Spørgsmål om forrentning.
| Sagsnummer: | 291/1995 |
| Dato: | 02-04-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om forrentning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I oktober 1984 overflyttede klageren til indklagede en kapitalpensionsordning, der i april 1964 var oprettet af klagerens arbejdsgiver, og som hidtil havde været forvaltet af Bikuben. Der oprettedes i denne forbindelse "Overenskomst om kapitalpension", hvoraf fremgår, at kontoen skulle forrentes med "bankens højeste indlånsrente, for tiden 9% p.a., samt en særlig overrente for tiden 3% p.a.". Ved tillæg af 1. oktober 1984 bestemtes det, at der kunne indkøbes værdipapirer for midler omfattet af kapitalpensionsordningen.
Af kontooversigt pr. 31. december 1994 tilsendt klageren fremgår, at rentesatsen på kapitalpensionskontoen var 1,75%. Kontoens saldo var ca. 113.000 kr.
Indklagede har under sagens forberedelse fremlagt oversigt over renteudviklingen fra 1988 for kapitalpensioner hos indklagede. Ifølge denne var rentesatsen pr. 31. december 1994 3,75% p.a., heraf overrente 1,75% for konto med et indestående på mellem 100.000 kr. og 250.000 kr. Indklagede har yderligere fremlagt en renteberegning indeholdende en rekonstruktion af klagerens konto fra tiden efter den 1. januar 1989. Af denne fremgår, at rentesatsen ved udgangen af 1994 var 3,75%.
Klageren har ved klageskema af 30. maj 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at "drage omsorg for, at min pensionsopsparing - fra 1984 - bliver forrentet med et afkast, som ikke i væsentlig grad afviger fra, hvad en opsparing via investering i obligationer ville have givet".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at forrentningen af kapitalen gennem årene er blevet mindre, hvorfor han finder, at indklagede ikke har forvaltet pensionsopsparingen forsvarligt. Indklagede har ikke forrentet opsparingen med den højeste indlånsrente i overensstemmelse med aftalen fra 1984.
Indklagede har anført, at ved kontoens oprettelse fulgte højeste indlånsrente forrentningen af indlån på 3 måneders opsigelse. Pr. 8. november 1993 redefineredes procenten for højeste indlånsrente i forbindelse med, at kontoformen indlån med 3 måneders opsigelse udgik, idet der i stedet indførtes en indlånskontotype med 6 måneders opsigelse. I denne forbindelse blev rentesatser på kontoformer, der var knyttet til højeste almindelige indlånsrente justeret, således at en del af overrenten blev omlagt til grundrente. Den samlede virkning heraf udgjorde en nedsættelse på 0,25% svarende til den generelle rentenedsættelse som følge af den almindelige renteudvikling. Ændringerne blev annonceret i dagspressen omkring den 8. november 1993 samt meddelt kunderne i forbindelse med modtagelse af ultimoopgørelse for 1993. Klagerens konto har i overensstemmelse med den indgåede aftale været forrentet med de til enhver tid gældende satser for kapitalpensioner hos indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de af indklagede anførte grunde finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.