Afgørelse

Krav om erstatning som følge af manglende påbegyndelse af udbetalinger fra indekskonto.

Sagsnummer:	186 /2003
Dato:	17-12-2003
Ankenævn:	John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Ole Simonsen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:	Indekskonto - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Krav om erstatning som følge af manglende påbegyndelse af udbetalinger fra indekskonto.
Indklagede:	BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav i forbindelse med en indekskonto.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i marts 1934, oprettede ved aftale af 15. december 1967 seks indekskontrakter i en sparekasse. Af aftalen fremgår blandt andet:

" OPRETTELSE AF KONTO

2. INDBETALING

3. UDBETALING

…..BÅNDLÆGGELSE

8. Kontohaveren kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over den ham i henhold til en indexkontrakt tilkommende ret. Denne ret kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning fra hans kreditors side. Kommer kontohaveren under konkurs, finder dag reglen i forsikringsaftalelovens § 117 tilsvarende anvendelse."

Indekskontoen blev efterfølgende overført til andre pengeinstitutter og senest den 23. marts 2000, hvor saldoen var 178.746,93 kr., til indklagede.

Den 4. januar 2001 blev der udarbejdet et foreløbigt stamkort vedrørende indekskontoen med henblik på, at udbetalingerne skulle påbegyndes den 1. april 2001. Beregningssaldoen var 186.052,48 kr. Klagerens skattemæssige trækprocent var angivet til 60. Det var angivet, at der manglede oplysning om "normal/varia. grundrente", som derfor var sat til 0,00%. Endvidere manglede der oplysning om, hvilken konto udbetalingerne skulle overføres til. Endvidere fremgår blandt andet:

"	Normal	Variabel
Egenudbetaling		1.329,72		1.329,72
Variabelt Rentefradrag				-54,33
Hæves på indekskonto		1.329,72		1.275,39
Indekstillæg		1.770,00		1.170,00
Indeks Udbetaling
A-indkomst i alt fradrag		2.499,72		2.445,39
Kildeskat trækgrundlag	2.490,00		2.440,00
Træk-procent 60%		-1.494,00		-1.464,00
Til udbetaling hver måned
*På konto nr. 0000-		1.005,72		981,39"

Ved skrivelse af 10. januar 2001 forespurgte klageren og dennes ægtefælle, A, til årsopgørelsen for indekskontoen og forrentningen af denne.

Ved skrivelse af 15. januar 2001 oplyste indklagede, at årsopgørelsen ville blive fremsendt i første halvdel af februar 2001, at renteterminen for kontoen var den 31. marts, og at rentesatsen på kontoen for tiden var 4,25% p.a. Indklagede henviste endvidere til bekendtgørelse (nr. 896 af 31. oktober 1994) om pristalsreguleret alderdomsopsparing § 7, stk. 2 og § 14, stk. 2.

Ved skrivelse af 16. januar 2001 gjorde klageren og A indsigelse imod forrentningen og forespurgte nærmere til den nævnte bekendtgørelse. Klageren og A udtrykte endvidere forundring over, at årsopgørelsen først ville komme i februar måned.

Ved skrivelse af 17. januar 2001 meddelte indklagede bl.a., at kontoen blev forrentet med indklagedes til enhver tid højeste indlånsrente. Indklagede tilbød endvidere, at fremsende en kopi af den nævnte bekendtgørelse.

Ved skrivelse af 22. januar 2001 fremhævede A, at indklagede ikke ydede den højeste indlånsrente, idet der for indeståender på over 250.000 kr. blev ydet en højere rente. A anmodede endvidere om en kopi af den omtalte bekendtgørelse. Indklagede fremsendte bekendtgørelsen den 24. januar 2001.

Ved skrivelse af 31. januar 2001 rettede indklagede henvendelse til klageren om påbegyndelsen af udbetalingen fra indekskontoen. Af skrivelsen fremgår blandt andet:

"Til brug for Deres valg af grundrente vedlægger vi fotokopi af foreløbigt stamkort, der viser udbetalingens størrelse ved begge grundrentevalg.

BG Bank Direkte - telefon nr. […] - kan rådgive Dem vedrørende valg af grundrente.

Snarest belejligt og senest den 2. marts 2001 beder vi Dem indsende:

Frankeret svarkuvert vedlægges."

Ved skrivelse af 1. februar 2001 meddelte A, at det foreløbige stamkort ikke var vedlagt skrivelsen af 31. januar 2001. A var endvidere utilfreds med, at indklagede havde undladt at tage stilling til problematikken vedrørende højeste indlånsrente.

Ved skrivelse af 2. februar 2001 fremsendte indklagede en kopi af det foreløbige stamkort. Af skrivelsen fremgår i øvrigt blandt andet:

"Som en tilføjelse til stamkortet kan jeg oplyse, at 'variabel grundrente' er fastsat til 3,5% p.a. for år 2001 (fastsættes hvert år af Finansministeriet) og grundrenten ifølge din kontrakt er 4,25% p.a. Dit valg af 'grundrente' (4,25) 'kontra 'variabel grundrente' (3,5 i 2001) kan du i øvrigt ændre i udbetalingsperioden med et varsel på ca. 1 måned."

Ved skrivelse af 5. februar 2001 gjorde A på indsigelse imod fastsættelsen af skatteprocenten til 60. A anførte endvidere:

"Hvad angår grundrenten, har [klageren] for længst besluttet sig til at fastholde den i grundaftalen fastsatte på 4,25%. Da denne jo hele tiden har skullet ligge til grund for alle ind- og udbetalinger, vil det være godt at vide, om dette altid hidtil har været tilfældet, hvorfor du bedes oplyse os om, HVORDAN grundrenten er blevet og vil blive anvendt."

Ved skrivelse af samme dato redegjorde indklagedes juridiske afdeling på baggrund af den hidtil førte korrespondance og under henvisning til Ankenævnets praksis forfortolkningen af udtrykket "højeste indlånsrente", og for forrentningen af klagerens indekskonto. Skrivelsen var vedlagt en kopi af bekendtgørelse nr. 896 af 31. oktober 1994 om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter. Af bekendtgørelsen fremgår blandt andet:

"§ 4. Indekskontrakter, der er oprettet i samme kalenderår, skal alle have samme årlige grundbeløb for udbetalingerne.

§ 5. grundrenten, der skal anvendes som beregningsgrundlag for ind- og udbetalinger under indekskontrakter, er for kontrakter oprettet i perioden indtil 31. december 1965 3½ pct., og for kontrakter oprettet i perioden 1. januar 1966 til 24. november 1971 4½ pct. Den på tidspunktet for en indekskontrakts oprettelse gældende grundrente skal benyttes som grundrente i forbindelse med denne indekskontrakt i hele kontraktens løbetid, jf. dog stk. 2 og stk. 3.…..stk. 3. Efter aftale mellem interessenten og pengeinstituttet truffet før udbetalingernes påbegyndelse kan egenudbetalingerne beregnes på basis af en variabel grundrente, der skal være ens for alle de af aftalen omfattende indekskontrakter. Rentens højde fastsættes af finansministeriet hvert år i begyndelsen af oktober med virkning for det følgende kalenderår.…..§ 7. De under en indeksaftale foretagne indbetalinger indsættes på en indekskonto, som pengeinstituttet opretter i interessentens navn.Stk. 2. Indekskontoen forrentes pengeinstitut gældende højeste indlånsrente, eventuelt med tillæg af en overrente.…..§ 14. Forrentes en indekskonto i dele af udbetalingsperioden med en højere rente end den, der er lagt til grund ved beregning af egenudbetalingerne, jf. § 19, stk. 3, medfører det en forlængelse af udbetalingsperioden.

Stk. 2. Forrentes indekskontoen i dele af ind- eller udbetalingsperioden med en rente, der er utilstrækkelig til at sikre månedlig udbetaling efter reglerne i § 10 gennem hele den aftalte udbetalingsperiode, vil udbetalingsperioden blive afkortet."

Ved skrivelse af 26. februar 2001 gjorde A på ny indsigelse imod renten, herunder at grundrenten ifølge stamkort var 0,00%. Under henvisning til, at klagerens skatteprocent på forskudsopgørelsen var sat til 39%, protesterede A endvidere over, at skatteprocenten ifølge stamkortet var 60%. A hæftede sig endvidere navnlig ved, at det af bekendtgørelse nr. 896 af 31. oktober 1994 fremgår, at grundrenten for kontrakter oprettet i perioden 1. januar 1966 - 24. november 1971 er 4,5%. A anførte, at han og klageren på den baggrund regnede med, at der "med virkning fra opgørelsesdagen beregnes en grundrente på 4,5% og ikke 4,25% som hidtil fastholdt". A ønskede endvidere besked om realrentens indvirkning på udbetalingerne, og om hvordan indklagede forholdt sig til løftet om overrente, jf. indeksaftalen.

Ved skrivelse af 8. marts 2001 henviste indklagede til skrivelsen af 31. januar 2001, hvor man udbad sig oplysning om 1) trækprocent, 2) kontonummer som de månedlige udbetalinger ønskes indsat på, og 3) valg af grundrente. Vedrørende trækprocent oplyste indklagede, at man ifølge Told Skats retningslinjer skal indeholde 60%, så længe kundens faktiske trækprocent ikke er oplyst. Indklagede havde nu noteret sig klagerens trækprocent på 39%, som ville blive anført på det endelige stamkort. Indklagede formodede, at de månedlige udbetalinger skulle indgå på klagerens Privat Plus konto hos indklagede. Af skrivelsen fremgår i øvrigt blandt andet:

"På det foreløbige stamkort angiver vi de månedlige udbetalinger beregnet henholdsvis efter den normale grundrente på 4,25% og den variable grundrente, som én gang årligt fastsættes ud fra den gennemsnitlige forrentning af indeksopsparinger i danske banker og sparekasser, og som for 2001 er fastsat til 3,5%.

Grundrenten er en "teknisk rente", som kun anvendes ved beregning af de månedlige udbetalinger, da man ikke kender opsparingens faktiske forrentning 15 år frem i tiden. De månedlige udbetalinger bliver dermed fastsat således, at udbetalingerne akkurat strækker til 15 år udbetalinger. Er den faktiske forrentning i [indklagede] højere end den valgte grundrente, så vil udbetalingsperioden blive forlænget, og er den faktiske forrentning lavere end grundrenten, så vil udbetalingsperioden blive mindre end 15 år.

Ved fastsættelsen af udbetalingerne bliver der også taget hensyn til en årlig kapitalafkastsskat (tidl. realrenteafgift) på 15% af rentetilskrivninger udover den del af renterne, der vedrører opsparingens friholdelsesbeløb, som svarer til opsparingens værdi ved udgangen af 1982 på 38.933,25 kr.

Med hensyn til en af dine sidste bemærkninger i dit brev om, hvordan [indklagede] fremover vil forholde sig til kontrakternes løfte om overrente, kan vi kun henvise til svaret fra Juridisk Afdeling.

Vi håber hermed at have besvaret dine spørgsmål fyldestgørende. Vi vil sluttelig bede jer indsende blanketten med valg af grundrente og angivelse af kontonummer snarest muligt og inden mandag, den 19. marts 2001. I modsat fald kan vi ikke give PBS rettidig besked, og så vil der tidligst kunne ske udbetaling fra indekskontoen den 1. maj 2001."

Klageren undlod at udfylde og indsende blanketten vedrørende valg af grundrente.

På baggrund af en rykkerskrivelse fra indklagede meddelte A ved skrivelse af 23. maj 2001, at han og klageren "talrige gange", såvel skriftligt som mundtligt, havde meddelt banken såvel valg af grundrente som kontonummer. A anførte endvidere blandt andet:

"Først når vore ønsker om fuld aktindsigt og grundrente i overensstemmelse med lovbekendtsgørelse nr. 896 af 31. oktober 1994 kapitel 2. § 4 og § 5 er blevet imødekommet til fulde, kan vi erklære os tilfredse med bankens måde at behandle os på."

Skrivelsen var vedlagt en af klageren underskrevet erklæring, hvorefter A fik fuldmagt til at repræsentere hende i enhver bankmæssig henseende.

Ved skrivelse af 29. maj 2001 fastholdt indklagede, at man ikke havde modtaget de fornødne oplysninger for at kunne påbegynde udbetalingerne, og at man ikke så sig i stand til at imødekomme ønsket om "fuld aktindsigt og grundrente i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 896 af 31. oktober 1994, kapitel 2, §§ 4 og 5".

Ved skrivelse af 31. maj 2001 meddelte A, at indklagede måtte være bekendt med kontonummeret på den konto, hvortil udbetalingerne skulle overføres, idet klageren kun havde en konto hos indklagede, som kunne som benyttes til formålet. A var uforstående over for, at indklagede ikke var i stand til at imødekomme ønsket om fuld aktindsigt og grundrente i overensstemmelse med loven.

Ifølge den videre korrespondance, der er fremlagt under sagen, lykkedes det ikke at opnå en løsning mellem parterne.

Ved skrivelse af 7. maj 2002 meddelte indklagede, at den angivne grundrente på 4,5% i bekendtgørelse nr. 896 af 31. oktober 1994 er en trykfejl. Indklagede henviste til, at det af § 5, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 960 af 25. oktober 2000 om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter fremgår, at grundrenten for kontrakter oprettet i perioden 1. januar 1966 - 24. november 1971 er 4 ¼ %. Via skattemyndighederne havde indklagede i december 2001 fået oplyst, at klagerens trækprocent for 2002 var 38. Klageren blev anmodet om at fremsende blanketten vedrørende grundrentevalg, således at udbetalingerne kunne påbegyndes eventuelt med tilbagevirkende kraft efter klagerens ønske.

Ved skrivelse af 10. maj 2002 meddelte A, at han ikke accepterede forklaringen om en trykfejl i bekendtgørelsen fra 1994. A gjorde endvidere indsigelse mod, at indklagede havde ændret renten på indekskontoen, hvilket efter hans opfattelse var i strid med "loven om grundrenten, som skal gælde både ved indbetalings- og udbetalingsperioden". A anmodede om fuld aktindsigt i forvaltningen af indekskontoen.

Ifølge den videre korrespondance, der er fremlagt under sagen, lykkedes det ikke at opnå en løsning mellem parterne.

Parternes påstande.

Den 12. maj 2003 har A i henhold til fuldmagt fra klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:

"

Den 4. juli 2003 har indklagede foretaget udbetaling fra klageren indekskonto med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2001, idet indklagede har lagt til grund, at klageren ønsker udbetaling med fast grundrente.

Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

A har frafaldet klagepunkt 1, men fastholdt de øvrige klagepunkter.

Parternes argumenter.

A har anført, at klagerens valg af grundrente fremgår tydeligt af indeksaftalen og af skrivelsen af 5. februar 2001. Indklagedes tilbud om en anden rente (den variable) har klageren gentagne gange afslået. Såfremt grundrenten var og kun skulle være en abstrakt regnemetode, som indklagede nu hævder, burde hun være blevet gjort bekendt hermed forud for underskrivelsen af aftalen. Indklagedes beskrivelse af grundrenten som "teknisk", stemmer heller ikke overens med bl.a. den i aftalen lovede bonus i form af en overrente.

Grundrenten var reelt et kvart procent point højere end angivet i indeksaftalen, hvilket fremgår klart af bekendtgørelsen fra 1994. Det bestrides, at der er tale om en trykfejl. Ifølge en sagkyndig, som han har henvendt sig til, ville en så væsentlig fejl som den pågældende være blevet rettet straks og ikke først efter 6 år.

Det bestrides, at indklagede var forpligtet til at fastsætte skatteprocenten til 60%.

Skatteprocenten på 39 blev oplyst ved skrivelsen af 26. februar 2001, og indklagede var bekendt med, til hvilken konto udbetalingerne skulle overføres.

Indklagede har uberettiget tilbageholdt indeksopsparingen i to år, tre måneder og tre dage. De manglende udbetalinger beror ikke på klagerens forhold. Det var indklagede, der nægtede at påbegynde udbetalingerne. Klageren modsatte sig ikke at få, hvad hun ifølge kontrakten havde ret til at modtage i den nævnte periode. Indklagede forsøgte at presse og tvinge klageren til at rette sig efter diverse papirer, interne bankprocedurer og programmerede computerkørsler, som var uacceptable.

Klageren har ejendomsretten til og dispositionsretten over opsparingen. Indklagede har således uberettiget båndlagt midlerne. Det fremgår klart af indeksaftalen, at båndlæggelse af midler ikke kan finde sted. Båndlæggelse forudsætter endvidere, at den person, som de båndlagte midler tilhører, umyndiggøres. Båndlæggelsen var endvidere i strid med grundloven, som fastslår ejendomsrettens ukrænkelighed.

Trods gentagne anmodninger har indklagede undladt at give klageren indsigt i forvaltningen af indekskontoen, herunder den faktiske anvendelse af grundrenten. Indklagede har endvidere undladt at anvende den i loven fastsatte grundrente i den periode, hvor denne var 0,25% point højere end angivet i aftalen.

Indklagede bør yde en godtgørelse og en skriftlig undskyldning.

Indklagede har anført, at klagerens indekskonto er blevet administreret i overensstemmelse med lovgivningen på området. Sagsbehandlingen har været i overensstemmelse med sædvanlig praksis og er ikke sket på en måde, der berettiger klageren til en godtgørelse. Den forsinkede udbetaling skyldes alene klagerens egne forhold.

I overensstemmelse med sædvanlig forretningsgang blev udbetalingsproceduren påbegyndt i januar 2001. Med undtagelse af oplysningen vedrørende klagerens grundrentevalg var alle oplysninger på plads før den 1. april 2001. Grundet sagsforløbet og sagens karakter - herunder klagerens indsigelse omkring grundrenten størrelse, der fremkom inden udbetalingsdagen - ønskede man at få en klar og utvetydig erklæring om valg af grundrente. Hertil kommer, at erklæringen om grundrentevalg bruges af PBS ved administrationen af udbetalingerne fra ordningen.

Skrivelsen af 5. februar 2001 kunne - navnlig under hensyn til, at klageren ikke var enig i, at den normale grundrente var 4,25% - ikke opfattes som en aftale om grundrentevalg, der kunne danne grundlag for udbetalingerne fra indekskontoen.

Man har gentagne gange forsøgt at forklare klageren baggrunden for grundrentevalget og hvilken rolle grundrenten spiller i forbindelse med indekskontoen.

Beregningsgrundlaget for indekskontrakter på opsparingsbasis er fastsat på grundlag af den rente (grundrenten), som Statsanstalten for Livsforsikring på tidspunktet for kontraktens oprettelse anvendte i sin tarif for opsat, livsvarig livrente med pristalsreguleret præmie. For kontrakter oprettet efter 1. januar 1966 er den normale grundrente 4,25% jf. indeksaftalen og bekendtgørelse nr. 960 af 25. oktober 2000. Det beror på en trykfejl, at der i bekendtgørelse nr. 896 af 31. oktober 1994 er anført 4,5%. Grundrenten er blevet anvendt til at beregne, hvor stor en årlig indbetaling, der skulle til for at tilvejebringe en kapital, der fra og med kontohaverens 67. år ved forrentning på 4,25% kunne give en årlig udbetaling af en bestemt størrelse f.eks. i 15 år.

Indekskontoen forrentes med den for vedkommende pengeinstitut gældende højeste indlånsrente plus en tillægsrente. Grundrenten har således intet at gøre med forrentningen af indeståendet på indekskontoen. Grundrente anvendes alene til at sikre, at indbetalingerne på indeksopsparingen bliver tilstrækkeligt store og til at regulere udbetalingernes størrelse, således at den aftalte udbetalingsperiode i videst muligt omfang overholdes.

Alt efter renteudviklingen vil der være forskellige fordele og ulemper ved udbetaling på baggrund af henholdsvis den normale eller den variable grundrente.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

De oplysninger, som indklagede udbad sig ved skrivelsen til klageren af 31. januar 2001 var nødvendige for at foretage en korrekt beregning af udbetalingerne fra indekskontoen, som skulle påbegyndes den 1. april 2001.

Det må lægges til grund, at det var klagerens manglende oplysninger vedrørende valg af grundrente, der var årsagen til, at udbetalingerne ikke blev påbegyndt som forudsat. Det fremgår af bekendtgørelsen om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter, at udbetalingerne kan beregnes på grundlag af den i indekskontrakten anførte faste grundrente eller en variabel grundrente, der fastsættes hvert år af Finansstyrelsen.

Ved valg af udbetaling på grundlag af variabel grundrente tilstræbes en fastholdelse af den aftalte udbetalingsperiode. Ved valg af udbetaling på grundlag af den faste grundrente forkortes udbetalingsperioden, såfremt den faktiske forrentning på indekskontoen efterfølgende er mindre end grundrenten, mens udbetalingsperioden forlænges, såfremt forrentningen på indekskontoen efterfølgende overstiger grundrenten. Selvom der i bekendtgørelsen fra oktober 1994 er anført en grundrente på 4½% for kontrakter oprettet i perioden 1966-1971, finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at klagerens indekskontrakt blev oprettet med en grundrente på 4,25%.

Den fremlagte korrespondance viser, at indklagede forgæves forsøgte at forklare klageren de relativt komplicerede regler for indekskonti, herunder betydningen af grundrenten, og at klageren på grund af misforståelser vægrede sig ved at efterkomme anmodningen om valg af udbetaling med fast eller variabel grundrente.

Indklagede har nu udbetalt fra indekskontoen med tilbagevirkende kraft, idet indklagede har lagt til grund, at klageren har valgt udbetaling med fast grundrente. Klageren har mulighed for at ændre dette valg.

Ankenævnet finder ikke, at det kan pålægges indklagede at yde en godtgørelse på baggrund af den forsinkede udbetaling, eller at indklagede i øvrigt har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at klageren let kunne have iværksat udbetalingerne i rette tid ved at vælge udbetalingsmåde med forbehold om de forhold, der gav anledning til tvivl.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.