Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning til ældre kunde om køb af investeringsforeningsbeviser i aktiebaseret afdeling.

Sagsnummer: 223/2002
Dato: 22-10-2002
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Christian Egeskov, Inge Frølich, Karen Frøsig, Ole Simonsen
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Rådgivning til ældre kunde om køb af investeringsforeningsbeviser i aktiebaseret afdeling.
Indklagede: BG Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning af klageren ved dennes køb af investeringsforeningsbeviser i en aktiebaseret afdeling.

Sagens omstændigheder.

Ved udateret skrivelse fra marts 2000 rettede indklagede henvendelse til klageren, der er kunde hos indklagede. Skrivelsen angik "invitation til investeringseftersyn". I skrivelsen var omtalt indklagedes obligationskonto samt investering i aktiebaserede investeringsafdelinger af BG Invest. Værdien af klagerens depot hos indklagede pr. 31. januar 2000 var oplyst til ca. 652.000 kr.

Den 18. april 2000 var klageren, der er født i 1923, til møde hos indklagede. På mødet underskrev klageren fondsordre om køb af for 100.000 kr. investeringsbeviser i BG Invest Norden. Ved nota af samme dag afregnede indklagede klagerens køb af 882 stk. investeringsforeningsbeviser i "DK BGI Norden". BG Invest Norden er en aktiebaseret afdeling.

Klageren har anført, at det ikke var hans sædvanlige bankrådgiver D, men i stedet medarbejderen C, der anbefalede købet af de pågældende papirer.

Parternes påstande.

Klageren har den 30. maj 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre købet af investeringsforeningsbeviserne.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han på baggrund af indklagedes henvendelse fra marts 2000 besluttede sig for at overføre 100.000 kr. fra en aktionærkonto til nyinvestering. Han har igennem flere år investeret efter råd fra D og er aldrig blevet anbefalet risikobetonet investering/aktier. Hvis C havde tjekket hans tidligere investeringer, ville C have bemærket, at han altid har investeret i obligationer og aldrig i aktier. Havde C oplyst, at det var indklagedes generelle råd at foretage risikobetonet investering for en vis del af en formue, ville han have afslået dette og igen understreget, at han ønskede sikkerhed.

Han talte før jul med D og nævnte da, at obligationerne desværre var faldet til kurs 90. D studsede herover, og at sagde, at han ikke havde obligationer, men aktier, og det gik da op for ham, at han for første gang i sit liv havde investeret i aktier i stedet for obligationer. D har aldrig anbefalet ham risikobetonet investering i aktier.

Han finder, at indklagedes råd om placering af midler i en aktiebaseret investeringsforening er dårlig rådgivning til en ældre pensionist.

Indklagede har anført, at klageren på mødet i april 2000 blev rådgivet om obligationskontoen, der har et garanteret årligt minimumsafkast, samt om aktiebaserede investeringsforeningsbeviser i BG Invest. Klageren besluttede at købe investeringsforeningsbeviser.

Efter handlen fremsendte man fondsnota, der bekræftede den indgåede handel.

På det pågældende tidspunkt udgjorde investeringen i BG Invest Norden ca. 13% af klagerens indestående i depoter på bankkonti. Dette er en vægtning i aktier, som anbefales den forsigtige investor.

Klageren burde have reageret på fondsnotaen, hvis denne ikke var i overensstemmelse med det aftalte. Klageren har haft rig lejlighed til at sælge investeringsforeningsbeviserne, hvis han havde fortrudt købet eller ønskede at begrænse sit tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter mødet den 18. april 2000 fremsendte indklagede en fondsnota, hvoraf fremgår, at klageren havde erhvervet 882 stk. investeringsforeningsbeviser i "BGI Norden".

Klageren, som efter det oplyste først på et langt senere tidspunkt rettede henvendelse til indklagede om købet, findes herefter at være afskåret fra at gøre gældende, at han ikke har afgivet ordren herom, eller at indklagedes rådgivning om omlægning af en mindre del af hans investering har været ansvarspådragende.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.