Spørgsmål om lånehjemtagelse i strid med aftale.
| Sagsnummer: | 383/1995 |
| Dato: | 28-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om lånehjemtagelse i strid med aftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 13. december 1994 ansøgte klageren indklagede om et lån på 315.000 kr. Klageren oplyste, at han var ejer af en ejendom, på hvilken der var tinglyst et pantebrev til Totalkredit på 320.000 kr., et privat pantebrev på 45.000 kr. og et pantebrev til Totalkredit på 319.000 kr. Restgælden på de tinglyste hæftelser var 0 kr. Baggrunden for klagerens situation var, at en igangsat omprioritering af Totalkreditlånet på 320.000 kr. ikke var fuldt gennemført, idet det eksisterende lån i Totalkredit var indfriet, men omprioriteringslånet var endnu ikke hjemtaget. Klagerens pengeinstitut og senere hans far havde finansieret indfrielsen af Totalkreditlånet. Klageren ønskede familielånet indfriet, men ønskede på grund af de aktuelle kurser endnu ikke at hjemtage det nye Totalkreditlån, hvilket var baggrunden for låneansøgningen. Til sikkerhed for lånet tilbød klageren pantebrevet på 319.000 kr. til Totalkredit med transport og fuldmagt til indklagede til hjemtagelse af lånet "efter nærmere aftale", samt det private pantebrev på 45.000 kr., som ville kunne omdannes til et ejerpantebrev. Af låneansøgningen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Som det ses af tilbuddet fra Totalkredit udløber dette den 14/1-1995, men jeg forudsætter at dette med Deres mellemkomst kan forlænges, idet jeg ikke agter at hjemtage lånet med det nuværende renteniveau."
Indklagede imødekom ansøgningen, og i januar 1995 etableredes et lån på 318.000 kr. med månedlig ydelse på 2.500 kr. og rente p.t. 7% p.a. med klageren og dennes samlever som debitorer, ligesom klageren underskrev transporterklæring vedrørende låneprovenuet i henhold til Totalkredits lånetilbud på 319.000 kr. Transporterklæringen har følgende ordlyd:
"Transporterklæring
[Indklagede] gives herved uigenkaldelig transport i ovennævnte lån og banken er herefter eneberettiget til på mine vegne at få låneprovenuet udbetalt.""
Samtidig med etableringen af det beskrevne låneforhold blev klagerens øvrige engagement med et andet pengeinstitut overført til indklagede.
Ved skrivelse af 9. januar 1995 meddelte Totalkredit klagerens tidligere pengeinstitut, at lånetilbudet var forlænget til 14. marts 1995.
Der førtes efterfølgende korrespondance vedrørende hjemtagelse af Totalkreditlånet, forlængelse af lånetilbudet, indhentelse af nyt lånetilbud i Nykredit eller oprettelse af ejerpantebrev.
Ved skrivelser af 17. og 20. februar 1995 meddelte indklagede, at Totalkredit ikke ønskede at forlænge lånetilbudet længere end til 1. april 1995. Indklagede ville ved hver lånesagsbehandling/fornyelse af lånetilbud opkræve et gebyr på 500 kr.
Indklagede forlangte efterfølgende, at Totalkreditlånet blev hjemtaget inden fristens udløb den 15. marts 1995 eller at der etableredes et ejerpantebrev på 318.000 kr. i klagerens ejendom.
Klageren har oplyst, at han var uforstående over for indklagedes oplysninger vedrørende forlængelse af lånetilbudet, idet Totalkredit på hans telefoniske forespørgsel havde meddelt, at man var indstillet på løbende at forlænge tilbudet med et halvt til et helt år uden beregning, men at låneformidlende bank ofte beregnede sig et mindre gebyr. Selvom han fandt indklagedes gebyr på 500 kr. højt, var han indstillet på at betale dette en gang årligt. Han var ligeledes indforstået med til sin tid at hjemtage lånet i Nykredit i stedet for, såfremt det skete uden omkostninger og ulempe for ham.
Ved skrivelse af 9. marts 1995 anmodede indklagede med henvisning til, at lånet forfaldt til fuld indfrielse den 15. marts 1995, klageren om straks at tage stilling til, om han ønskede hjemtagelse af Totalkreditlånet eller forlængelse af lånet hos indklagede mod tinglysning af ejerpantebrev på 318.000 kr. Af skrivelsen fremgår, at indklagede ville hjemtage Totalkreditlånet, såfremt man ikke straks blev kontaktet af klageren.
Ved telefax af 10. marts 1995 meddelte klageren, at han var uforstående over for meddelelsen om, at lånet forfaldt til fuld indfrielse den 15. s.m., og at han ikke ønskede Totalkreditlånet hjemtaget. Han foreslog et møde med indklagede den 15. eller 16. marts 1995, idet han på grund af arbejde i Jylland ikke havde mulighed for et tidligere møde.
Indklagede foranledigede lånet hjemtaget den 13. marts 1995. Lånet blev hjemtaget på basis af 9% obligationer til kurs 92,2.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 85.643,90 kr.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at formålet med etableringen af lånet hos indklagede var dels lavere rente i forhold til kreditforeningslånet, dels muligheden for hjemtagelse af kreditforeningslånet i tilfælde af lavere rente eller i forbindelse med salg af ejendommen. Det var således en afgørende forudsætning for ham, at lånet ikke skulle hjemtages uden hans samtykke, hvilket indklagede var bekendt med og havde accepteret ved at imødekomme låneansøgningen. Indklagede handlede i strid med aftalen ved at hjemtage Totalkreditlånet den 13. marts 1995. Lånet var ikke misligholdt eller opsagt af indklagede, og gælden var ikke forfalden. Indklagedes sikkerhed for lånet var ikke forringet, dels fordi pantebrevet til Totalkredit fortsat var tinglyst på ejendommen og indklagede havde subrogationsret, dels fordi indklagede var i besiddelse af det indfriede uaflyste sælgerpantebrev med prioritet umiddelbart efter realkreditpantebrevet. Det beroede på indklagedes forhold, at lånetilbudet fra Totalkredit ikke kunne forlænges ud over den 1. april 1995. Ved henvendelse til sit tidligere pengeinstitut har han fået bekræftet, at lånetilbud fra Totalkredit formidlet af dette pengeinstitut problemfrit kunne forlænges i den pågældende periode. Indklagede indledte i februar 1995 et samarbejde med Nykredit, hvilket formentlig er årsagen til, at lånetilbudet ikke kunne forlænges, og at indklagede foreslog indhentelse af lånetilbud i Nykredit, hvilket imidlertid ville påføre ham yderligere omkostninger. Indklagede burde have forlænget lånetilbudet i hvert fald til den 1. april 1995, hvorved der havde været mulighed for at afklare forholdet på det af ham tilbudte møde den 15. eller 16. marts 1995. Tabet er opgjort som differencen i de samlede renter og bidrag i lånets løbetid ved hjemtagelsen den 13. marts 1995 og ved hjemtagelse den 23. maj 1995, på hvilket tidspunkt han fandt kursen acceptabel.
Indklagede har anført, at det var en klar og kendelig forudsætning for lånet, at der blev etableret sikkerhed i form af transport og fuldmagt til hjemtagelse af Totalkreditlånet. Da denne sikkerhed bortfaldt ved udløbet af lånetilbudet, og klageren ikke ønskede at medvirke til at etablere anden sikkerhed, var man nødsaget til at hjemtage lånet til indfrielse af engagementet. Klageren kunne have undgået hjemtagelse af lånet, såfremt han loyalt havde medvirket til at etablere alternativ sikkerhed.
Klageren afviste imidlertid at betale de omkostninger, der var forbundet med en forlængelse af Totalkredits lånetilbud til den 1. april 1995, indhentelse af nyt lånetilbud i en anden kreditforening eller etablering af et ejerpantebrev. Indklagede kunne ikke opnå sikkerhed ved at indtræde i kreditforeningens pant, hvilket forudsætter indfrielse af et etableret kreditforeningslån. Indklagede var uden ansvar for, at Totalkredit ikke ønskede at forlænge lånetilbudet som forudsat af klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Det lægges til grund, at klageren ikke var villig til at betale de omkostninger, der var forbundet med forlængelse af Totalkredits lånetilbud til 1. april 1995. Det beror herefter på klagerens forhold, at lånetilbuddet ikke blev forlænget. Indklagede findes - uanset bemærkningen i klagerens skrivelse af 13. december 1993 om, at hjemtagelse af lånet skulle ske "efter nærmere aftale" - at have været berettiget til at hjemtage lånet i henhold til den af klageren underskrevne transporterklæring inden lånetilbuddet udløb, idet den aftalte sikkerhed for det ydede lån ellers ville være bortfaldet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.