Varsel om ændring af favørrente.
| Sagsnummer: | 440 /1992 |
| Dato: | 05-02-1993 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - indlån
|
| Ledetekst: | Varsel om ændring af favørrente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I juni måned 1990 blev det mellem klagerne og indklagedes Rosengaard afdeling Odense aftalt, at rentesatsen på klagernes budgetkonto skulle forrentes med 6,25% p.a. svarende til 2,25% højere end indklagedes generelle rentesats for budgetkonti. Aftalen blev bekræftet med indklagedes skrivelse af 27. juni 1990, hvori det bl.a. anførtes at "renten på kontoen varierer med det generelle renteniveau".
Ved skrivelse af 9. juni 1992 til klagerne meddelte afdelingen vedrørende klagernes budget konto:
"I forbindelse med, at Nationalbanken pr. 01.04.1992 foretog visse ændringer i rentevilkårene overfor pengeinstitutterne, har vi foretaget en gennemgang af vore kunders rentesatser og fundet anledning til at foretage enkelte justeringer.
Som følge heraf vil indeståendet på Deres ovennævnte konto fra og med 15.07.1992 blive forrentet med 2,25% p.a.
Rentesatsen er fortsat variabel.
Såfremt der i tiden indtil 15.07.1992 måtte blive foretaget generelle ændringer i bankens variable rente- og provisionssatser, for eksempel som følge af ændringer i Nationalbankens rentevilkår, vil sådanne ændringer også omfatte Deres konto."
Den 23. juni 1992 forhøjedes indklagedes generelle rentesats på budgetkonti fra 2,50% til 2,75%. Ved skrivelse af 16. juli 1992 til klagerne bekræftede afdelingen, at rentesatsen på klagernes budgetkonto var 2,75% p.a.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente klagernes budgetkonto i overensstemmelse med indklagedes skrivelse af 27. juni 1990.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at de efter huskøb i 1988 oprettede budgetkontoen hos indklagede, som da kunne tilbyde en rente på 7% p.a. I juni 1990, da renten var faldet til ca. 4%, rettede klagerne henvendelse til indklagede, og det aftaltes da, at kontoen skulle forrentes med 6,25% p.a. Klagerne finder ikke, at indklagede er berettiget til at sænke renten så meget som sket men højest med 0,5%.
Indklagede har anført, at den aftalte rentesats på 6,25% har varieret med indklagedes generelle renteniveau frem til den 15. juli 1992. Indklagede finder, at aftalen om favørrente er opsagt på behørig vis og med det nødvendige varsel.
Ankenævnets bemærkninger:
Samtlige medlemmer udtaler:
Den mellem parterne i 1990 indgåede en aftale om en favørrente af klagernes budgetkonto findes ikke at kunne forstås som en tidsubegrænset garanti, og indklagede findes derfor efter almindelige regler om løbende kontraktforhold at være berettiget til at frigøre sig fra det særlige rentevilkår med et varsel, der svarer til et passende opsigelsesvarsel. Ankenævnet finder imidlertid, at det varsel på ca. 1 måned, som indklagede gav i sin skrivelse af 9. juni 1992 ikke kan anses for rimeligt.
3 medlemmer - Frank Poulsen, Bjørn Bogason og Niels Bolt Jørgensen udtaler herefter:
Vi finder, at varslet burde have været mindst 3 måneder.
2 medlemmer - Kirsten Nielsen og Jørn Ravn - udtaler:
Vi finder, at varslet burde have været 1 år.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at renteændringen af klagernes budgetkonto tidligst kan få virkning fra 9. september 1992. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.