til instituttet, idet det udbetalte provenu var blevet lidt mindre end anført i provenuberegningen i lånetilbudet. Instituttet forklarede den opståede forskel med, at man ikke i lånetilbuddet ved beregningen af låneprovenuet havde kunnet medregne omkostninger ved tilbagerykning og indfrielse af lån, der ikke var optaget hos instituttet.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet var bundet af sit oprindelige tilbud og skulle tilbagebetale ham 1.825 kr. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet fandt, at instituttet på tilstrækkelig måde havde oplyst klageren om de mulige omkostninger, der i forbindelse med låneomlægningen kunne forventes ved tilbagerykning af lån, der ikke var optaget hos instituttet. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at omkostninger vedrørende låneforhold, som instituttet ikke har rådighed over, erfaringsmæssigt varierer og er afhængige af den enkelte låntagers låneforhold og derfor ikke kan opgives af instituttet ved afgivelse af lånetilbud. Et medlem tilføjede hertil, at oplysningerne om omkostningerne dog kunne have været givet af instituttet på en mere hensigtsmæssig og præcis måde. Nævnet frifandt som følge af det anførte instituttet.