Spørgsmål om pression ved aftale om ophævelse.
| Sagsnummer: | 267/1997 |
| Dato: | 14-11-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - ophævelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om pression ved aftale om ophævelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medio 1996 bestod klagerens engagement med indklagede af en samlet gæld i størrelsesordenen 270.000 kr. samt indestående på ca 45.000 kr. på to kapitalpensionskonti og en selvpensioneringskonto.
Klageren, der er født den 26. december 1936, er statsansat tjenestemand.
Ved skrivelse af 25. juni 1996 rettede indklagedes kontoførende afdeling henvendelse til klageren og anførte, at indeståendet på klagerens pensionskonti androg ca. 45.000 kr. forinden betaling af statsafgift. Indklagede anmodede, med henvisning til at bindingsperioden for pensionskontiene udløb, når klageren fyldte 60 år, denne om at oplyse, hvor stort et beløb, der eventuelt kunne tilgå indklagede som afvikling på engagementet. Ved påtegning på skrivelsen meddelte klageren indklagede, at han ønskede at fortsætte indbetalingerne længst muligt.
Ved skrivelse af 18. oktober 1996 til indklagede anførte klageren, at indeståendet på hans selvpensioneringskonto ved hans 60-års fødselsdag kunne anvendes til nedbringelse af hans gæld. Herudover ønskede han at fortsætte indbetalingerne på den ene kapitalpensionskonto, indtil han ophørte med sin ansættelse som tjenestemand, på hvilket tidspunkt indeståendet kunne anvendes til nedbringelse af gælden.
Ved skrivelse af 24. s.m. til klageren bekræftede indklagede, at indeståendet på selvpensioneringskontoen anvendtes til at nedbringe klagerens gæld. Indklagede anførte samtidig, at man ikke havde noget ønske om, at klagerens kapitalpensionskonti skulle opgøres, før han holdt op som tjenestemand. Indklagede fremsendte samtidig et anerkendelsesgældsbrev til underskrift, idet indklagede anførte, at baggrunden herfor var, at man på denne måde kunne bevare sit rentekrav. Indklagede tilføjede:
"Bliver anerkendelsesgældsbrevet ikke underskrevet, er vor eneste mulighed for at bevare rentekravet, at fremsende sagen til foretagelse i fogedretten med deraf følgende registrering i Ribers Kreditinformation."
Klageren underskrev den 29. oktober 1996 anerkendelsesgældsbrevet, hvoraf fremgik, at hans gæld til indklagede den 1. december 1996 kunne opgøres til 289.406,38 kr. Det fremgik, at beløbet var forfaldent til betaling, ligesom det var anført, at "dette forlig kan danne grundlag for en umiddelbar tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. nr. 4". I et fremsendelsesbrev af samme dag anførte klageren med henvisning til sine tre pensionskonti hos indklagede:
"LAD OS 'TAGE TYREN VED HORNENE' og afslutte dem alle 3 - og lade nettoprovenuet, excl. realrenteafgift o.s.v., tjene til nedbringelse af min gæld til Jer ultimo dette år.
Jeg vil endvidere sørge for, at der, hver gang jeg får min løn overført ultimo hver måned, via PBS automatisk bliver overført 1.000 kr. til [indklagede] ([kontonr.] - budgetkonto) - første gang som sagt: 30. december d.å."
Ved skrivelse af 20. januar 1997 sendte indklagede nettoprovenuet ved opgørelsen af klagerens pensionskonti, 31.154,27 kr. til klageren ved check. Indklagede anførte, at man imødeså en overførsel af beløbet til indbetaling på klagerens gæld. Der ville herefter kunne ske en reduktion af den månedlige ydelse på 1.000 kr., som klageren betalte til afvikling af gælden. Klageren fremsendte herefter 30.654 kr. til indklagede.
I en udateret skrivelse til indklagede har klageren opgjort mellemværendet med hensyn til beløbets opdeling på hovedstol og renter. Ved skrivelse af 7. juli 1997 til klageren meddelte indklagede, at man havde registreret modtagelsen af i alt 37.654,27 kr., således at gælden pr. 1. december 1996 var nedbragt til 251.752,11 kr.
Klageren har den 28. juli 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale 30.654 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han følte sig presset til at betale de 30.654 kr. fra pensionskontiene til indklagede, idet indklagede truede med at lade fogedforretning foretage, hvilket ville give ham problemer som tjenestemand. Han finder, at der er udøvet pression, som gør, at indklagede bør tilbagebetale provenuet fra pensionskontiene.
Indklagede har anført, at man på intet tidspunkt har presset klageren til at opgøre pensionskontiene for at nedbringe gælden, idet klageren på trods af indklagedes accept af at fortsætte kapitalpensionskontiene indtil hans pensionstidspunkt udtrykkeligt anmodede om opgørelse af alle pensionskonti for at nedbringe gælden. Indklagede udbetalte nettoprovenuet pr. check, hvorefter klageren selv indbetalte det omtvistede beløb.
Ankenævnets bemærkninger:
Den foreliggende korrespondance mellem indklagede og klageren giver intet grundlag for at antage, at indklagede skulle have optrådt ukorrekt over for klageren. Der er herefter intet grundlag for at give klageren medhold i klagen, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.