Beregning.
| Sagsnummer: | 223/1990 |
| Dato: | 08-10-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Beregning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1981 optog klageren i indklagedes Birkerød afdeling et boliglån på 60.000 kr., som i 1986 forhøjedes til 200.000 kr. Forrentningen var angivet til "3,5% over Nationalbankens udlånsrente til enhver tid, minimum 6% p.a., for tiden 15,5% p.a. med tillæg af 3/4 % provision pr. kvartal af højeste gæld". Af gældsbrevets almindelige betingelser pkt. 1 fremgik, at såvel renter som provision beregnedes og debiteredes kontoen ved udgangen af hvert kalenderkvartal.
I forbindelse med forhøjelsen af lånet i 1986 anførtes, at lånet forrentedes indtil videre med 11% p.a., svarende til indklagedes standardrentesats for boliglån.
Klageren indfriede i september 1989 lånet, og i forbindelse med modtagelse af kontoudtog herfor anmodede klageren om specifikation af to renteposteringer debiteret lånet.
Ved skrivelse af 26. oktober 1989 redegjorde afdelingen for rentedebiteringerne. Efter afdelingens beregninger var der begået en fejl i forbindelse med udregningen af renter, hvorfor afdelingen samme dag krediterede en anden af klagerens konti hos indklagede med et beløb på 776,95. Klageren returnerede indklagedes skrivelse med forskellige påførte korrektioner og rykkede i skrivelse af 5. december 1989 for en besvarelse.
Ved skrivelse af 22. december 1989 fastholdt afdelingen den allerede foretagne korrektion. Klageren meddelte herefter i skrivelse af 8. januar 1990, at han var blevet opmærksom på, at indklagede efter at have aftalt en rente med klageren på f.eks. 12% p.a. i stedet for det aftalte konsekvent havde debiteret kontoen en rente på 3% pr. kvartal svarende til 12,6% p.a. Med henvisning hertil anførte klageren, at indklagede havde opkrævet ca. 10.000 kr. for meget i rente. I skrivelse af 30. marts 1990 meddelte afdelingen med henvisning til gældsbrevets rentebestemmelse, at det heraf fremgik, at rentesatsen var variabel.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere klageren 10.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han ikke kan tiltræde, at pkt. 1 i lånedokumentets almindelige bestemmelser skal ses som et tillæg vedrørende den på lånedokumentets forside angivne forrentning. Pkt. 1 er således blot en teknisk oplysning. Når det i lånedokumentet anføres, at lånet forrentes med X % p.a., må dette betyde, at renten beregnes således, at den samlede rente pr. år udgør X %. Hertil kommer, at indklagede som professionel har udformet alle dokumenter vedrørende lånet, hvorfor uklarheder må fortolkes imod koncipisten.
Indklagede har anført, at de almindelige bestemmelser for lånet er en del af det af klageren underskrevne lånedokument. Der er således indgået en låneaftale, der indeholder en bestemmelse om, at renter og provision tilskrives lånet kvartalsvis. Det er endvidere indklagedes opfattelse, at klageren fuldt ud har været klar over, at der beregnedes rentes rente, hvorfor klageren ikke har krav på tilbagebetaling af noget beløb.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er - ikke alene i pengeinstitutsektoren, men også uden for denne - almindelig praksis, at rentens størrelse oplyses ved angivelse af en rentesats pro anno, selv om det samtidig er bestemt, at rente tilskrives hyppigere end årligt, f.eks. kvartalsvis, således at den effektive årlige rente i virkeligheden i et vist mindre omfang overstiger den angivne rentesats pro anno. Selv om denne praksis og dermed også udformningen af rentebestemmelsen i det foreliggende gældsbrev kan kritiseres ud fra de synspunkter, der er anført af klageren, findes dette dog ikke at kunne medføre, at indklagedes renteberegning anses for uberettiget.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.