Spørgsmål om Roskilde Banks rådgivning i forbindelse med investering i bankens Aktiv Boliginvest koncept var ansvarspådragende samt spørgsmål om erstatningsansvar for tab ved optagelse af lån på 17 mio. kr. til brug for investering i BankInvest Højrentelande
| Sagsnummer: | 990 /2010 |
| Dato: | 11-06-2012 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive og Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om Roskilde Banks rådgivning i forbindelse med investering i bankens Aktiv Boliginvest koncept var ansvarspådragende samt spørgsmål om erstatningsansvar for tab ved optagelse af lån på 17 mio. kr. til brug for investering i BankInvest Højrentelande |
| Indklagede: | Roskilde Bank (FS Finans) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning
Denne sag vedrører, om Roskilde Bank (nu FS Finans A/S) har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens investering i Aktiv Boliginvest samt i forbindelse med klagerens lånefinansierede investering af ca. 17 mio. kr. i BankInvest Højrentelande.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Roskilde Bank.
I 2004 arvede han ca. 5 mio. kr. fra sin mor. Arven bestod af værdipapirer, kontante midler og en ejendom. Han ejede herudover en anden ejendom. Klageren arbejdede indtil 2008 som trykker og havde en lønindkomst på ca. 300.000 kr. årligt.
Primo 2005 havde klageren en værdipapirbeholdning med en værdi på ca. 5 mio. kr.
I februar 2005 købte klageren for ca. 2,5 mio. kr. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.
Af et faktaark om BankInvest Højrentelande fremgår:
"…
BankInvest Højrentelande går efter at give investorerne et attraktivt afkast ved at investere i stats- og virksomhedsobligationer udstedt i lande, hvor renteniveauet er højere end i Danmark.
Investering i lande med høj rente er attraktivt set i lyset af den meget lave rente i Europa, Japan og USA. Høj rente hænger nøje sammen med risiko, idet lande med en højere rente end i Danmark ofte er præget af vækst og inflation. Det er hele idéen bag BankInvest Højrentelande. BankInvest udvælger nøje de lande, hvor den fundamentale økonomi er i bedring. Det er for eksempel lande i Latinamerika, Østeuropa, Asien og Afrika, hvor forholdet mellem afkast og risiko vurderes som værende så attraktivt, at der er udsigt til et ekstra afkastpotentiale. Afkastudviklingen i afdelingen har de seneste år dokumenteret denne evne.
…
Det årlige udbytte i afdelingen er ifølge vedtægterne fastsat til mindst 7 kroner pr. bevis. Dermed er investor sikret en løbende udbetaling i stil med traditionelle obligationer. Målet er, at årets afkast kan dække minimumsudlodningen. I de år, hvor afkastet måtte være mindre end 7 kroner pr. bevis, vil det være nødvendigt at udlodde af afdelingens formue.
…"
Den anbefalede investeringshorisont for BankInvest Højrentelande er i faktaarket fastsat til minimum 1-3 år. Risikoen ved en investering i BankInvest Højrentelande blev af BankInvest på investeringstidspunktet vurderet som lav.
Den 15. juni 2005 underskrev klageren en "Profil for handel med værdipapirer for frie midler og/eller pensionsmidler". Af profil fremgår:
"Investeringserfaring
Jeg har tidligere investeret i aktier [kryds i "Ja"]
Jeg har tidligere investeret i obligationer [kryds i "Ja"]
Jeg har tidligere investeret i investeringsbeviser [kryds i "Ja"]
Jeg har tidligere investeret i aktieindekserede obl. [kryds i "Nej"]
Jeg har tidligere investeret i finansielle instrumenter [kryds i "Nej"]
(optioner, futures)
Investeringsformål
Jeg har behov for langsigtet formuepleje [kryds i "Ja"]
Jeg sparer op til et bestemt formål [kryds i "Nej"]
Jeg forudsætter bestemte, løbende udbetalinger [kryds i "Nej"]
Jeg ønsker at handle spekulativt [kryds i "Ja"]
Min tidshorisont er [kryds i "Lang (over 5 år)"]
Risikovillighed [kryds i "Høj" "Jeg lægger vægt på muligheden for et højt afkast selvom kursudsvingene og dermed risikoen for tab er stor"]
Jeg bekræfter at dette beskriver min risikovillighed, investeringshorisont og mine forudsætninger for at disponere værdipapirer. Jeg er bekendt med at banken bruger oplysningerne som udgangspunkt for rådgivningen, men at den endelige beslutning træffes af mig, og at jeg selv har risikoen hvis en investering giver tab.
….
Hvis der sker ændringer i min investeringsprofil eller i mine personlige eller økonomiske forhold, giver jeg banken besked. Hvis jeg ikke gør det, er jeg klar over at jeg løber en risiko for ikke at få optimal rådgivning."
Den 15. juli 2005 købte klageren for ca. 1 mio. kr. BankInvest Højrentelande. Købesummen blev tilvejebragt ved optagelse af et realkreditlån i klagerens ene ejendom. Investeringen var en del af bankens "Aktiv Boliginvest" koncept.
Klagerens nettoformue ved udgangen af 2005 bestod af to ejendomme med friværdier på ca. 3,1 mio. kr., aktier for ca. 1,3 mio. kr. og investeringsbeviser for ca. 3,55 mio. kr.
Klagerens nettoformue ved udgangen af 2006 bestod af de to ejendomme, aktier for 1,67 mio. kr. og investeringsforeningsbeviser for ca. 4,7 mio. kr., heraf ca. 3,5 mio. kr. i BankInvest Højrentelande. Klageren havde en kapitalindkomst på 227.800 kr. som for størstedelens vedkommende var blevet geninvesteret i løbet af året.
Den 8. januar 2007 sendte banken et brev til klageren med følgende ordlyd:
"Til orientering
Hej [klageren]. Jeg har flyttet lidt rundt på dine penge så du ikke betaler alle de overtræks renter. Jeg vil godt have planlagt et mødetidspunkt med dig, hvor vi laver investeringslån med gearing."
Den 23. januar 2007 købte klageren for ca. 550.000 kr. BankInvest Højrentelande. Købesummen blev tilvejebragt ved optagelse af et realkreditlån i klagerens ene ejendom. Også denne investering var en del af "Aktiv Boliginvest" konceptet.
Klageren har anført, at han var til møde i banken i januar 2007, hvor banken foreslog ham at optage et lån på 17. mio. kr. og investere provenuet i BankInvest Højrentelande.
Den 15. marts 2007 optog klageren et lån i banken på 17 mio. kr. Lånet blev forrentet med en variabel rente på 6,250 % og skulle tilbagebetales på én gang efter 10 år. Klageren stillede sikkerhed for lånet i form af et værdipapirdepot (-849). Det fremgik af kreditoplysningerne, at klageren skulle betale 265.625 kr. i renter hvert kvartal.
Som bilag til kreditaftalen var vedhæftet "Vilkår for investeringskredit nr. …298", hvoraf fremgår:
"Nærværende kassekredit forpligter jeg mig alene at anvende til køb af børsnoterede investeringsbeviser – BankInvest Højrentelande. Værdipapirerne skal indlægges i depot nr. (-849), der er deponeret som sikkerhed for kreditten.
Til sikkerhed for denne investeringskredit er aftalt, at værdien af de deponerede sikkerheder til enhver tid som minimum skal andrage 120% af engagementets størrelse.
Falder værdien til under 120% er banken berettiget til omgående og uden varsel at kræve yderligere sikkerhed indlagt eller kræve delvis nedbringelse af engagementet således at ovennævnte margin retableres.
Såfremt værdien af de deponerede sikkerheder falder til under 110%, og forudsat banken har afgivet påkrav jævnfør ovenfor, og der ikke med et eventuelt afgivet varsel er sket en retablering af sikkerheden, bemyndiges banken hermed uigenkaldeligt til omgående at sælge de efter bankens valg nødvendige værdipapirer til nedbringelse af gælden til banken således, at der derved sker en retablering af den aftalte sikkerhedsmargin."
Den 16. marts 2007 købte klageren 153.590 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 110,57 for i alt 16.982.446,30 kr.
Banken har anført, at baggrunden for etableringen af investeringskreditten var et ønske fra klageren om at opnå et skattefradrag med henblik på at nedbringe sin skat, gerne til 0 kr. Banken foreslog derfor, at klageren optog et lån til brug for investering i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser, således at udbytte kom til indtægt i det følgende år, mens renteudgifterne på en kredit til finansiering af købet havde rentebetaling og dermed skattemæssig fradragsret i købsåret. På denne måde kunne klageren skubbe skatten foran sig. Størrelsen af investeringen blev beregnet i forhold til det skattefradrag, som klageren ønskede at opnå ved renteudgiften på kreditten.
Klageren har anført, at optagelsen af investeringskreditten alene blev til på foranledning af banken. I første omgang afslog klageren låneoptagelsen og investeringen. Først da banken foreslog en "stop loss" aftale, som ville være klagerens sikkerhed for, at der alene kunne opstå minimale tab, indvilligede klageren alligevel i låneoptagelsen. Hans accept skal ses i lyset af, at hans rådgiver meddelte, at han ville "lukke ned" for investeringen, hvis det var nødvendigt.
På et møde den 27. december 2007 udarbejdede banken en ny investeringsprofil for klageren. Det fremgik heraf, at klagerens risikoprofil var mellem.
I 2007 gav BankInvest Højrentelande et afkast på 2,5 %, hvilket betød, at investeringsforeningen måtte udlodde af formuen for at udbetale det vedtægtsbestemte udbytte på 7 %.
Det fremgik af klagerens årsrapport for 2007, at hans lønindkomst var 306.306 kr. og at hans kapitalindkomst var negativ med 111.066 kr. Det fremgik videre, at hans aktiver udgjorde 26.883.446 kr., hvoraf knap 22 mio. kr. var investeringsforeningsbeviser. Klagerens samlede gæld udgjorde 19,6 mio. kr., således at hans nettoformue var opgjort til ca. 7,2 mio. kr. Klageren har oplyst, at hans friværdi i fast ejendom var ca. 1,2 mio. kr.
Under sagen har klageren fremlagt oversigter udarbejdet af hans bankrådgiver, hvor det fremgår, at klageren i januar og april 2008 måtte sælge investeringsbeviser på grund af, at den i henhold til investeringskreditaftalen krævede overdækning ikke var til stede.
I løbet af efteråret 2008 faldt kursen på BankInvest Højrentelande kraftigt.
Den 25. september 2008 var klageren til møde i banken, hvor han fik oplyst, at han enten skulle indskyde nye midler i investeringsaftalen eller realisere tabet og sælge værdipapirerne. Klageren valgte at sælge værdipapirerne og afvikle engagementet.
Den 30. september 2008 blev der indsat 16.795.040 kr. på investeringskreditten. Samme dag blev der tilskrevet rente med 304.541,96 kr. (rentesats 7,25 %). Den 15. oktober 2008 blev kreditten lukket ved indbetaling af ca. 500.000 kr.
Det fremgik af klagerens årsrapport for 2008, at hans lønindkomst var 282.886 kr. og at hans kapitalindkomst var negativ med knap 4 mio. kr. Det fremgik videre, at hans aktiver udgjorde 4.344.482 kr., hvoraf 733.172 kr. var investeringsforeningsbeviser. Klagerens samlede gæld udgjorde ca. 2,7 mio. kr., således at hans nettoformue var opgjort til ca. 1,6 mio. kr.
Et ikke oplyst tidspunkt rettede klageren et krav mod banken i anledning af hans tab.
Ved brev af 2. november 2009 afviste banken klagerens krav.
Roskilde Bank har under sagen fremlagt et generelt notat til brug for Ankenævnets behandling af klager over Roskilde Banks rådgivning om Aktiv Boliginvest. Notatet tager udgangspunkt i dels Roskilde Banks generelle forretningsgange for rådgivning vedrørende investering i Aktiv Boliginvest og BankInvest Højrentelande, og dels disse forretningsganges overensstemmelse med god skik bekendtgørelsen. Der redegøres endvidere bl.a. for risikoklassificeringen i Aktiv Boliginvest og i BankInvest Højrentelande. I notatet er det anført, at banken ved kundemøder om Aktiv Boliginvest anvendte et "støtteark", hvoraf fremgår følgende:
"…
Investeringsidé
Har du friværdi i fast ejendom, kan det sammenlignes med at have penge i banken der bare venter på at blive hævet.
Problemet er bare at du ikke får renter af friværdien hvis du ikke gør noget aktivt.
For at få pengene til at yngle, kan du tage lån i ejendommen, for eksempel Totalkreditlån, og investere beløbet i BankInvest højrentelande.
Dermed skaber du en forrentning af friværdien, nemlig forskellen på lånerenten og afkastet fra BankInvest Højrentelandene.
…
Sund økonomi
Vælger du et realkreditlån med fast rente, er risikoen yderst begrænset, men gevinstmulighederne også mindre.
…
Investeringshorisont
Investeringshorisonten bør være minimum 7-10 år.
Kurserne på Højrenteobligationer svinger relativt meget – men det er også årsagen til den gode rente. Med en lang investeringshorisont har kortsigtede kursudsving mindre betydning.
…
Risiko
Ud over kursudsving er risikoen ved investering i Højrenteobligationer at udstederen misligholder sine forpligtelser.
…"
Endvidere er der i støttearket vist en graf over, hvor stort et kursstab investor kan tåle uden at tabe penge ud fra en forudsætning om en lånerente på 5 % p.a. og en rente på Højrenteobligationerne på 8 % p.a.
Parternes påstande
Den 28. december 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (FS Finans) skal betale 4.058.783 kr. (før skat).
Roskilde Bank (FS Finans) har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens forpligtelser over for ham i forbindelse med værdipapirhandlerne ikke fremgår på skrift og at væsentlige forudsætninger for rådgivningen ikke er nedfældet på skrift. Dette bør lægges banken til skade i vurderingen af bevisbyrden.
Banken tog initiativ til samtlige investeringer i BankInvest Højrentelande, herunder i Aktiv Boliginvest og i forbindelse med den gearede investering på 17 mio. kr. Banken forfulgte nærmest aggressivt sine forslag.
Forslagene savnede begrundelse i hans personlige og økonomiske forhold.
Banken har ved sine tilkendegivelser, såvel skriftligt som mundtligt givet udtryk for, at banken ydede rådgivning og formuepleje for ham.
Bankens tilkendegivelse af at "stop loss" aftalen bevirkede, at han alene kunne lide minimale tab, er udtryk for en tabsgaranti udstedt af banken.
Banken var sikker på en høj indtjening uanset, om han vandt eller tabte på investeringsforslagene.
Bankens anbefalinger havde reelt alene karakter af salg, selvom de for ham fremtrådte som konkrete anbefalinger.
Han modtog ikke den individuelle, nødvendige, relevante, retvisende og fyldestgørende rådgivning om dispositionerne, som banken ifølge god skik-bekendtgørelsen var forpligtet til at yde ham.
Det gearede investeringsarrangement er en "særlig risikofyldt investering" og banken undlod i strid med god skik-bekendtgørelsen at foretage en omhyggelig vurdering af hans muligheder for at bære et eventuelt tab. Der er tale om en højrisiko investering.
Bankens handlemåde har ikke været hverken saglig eller uvildig, idet hele fremgangsmåden i det samlede engagement tydeligt viser, at banken alene har tilgodeset egne muligheder for indtjening.
Banken har således handlet i strid med god skik-bekendtgørelsen om, at den finansielle virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder.
Da banken i december 2007 udarbejdede en investeringsprofil for ham, der viste at hans risikovillighed var "mellem", burde banken have reageret over for ham og have sikret sig, at han fortsat ønskede en gearet investering, da en sådan gearet investering altid vil være en højrisiko investering. Tabet på investeringskreditten er først opstået i 2008, det vil sige efter udarbejdelsen af den nye investeringsprofil.
Bankens mangel på rettidigt initiativ og omhu i foråret og sommeren 2008 må alene tilskrives bankens egennyttige interesser i at holde engagementet kørende.
Banken har som følge af dette groft culpøst tilsidesat sine rådgivningsforpligtelser over for ham.
Det var for banken - som professionel finansiel aktør - åbenbart, at der var en betydelig risiko for, at han kunne lide tab i en størrelsesorden, som kunne være invaliderende for hans økonomi.
Banken er som følge heraf erstatningsansvarlig og skal godtgøre ham det lidte tab.
Sagen kan afgøres på grundlag af de fremlagte beviser, hvorfor banken ikke skal gives medhold i afvisningspåstanden.
Roskilde Bank (FS Finans) har vedrørende klagerens investering i Aktiv Boliginvest konceptet anført følgende:
• | Klageren, der handlede aktivt, havde betydelig investeringsmæssig erfaring fra sine tidligere investeringer, herunder i et andet pengeinstitut. |
• | Forud for sin deltagelse i Aktiv Boliginvest konceptet havde han investeret i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser og realiseret kursgevinster herved, og han var derfor bekendt med de investeringsbeviser, som indgik i Aktiv Boliginvest konceptet, og de hermed forbundne risici. |
• | Klageren afviste i første omgang at deltage i Aktiv Boliginvest, men herefter rettede han selv – formentlig efter nøje overvejelse – henvendelse til banken i sommeren 2005 om at deltage, da han stadig var begejstret for BankInvest Højrentelande beviserne. |
• | Der er ikke fremkommet konkrete oplysninger i sagen, der understøtter, at bankens rådgivning i forbindelse med klagerens deltagelse i Aktiv Boliginvest i 2005 og 2007 var mangelfuld eller interne forretningsgange ikke er fulgt. Det må derfor lægges til grund, at rådgivningen i forbindelse med investeringen var fyldestgørende og tilstrækkelig. |
• | Bankens interne forretningsgange har været i overensstemmelse med de gældende regler om god skik. |
• | Klageren, hvis risikovillighed var høj, ønskede at handle spekulativt og lagde vægt på muligheden for højt afkast, selvom kursudsvingene og dermed risikoen for tab var stor. |
• | Det må lægges til grund, at investeringerne ikke var i strid med klagerens personlige og økonomiske forhold, jf. klagerens oplysning om sin formue. |
• | Beskrivelsen af henholdsvis fordele ved investeringen og de med investering forbundne risici i støttearket som sammen med faktaarket om BankInvest Højrentelande har dannet grundlag for den konkrete rådgivning, indeholder udelukkende korrekte og relevante oplysninger, der fremtræder i et lettilgængeligt sprog underbygget med illustrationer. |
• | De risici, der er forbundet med optagelse af variable realkreditlån, kortvarige kursudsving i BankInvest Højrentelande og misligholdelse af obligationsudstederens forpligtelser er beskrevet loyalt og fyldestgørende i støttearket. |
• | Klageren, der har realiseret investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande med tab til følge, inden udløbet af den tidshorisont han selv har angivet, må ud fra almindelige tabsbegrænsningsprincipper selv bære eventuelle tab, der følger af, at investeringsbeviserne er realiseret forud for udløbet af den angivne tidshorisont. |
• | Faktaarket om BankInvest Højrentelande, som sammen med støttearket vedrørende Aktiv BoligInvest har dannet grundlag for den konkrete rådgivning, der er ydet af banken, indeholder en afbalanceret beskrivelse af henholdsvis fordele ved investeringen og de med investering forbundne risici. |
• | BankInvest Højrentelande og Aktiv Boliginvest var frem til finanskrisen, attraktive investeringer med et godt afkast. De store kursfald, der har været i |
• | Der har som følge heraf ikke været anledning til at beskrive den risiko ved investeringen, der var forbundet med en global kreditkrise nærmere, end sket i faktaarket, støttearket og i forbindelse med den individuelle rådgivning. |
• | På grund af de historiske standardafvigelser i BankInvest Højrentelande, var |
• | På trods af at risikoen ved Aktiv Boliginvest var højere end ved "den rene" investering i BankInvest Højrentelande på grund af, at investeringen skete for lånte midler, medførte de yderligere tiltag, der blev gjort i Aktiv Boliginvest for at eliminere risikoen ved investeringen, at Aktiv Boliginvest ikke efter dagældende forhold kan siges at have været forbundet med en risiko, der var højere end lav, når der herved henses til de lave standardafvigelser i BankInvest Højrentelande sammenholdt med den lange investeringshorisont i Aktiv Boliginvest og de kurstab, der herefter kunne tåles, uden at investeringen samlet set ville være tabsgivende. |
• | BankInvest Højrentelande har ikke – som det er anført i Pengeinstitutankenævnets kendelse 491/2008 – været mere kursfølsom end lignende højrenteafdelinger hos andre udbydere på grund af den garanterede årlige minimumsudlodning. |
• | Investeringen i BankInvest Højrentelande var ikke – uanset bevisernes risikoklassificering – i strid med klagerens investeringsprofil fra juni 2005, som angav klagerens risikovillighed som høj med en lang investeringshorisont. |
• | Der forelå risikomæssigt tilstrækkelig spredning af klagerens formue henset til klagerens høje risikovillighed og investeringsbevisernes kategorisering som lav risiko sammenholdt med klagerens formueforhold og at der i investeringsforeningsafdelingen i kraft af lovgivningen herom foretages en spredning på forskellige underliggende værdipapirer. |
• | Klagerens tabsopgørelse bestrides, idet der skal tages højde for udbetalte udbytter, fremkomne provenuer ved salg og genkøb, således at disse beløb modregnes i en eventuel erstatning. Klagerens omkostninger til låneoptagelse og kurstab på lån erstattes efter Ankenævnets praksis ikke. |
Banken har vedrørende klagerens optagelse af en investeringskredit på 17 mio. kr. anført følgende:
• | Klagerens lånefinansierede investering i BankInvest Højrentelande havde baggrund i klagerens ønske om at nedbringe sit skattetilsvar. Investeringen skete således på klagerens eget initiativ. Det brev, som er gengivet i sagsfremstillingen, er en opfølgning på klagerens ønske om en investering, der kunne nedbringe hans skattetilsvar. |
• | Klageren måtte indse, at en lånefinansieret investering i værdipapirer på omkring 17 mio. kr. ikke kunne være uden risiko, hvorfor han selv er nærmest til at bære det ved investeringen opståede tab. |
• | En lånefinansieret investering af denne størrelse viser, at klageren var endog særdeles risikovillig. |
• | Klageren måtte indse, at han – afhængig af kursudviklingen - risikerede, at banken på et for ham kursmæssigt ugunstigt tidspunkt i medfør af tillægget til kreditaftalen stillede krav om enten yderligere sikkerhedsstillelse eller realiserede de købte investeringsbeviser med heraf følgende tab. Klageren valgte alligevel at foretage investeringen. |
• | Klageren, der handlede aktivt, havde betydelig investeringsmæssig erfaring fra sine tidligere investeringer herunder i et andet pengeinstitut. |
• | På investeringstidspunktet var det korrekt at klassificere risikoen ved investeringen i BankInvest Højrentelande som lav. |
• | Investeringen var ikke – uanset risikoklassificeringen – i strid med klagerens investeringsprofil fra juni 2005 eller investeringsprofilen fra december 2007. |
• | Det må lægges til grund, at investeringen ikke var i strid med klagerens personlige og økonomiske forhold. |
• | Risikomæssigt forelå der en tilstrækkelig spredning af klagerens formue henset til klagerens højre risikovillighed og investeringsbevisernes kategorisering som lav risiko sammenholdt med klagerens formueforhold. I kraft af lovgivningen foretages der i investeringsforeningsafdelingen en spredning på forskellige underliggende værdipapirer. |
• | Bankens rådgivning om en lånefinansieret investering var ikke ansvarspådragende, men i overensstemmelse med klagerens ønske om at handle spekulativt og opnå skattefordele. |
• | En porteføljeplejeaftale, som ifølge klageren skulle være aftalt mundtligt, ville kræve en skriftlig aftale, da en sådan aftale må anses for væsentlig, jf. herved god skik reglerne. |
• | Det er usandsynligt, at en medarbejder ville indgå en porteføljeaftale mundtligt, da en sådan aftale kræver en række detaljer om de nærmere vilkår og betingelser for bankens adgang til at handle på investors vegne. |
• | Banken var berettiget men ikke forpligtet til at realisere investeringsbeviserne hvis værdien af de deponerede sikkerheder faldt til under 110 %. |
• | Salget af investeringsbeviserne skete i øvrigt efter aftale med klageren. |
• | Klagerens tabsopgørelse bestrides. |
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afgørelse af klagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske ved Ankenævnet, jf. vedtægternes § 7, stk. 1, hvorfor Ankenævnet bør afvise at behandle klagen.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet har i tidligere afgørelser fundet, at Roskilde Banks støtteark ikke gav investorerne en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af de risici, der er knyttet til produktet "Aktiv Boliginvest", og at det måtte påhvile Roskilde Bank at godtgøre, at den pågældende investor forud for indgåelsen af aftalen om Aktiv Boliginvest har modtaget fyldestgørende rådgivning om risikoen ved produktet.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken forinden klagerens investering i Aktiv Boliginvest har rådgivet klageren fyldestgørende om risici forbundet hermed.
På den anførte baggrund finder Ankenævnet, at Roskilde Bank begik en ansvarspådragende fejl ved rådgivning om det lånefinansierede køb af BankInvest Højrentelande den 15. juli 2005 og den 23. januar 2007.
I marts 2007 optog klageren et lån i banken på 17 mio. kr. og investerede provenuet i BankInvest Højrentelande. Det var aftalt, at klageren var forpligtet til at tilføre yderligere midler til engagementet, hvis værdien af de værdipapirer, der var stillet til sikkerhed for lånet ikke udgjorde mindst 120 % af lånets hovedstol. Banken kunne endvidere sælge klagerens værdipapirer, hvis værdien ikke mindst svarede til 110 % af lånets hovedstol. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren og banken indgik en aftale om, at banken skulle overvåge engagementet og over for klageren var forpligtet til at nedbringe risikoen, hvis de nævnte grænser var nået.
Det fremgår af § 13 i den dagældende bekendtgørelse om god skik (bekendtgørelse nr. 1261 af 8. december 2006), at et pengeinstitut skal fraråde en disposition, hvis konsekvenser overstiger kundens økonomiske formåen. Desuden skal et pengeinstitut, der medvirker til særligt risikofyldte investeringer i samarbejde med kunden foretage en omhyggelig vurdering af kundens muligheder for at bære et eventuelt tab.
Reglerne om god skik er et offentligretligt regelsæt, som er under tilsyn af Finanstilsynet. Reglerne kan imidlertid efter omstændighederne få betydning for fastlæggelsen af det erstatningsretlige ansvarsgrundlag i en sag ved Ankenævnet.
På baggrund af det oplyste om klagerens formueforhold efter låneoptagelsen, udgjorde værdien af de af klagerens værdipapirer, som ikke indgik i Aktiv Boliginvest engagementet, ca. 22,4 mio. kr. svarende til ca. 132 % af lånets hovedstol. Et negativt afkast på porteføljen på blot 10 % ville således reducere værdipapirbeholdningen til under de krævede 120 % af hovedstolen. I beregningen heraf er der ikke taget højde for, at engagementet skulle generere et afkast på mere end 1 mio. kr. årligt alene til betaling af renter. På denne baggrund finder Ankenævnet, at engagementet ikke var tilrådeligt for klageren, da selv helt sædvanlige "dårlige" investeringsår ville betyde, at engagementet skulle afvikles helt eller delvist, hvilket ville medføre et stort formuetab for klageren.
Ankenævnet finder videre, at rentesatsen på 6,25 % på investeringskreditten betød, at det måtte anses som overvejende sandsynligt, at engagementet ville være tabsgivende set over tid.
På baggrund af ovenstående finder Ankenævnet, at Roskilde Bank handlede ansvarspådragende, da den anbefalede klageren at optage et lån på 17 mio. kr. og investere provenuet i BankInvest Højrentelande. Det anførte om, at engagementet kom i stand på klagerens initiativ med henblik på at nedbringe sin skattepligtige indkomst kan ikke føre til andet resultat, henset til, at det nærmere indhold af engagementet og engagementets størrelse var fastlagt af banken. FS Finans skal som følge heraf erstatte klagerens tab.
Tre medlemmer – John Mosegaard, Karin Duerlund og Erik Sevaldsen – udtaler herefter:
Henset til klagerens formueforhold og oplyste risikovillighed finder vi det ikke godtgjort, at Roskilde Bank begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med den investering af ca. 2,5 mio. kr. i BankInvest Højrentelande, som klageren foretog i februar 2005.
To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive – udtaler herefter:
Det påhviler generelt et pengeinstitut at foretage en selvstændig vurdering af risici ved produkter, som pengeinstituttet rådgiver om og sælger. Vi finder ikke, at banken i 2005 kunne anse investering i BankInvest Højrentelande som værende forbundet med lav risiko.
Selvom vi lægger til grund, at klagerens risikovillighed generelt var høj, finder vi at banken burde have rådgivet ham om den reelle risiko forbundet med en investering i BankInvest Højrentelande. Vi finder det godtgjort, at klageren ville have afholdt sig fra at placere ca. 2,5 mio. kr. af sine midler i investeringsbeviserne, hvis han var blevet oplyst om risikoen forbundet derved.
Vi finder videre, at banken også begik ansvarspådragende fejl ved ikke at anbefale klageren investeringer med en større risikospredning.
Som følge heraf finder vi, at FS Finans også skal erstatte klagerens tab ved investeringen i BankInvest Højrentelande i februar 2005.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
FS Finans A/S skal inden 30 dage stille klageren som om han ikke i 2005 og 2007 havde optaget realkreditlån til investering i BankInvest Højrentelande og i 2007 havde optaget en investeringskredit på 17 mio. kr. til investering i BankInvest Højrentelande, herunder således, at der ved opgørelsen af klagerens krav tages hensyn til de udbytter og gevinster, som klageren har oppebåret og en eventuel skattefordel, samt de renter og bidrag han har betalt på realkreditlån og investeringskredit.
Klageren får klagegebyret tilbage.