Spørgsmål om erstatning i forbindelse med salg af værdipapirer samt om banken skal have ”påtaler”.
| Sagsnummer: | 781 /2010 |
| Dato: | 21-12-2011 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Hans Daugaard, Morten Bruun Pedersen, Erik Sevaldsen og Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning i forbindelse med salg af værdipapirer samt om banken skal have ”påtaler”. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om Nordea Bank Danmark skal yde klageren erstatning i forbindelse med salg af hans aktier samt, om banken skal have "påtaler" af Ankenævnet.
Sagens omstændigheder.
Nordea Bank Danmark har oplyst, at klageren den 21. september 2010 anmodede banken om samme dag at sælge hans beholdninger af "United Plantations Berhad" aktier, som han havde 6.203 stk. af i et åbent depot og 6.500 stk. af i et ratepen-sionsdepot. Aktierne var fysiske aktier, hvorfor salget var forbundet med flere manuelle processer og en afviklingstid på ca. to uger. Salg af aktier registreret i VP Securities (værdipapircentralen) afvikles normalt over tre dage. Klageren blev ikke informeret om salgsprocessen for fysiske aktier. En ekspeditionsfejl medførte, at salget blev forsinket, og at klageren modtog to handelsbekræftelser, hvoraf det fremgik, at aktierne var solgt til kurs 25 samme dag, og at salgsprovenuerne ville blive indsat den 24. september 2010 på henholdsvis klagerens konto med kassekredit og ratepensionskonto. Provenuerne på henholdsvis 154.299,62 kr. og 161.687,50 kr. blev efter fradrag af 0,5 % i kurtage imidlertid først indsat på klagerens konti den 15. oktober 2010. Banken har anført, at provenuet og kursen stemte overens med de handelsbekræftelser, som klageren havde modtaget. Ekspeditionsfejlen påvirkede derfor ikke aktiernes kursværdi.
Ved mail af 11. oktober 2010 udtrykte klageren overfor banken utilfredshed med ekspeditionen af aktiesalget.
Ved brev af 3. november 2010 oplyste banken, at klageren som følge af forløbet havde lidt et rentetab, men at banken havde reguleret dette.
Ved henvendelse af 5. november 2010 udtrykte klageren fortsat utilfredshed med ekspeditionen af aktiesalget og bankens information i forbindelse hermed.
Ved brev af 16. november 2010 oplyste banken, at klagerens rentetab for perioden 24. september til 15. oktober 2010 var blevet reguleret og beklagede klagerens ulejlighed som følge af forløbet.
Ved henvendelse af 17. november 2010 udtrykte klageren overfor Finanstilsynet utilfredshed med bankens ekspedition af aktiesalget og information i forbindelse hermed.
Den 6. december 2010 besvarede Finanstilsynet henvendelsen fra klageren og oplyste, at han kunne indgive en klage til Pengeinstitutankenævnet, hvis han mente, at han havde lidt et økonomisk tab.
Den 16. december 2010 indgav klageren en klage til Pengeinstitutankenævnet.
Den 7. januar 2010 drøftede klageren og banken telefonisk den indgivne klage.
Ved mail af 13. januar 2011 blev klageren af banken oplyst om, at banken som følge af, at salgsprovenuet først blev indsat på hans konto den 15. oktober 2010 havde slettet en debetrente på 18,55 kr., som ellers ville være blevet tilskrevet kontoen. Banken spurgte klageren, om sagen ved Ankenævnet herefter kunne afsluttes.
Ved mail af 14. januar 2011 spurgte klageren til den positive forrentning af de to provenuer i perioden fra 24. september til den 15. oktober 2010.
Ved mail af 17. januar 2011 oplyste banken, at indlånsrenten på klagerens konto er 0 %, hvorfor indeståendet herunder provenu fra aktiesalget ikke forrentes.
Ved mail af 17. januar 2011 gjorde klageren opmærksom på, at de to provenuer indgik på henholdsvis hans kassekreditkonto og kontoen tilknyttet hans ratepension.
Ved mail af 19. januar 2011 medgav banken, at provenuet, som blev indsat på kontoen tilknyttet ratepensionen, skulle forrentes, hvorfor denne konto ville blive godskrevet 121,82 kr.
Ved henvendelse af 22. januar 2011 til banken udtrykte klageren fortsat utilfredshed med forløbet og et ønske om, at sagen blev prøvet ved Ankenævnet.
Under sagens forberedelse for Ankenævnet har banken bl.a. fremlagt kontoudskrifter vedrørende klagerens "Grundkonto med kredit" og ratepensionsdepot.
Parternes påstande.
Klageren har den 16. december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal tildeles en alvorlig påtale for "rod i regnskaberne" samt for manglende konkret information til ham som kunde og at hans totale tab bliver tilgodeset.
Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at banken ved mail af 19. januar 2011 mente, at godt halvdelen af provenuet, som er indsat på ratepensionskontoen, skal forrentes.
Da fik han nok. Ved brev af 21. januar 2011 anmodede han banken om at returnere sagen til Ankenævnet bilagt den seneste korrespondance.
Han er pikeret over bankens manglende vilje og evne til at erkende sine fejl og til at løse problemet samt følge op på sagen, da handlen af hidtil uoplyste årsager mislykkedes.
Han håber, at Ankenævnet vil statuere et eksempel for den usikkerhed og manglende professionalisme, som banken har udvist.
Af principielle grunde regner han med, at sagen føres videre til Finanstilsynets opfølgning.
Nordea Bank Danmark har bl.a. anført, at indestående på klagerens Grundkonto ikke blev forrentet, så det forsinkede salg har udelukkende medført et tab i form af debetrente, som banken har godtgjort.
Banken har vedrørende ratepensionen inddækket klagerens tab ved at godtgøre renter for 22 dage.
Klageren der derfor stillet som om, at salget af aktierne blev foretaget efter handelsbekræftelserne.
Efter bankens rentegodtgørelse har klageren ikke lidt et tab og der udestår ikke længere en økonomisk tvist mellem klageren og banken.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank Danmark skal have "påtaler" af Ankenævnet.
Ankenævnet bemærker, at nævnets kompetence alene omfatter formueretlige tvister, dvs. civilretlige krav.
Ankenævnet kan ikke give pengeinstitutter "påtaler" og kan derfor ikke behandle denne del af klagerens påstand.
Ankenævnet bemærker, at klageren om ønsket kan rette henvendelse til Finanstilsynet for yderligere information om tilsynets muligheder for at give "påtaler" og betydningen heraf.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort at have lidt et tab udover de beløb, som banken allerede har godskrevet ham, hvorfor denne del af påstanden ikke tages til følge.
Som følge heraf træffes følgende
a f g ø r e l s e :
Ankenævnet kan ikke behandle forholdene i klagen vedrørende "påtaler". Klagen tages ikke i øvrigt til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.