Spørgsmål om tidspunkt for hjemtagelse af ejerskiftelån.
| Sagsnummer: | 217/1995 |
| Dato: | 08-05-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
Realkreditbelåning - ekspeditionstid |
| Ledetekst: | Spørgsmål om tidspunkt for hjemtagelse af ejerskiftelån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I
Ved købsaftale af 16. februar 1994 indgik klageren aftale om salg af sin ejendom med overtagelsesdag den 1. april 1994. Købesummen på 884.000 kr. skulle berigtiges ved et kontantlån på 707.000 kr. og en kontant udbetaling på 177.000 kr. Købsaftalen indeholdt en reguleringsbestemmelse, hvorefter der skulle ske regulering af købesummen, såfremt der skete ændringer i den ydelse, der var forudsat vedrørende ejerskiftelånet.
Af købsaftalen fremgår endvidere:
"Sælger er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring til sikring af nettoprovenuet."
Ved skrivelse af 20. februar 1994 anmodede den medvirkende ejendomsmægler indklagedes Greve afdeling om at forestå omprioriteringen. Af skrivelsen fremgår:
"Originale lånedokumenter fra Realkredit Danmark, vil blive fremsendt til Dem, når de modtages derfra. De bedes venligst sørge for indfrielse af lån, der ikke skal overtages af ny ejer, samt sørge for tinglysning og hjemtagelse af ejerskiftelånet, idet vi går ud fra, at De i samråd med sælger diskuterer, hvorvidt kurskontrakt skal udfærdiges, samt eventuelt straksindfrielse."
Ved skrivelse af 17. marts 1994 fremsendte ejendomsmægleren lånetilbud på det forudsatte ejerskiftelån fra Realkredit Danmark af 9. marts 1994 til afdelingen. Ifølge indklagede kontaktede man herefter telefonisk klageren for at aftale et møde med henblik på drøftelse af hjemtagelse af ejerskiftelånet. Mødet blev afholdt den 12. april 1994, hvor det blev aftalt, at ejerskiftelånet skulle hjemtages hurtigst muligt. Ifølge indklagede orienterede man på mødet klageren om mulighederne for at kurssikre. Klageren har bestridt dette.
Den 13. april 1994 fremsendte afdelingen udbetalingsanmodning til Realkredit Danmark, idet lånet ønskedes udbetalt imod indklagedes garanti.
Ligeledes den 13. april 1994 etableredes en boligsalgskredit med en kreditramme på 50.000 kr. Heraf fremgår bl.a.:
"Debitor er orienteret om muligheden for kurssikring af det tilbudte kreditforeningslån: Der ønskes ikke indgået kurskontrakt/fastkursaftale."
Ejerskiftelånet blev afregnet den 18. april 1994 til kurs 83,200, hvorefter købesummen blev reguleret med 68.864,03 kr. i købers favør.
Indklagede ydede efterfølgende klageren en forhøjelse på 100.000 kr. af et lån på 160.000 kr. til 260.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.800 kr. over 28 år. Renten var ved etableringen 12,5% p.a. Den 14. marts 1995 opsagde indklagede lånet på grund af misligholdelse.
II
Den 11. marts 1994 ydede indklagede klageren et boligindskudslån på 14.200 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr., første gang den 30. april 1994. Renten var ved etableringen 10,25%. Klagerens kommune kautionerede ved erklæring af 16. marts 1994 for lånet.
I foråret 1995 overførte indklagede 500 kr., som klageren havde indsat på lånet, til klagerens servicekonto. Den 14. marts 1995 opsagde indklagede lånet. Kommunen har efterfølgende indfriet lånet.
Påstande:
Klageren har ved klageskema af 12. april 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes enten at nedsætte ydelsen på lånet på 260.000 kr. med 800 kr. pr. måned svarende til kurstabets andel af lånet, uden samtidig løbetidsforlængelse, eller hel eller delvis at frafalde den del af lånet, der svarer til kurstabet på 68.864,03 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ikke er blevet orienteret om muligheden for kurssikring af kreditforeningslånet, uanset at dette fremgår af købsaftalen og boligsalgskreditten. Indklagede indkaldte ham først til møde om ejerskiftelånet ca. 4 uger efter, at lånetilbudet var modtaget fra ejendomsmægleren. Det beroede ikke på hans forhold, at mødet først blev afholdt den 12. april 1994. Årsagen til det sene mødetidspunkt var, at indklagedes medarbejdere havde travlt med andre gøremål, så som kurser, ferie, sygdom, etc. Ved en korrekt og omhyggelig sagsbehandling kunne lånet været hjemtaget 4-6 uger tidligere. Det er i strid med god banketik, at indklagede overførte midler, der var indsat på det kommunegaranterede lån, til andre konti.
Indklagede har anført, at klageren på mødet den 12. april 1994 blev orienteret om mulighederne for at kurssikre lånetilbudet, men klageren ønskede ikke at indgå kurskontrakt. Klageren var af ejendomsmægleren blevet gjort opmærksom på muligheden for at kurssikre ejerskiftelånet, jf. købsaftalen. Lånetilbudet kunne med klagerens accept have været kurssikret efter modtagelsen af dette fra ejendomsmægleren. Det var først muligt at afholde møde med klageren den 12. april 1994. Det bestrides, at man har afvist at afholde møde med klageren på grund af personalefravær, idet der kun var et begrænset personalefravær i afdelingen i marts og april 1994. Forhøjelsen af lånet på 100.000 kr. blev ydet på favorable vilkår. Standardrentesatsen for tilsvarende lån var 14%, ligesom løbetiden normalt ville have været ca. 8 år. Renten på kommunesikrede lån er efter sædvanlig praksis lavere end på lån, der ikke er tilsvarende sikret. Man beklager, at man overførte 500 kr., som klageren indsatte på et kommunegaranteret lån på 14.200 kr., til afdrag på klagerens servicelønkonto.
Ankenævnets bemærkninger:
I
Det lægges, således som sagen foreligger oplyst, til grund, at det ikke beroede på klagerens forhold, at møde om hjemtagelse af ejerskiftelånet først blev afholdt den 12. april 1994. Ankenævnet finder det uheldigt, at mødet først blev afholdt ca. 4 uger efter, at indklagede havde modtaget lånetilbudet fra ejendomsmægleren. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at indklagede ved behandlingen af omprioriteringssagen har udvist en sådan forsømmelighed, at der er grundlag for at tilkende klageren, som ifølge købsaftalen var orienteret om muligheden for kurssikring, erstatning.
II
Indklagede har - som også erkendt - været uberettiget til at overføre beløb fra klagerens indskudslån til servicelønkontoen, hvilket medførte, at kautionisten indfriede indskudslånet og indklagede har beklaget, at det skete. Klageren har imidlertid efter det oplyste ikke lidt noget formuetab som følge af indfrielsen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.