Afgørelse

Indsigelse mod fremgangsmåden ved indfrielse af obligati-onslån

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget et erstatningsansvar ved ekspeditionen af indfrielsen af et realkreditlån.

Sagens omstændigheder.

I forbindelse med salg af sin ejerlejlighed underskrev klageren den 18. april 2000 en omprioriteringsaftale, hvorefter indklagede skulle forestå hjemtagelse af et Unikreditlån på 765.000 kr. og indfrielse af et 6% obligationslån BRFkreditlån med en restgæld på ca. 453.000 kr. Det fremgik, at klageren ikke ønskede kurssikring af BRFkreditlånet. Ved afkrydsning fremgik yderligere, at "[indklagede] på indfrielsestidspunktet vælger den indfrielsesmetode, der er mest optimal også under hensyntagen til omprioriteringssagens øvrige forløb."

Af lånetilbud fra Unikredit af 24. marts 2000 vedrørende ejerskiftelånet på 765.000 kr. fremgår, at der var indgået kurssikringsaftale med afvikling den 31. maj 2000.

Indklagede har anført, at man den 29. maj 2000 rekvirerede indfrielsestilbud i BRFkredit. Man anmodede om tilbud på en kontant indfrielse. Samme dag tilbød BRFkredit indfrielse på grundlag af kurs 92,35 med tillæg af 1 kurspoint.

Efter at indklagede den 31. maj 2000 havde modtaget provenuet af Unikreditlånet, blev BRFkreditlånet indfriet den 2. juni 2000 (dagen efter Kristi Himmelfartsdag).

Medio juni 2000 gjorde klageren indsigelse mod indfrielsesmetoden vedrørende BRFkreditlånet. Ved skrivelse af 14. juni 2000 meddelte indklagede, at man kunne have skaffet obligationerne til indfrielse af lånet et kurspoint lavere og tilbød derfor at refundere 4.535 kr.

Ved skrivelse af 17. juli 2000 meddelte indklagede, at man samme dag havde overført 4.535 kr. til klagerens konto i et andet pengeinstitut.

Ved skrivelse af 28. juli 2000 anførte klageren, at obligationerne til brug for indfrielsen af BRFkreditlånet skulle have været kursfastsat den 31. maj 2000, hvor kursen var 91,75, hvorfor hun ønskede godtgjort et yderligere beløb.

Parternes påstande.

Klageren har den 10. januar 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille hende økonomisk svarende til, at BRFkreditlånet var indfriet på grundlag af kurs 91,75, herunder rentegodtgørelse samt godtgørelse for medgået tidsforbrug.

Indklagede, der under sagens forberedelse har imødekommet to andre klagepunkter samt betalt rentegodtgørelse af 4.535 kr. i perioden 31. maj til 19. juli 2000, har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun havde valgt at undlade at kurssikre indfrielsen af BRFkreditlånet i forventning om faldende kurser.

Hun ønskede at indfri lånet og købe obligationerne efter reglerne om best execution på skæringsdagen den 31. maj 2000.

Indklagede har anført, at efter at man var blevet opmærksom på, at kontant indfrielse af BRFkreditlånet i den konkrete sag ikke var den mest optimale, tilbød man at stille klageren, som om indfrielse var sket med obligationer.

Ved obligationsindfrielse sker kursfastansættelsen til en spotkurs plus et tillæg på 0,10 kurspoint. Ved spotkurs forstås den kurs, det er muligt at opnå i markedet på et givent tidspunkt i løbet af dagen.

Ved beregningen af erstatningen har man taget udgangspunkt i "kurs alle handler" - dagens gennemsnitskurs - den 29. maj 2000, som var 92,35. Det bemærkes herved, at det ikke er muligt at vide på hvilket tidspunkt af dagen, man ville have foretaget obligationskøbet til brug for indfrielsen.

Man igangsatte indfrielsen af lånet den 29. maj 2000 således, at indfrielse kunne ske per den 2. juni 2000, der var 3. bankdag efter den 29. maj 2000.

Tidspunktet for igangsættelsen ville ikke have ændret sig, selvom indfrielsen oprindelig var sket som en obligationsindfrielse.

Havde indklagede først købt obligationerne den 31. maj 2000, ville indfrielse tidligst kunne være sket tirsdag den 6. juni 2000.

Klageren kunne i omprioriteringsaftalen nærmere have angivet, hvilken indfrielsesmetode hun ønskede anvendt og kunne herigennem have afgivet en præcis instruktion.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har erkendt, at indfrielsen af BRFkreditlånet burde være sket med obligationer. Ved køb af obligationer den 29. maj 2000 ville obligationerne efter sædvanlig praksis blive afregnet den følgende 3. bankdag, som var den 2. juni 2000, idet torsdag den 1. juni var Kristi Himmelfartsdag. Klagerens betaling for de købte obligationer ville ligeledes blive hævet den 2. juni 2000, på hvilket tidspunkt udbetalingen af Unikreditlånet ville være til disposition. Såfremt indklagede - som af klageren anført - først den 31. maj 2000 havde købt obligationerne til indfrielse af BRFkreditlånet, ville obligationerne først være blevet leveret den 7. juni 2000. Klageren skulle i så fald have betalt rente af BRFkreditlånet frem til dette tidspunkt, og provenuet af Unikreditlånet ville i samme periode antagelig kun blive forrentet med en beskeden rentesats.

Ankenævnet finder således, at det ville have være korrekt at igangsætte låneindfrielsen den 29. maj 2000, også hvis den fra starten havde været planlagt som en indfrielse med obligationer. Det er derfor også korrekt, når indklagede ved beregningen af den erstatning, der blev betalt til klageren den 17. juli 2000, har anvendt kurs alle handler den 29. maj 2000, som var 92,35.

Der er ikke grundlag for at tilkende klageren godtgørelse for medgået tidsforbrug.

Herefter, og da indklagede under klagesagen har imødekommet de øvrige klagepunkter,

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren