Afgørelse

Klage vedrørende indeholdelse af kildeskat på udenlandske værdipapirer m.v. Afvisning af klage fra et udenlandsk selskab. Klage afvist, da der ikke længere forelå et konkret økonomisk mellemværende

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod indeholdelse af kildeskat på udenlandske værdipapirer m.v. samt spørgsmål om afvisning af klage fra et udenlandsk selskab og afvisning, da der ikke længere forelå et konkret økonomisk mellemværende.

Sagens omstændigheder

Klagerne i sagen er en person, A samt et selskab, S. S, der er hjemmehørende på de britiske jomfruøer, har efter det oplyste fire aktionærer og aktiver for 3.300.000 USD.

A og S blev kunder i Saxo Bank i maj/juni 2014.

Den 6. juni 2014 indbetalte A indskud på sin konto i banken og overførte værdipapirer til sit depot i banken. Banken har oplyst, at A ikke foretog handler fra sin konto i banken.

Den 14. juli 2014 blev A’s konto krediteret et beløb på 1.449 USD vedrørende ”Bonds Coupon” med valør den 15. juli 2014. Beløbet vedrørte udbetalt udbytte på 2.070 USD på A’s amerikanske statsobligationer, med fradrag af 621 USD. Fradraget var ifølge banken begrundet i tilbageholdelse af 30 % kildeskat. A rejste indsigelse mod fradraget på 621 USD og anførte, at den pågældende obligation var fritaget for kildeskat også for personer, der ikke var bosiddende i USA. I sit svar af 1. august 2014 fastholdt banken, at den var berettiget til at fradrage kildeskat. Banken henviste A til selv at søge tilbagebetaling af kildeskatten hos de amerikanske skattemyndigheder. Den 19. august 2014 meddelte banken A, at den undtagelsesvist ville søge tilbagebetaling af kildeskat på A’s vegne. Den 4. september 2014 krediterede banken A’s konto med 621 USD med valør den 15. juli 2014.

I januar 2015 blev der atter betalt udbytte af den pågældende statsobligation. Udbyttet til A udgjorde 2.068 USD. Den 15. januar 2015 blev A’s konto krediteret 1.447,94 USD vedrørende udbyttebetalingen. A rejste indsigelse mod, at der på ny var foretaget fradrag af 621 USD i forbindelse med udbytteudbetalingen. Den 28. januar 2015 krediterede banken A’s konto med 434,38 USD og 186,16 USD, eller i alt ca. 621 USD med valør den 15. januar 2015. A har oplyst, at han herefter overførte obligationen til et depot hos et andet selskab.

Banken har fremlagt sine General Business Terms pr. 1. april 2014 og pr. 1. august 2014, hvoraf bl.a. fremgik:

“5.9 Normally Saxo Bank shall not provide any advice to the Client on any tax issues related to any Services. The Client is advised to obtain individual independent counsel from its financial advisor, auditor or legal counsel with respect to tax implications of the respective Services.”

Banken har endvidere fremlagt ”U.S.Code, Title 26, Subtitle A, § 1441 – Withholding of tax on nonresident aliens”.

Den 22. juni 2016 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet. Klagen fra S angik indsigelse mod bankens fradrag for kildeskat og ”tax on mergers” på værdipapirer tilhørende S og indsigelse om forsinket indsættelse af udbytte m.v. på S’s konto i banken.

Ved brev af 7. september 2016 afviste Ankenævnets sekretariat klagen fra S med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Saxo Bank skal betale erstatning til dem, herunder omkostninger for tidsforbrug, samt kompensere andre af bankens kunder for tilsvarende fejl, herunder tilbageføre allerede foretagne, tilsvarende fradrag til andre af bankens kunder. Banken skal endvidere tage skridt til at sikre, at banken ikke fejlagtigt fradrager kildeskat, og at banken rettidigt overfører renter og udbytter m.v.

Saxo Bank har nedlagt påstand om afvisning for så vidt angår klagen fra S og frifindelse for så vidt angår klagen fra A.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at banken begik alvorlige fejl i forbindelse med administrationen af deres konti.

Banken fratrak uberettiget 621 USD fra A’s konto den 15. juli 2015. Den pågældende obligation var ikke undergivet kildeskat. Amerikanske statsobligationer udstedt efter den 18. juli 1984 og købt af personer, der ikke er bosiddende i USA, er generelt fritaget for kildeskat, hvis den såkaldte ”W-8BEN” blanket er indgivet til betaleren. Obligationen var således, ligesom flertallet af tilsvarende statsobligationer, slet ikke undergivet kildeskat. A har haft den pågældende obligation i depot hos flere udenlandske pengeinstitutter og investeringsselskaber, som ikke fratrak kildeskat. Banken henviste flere gange til, at den ikke tilbød ”relief at source”. Han søger ikke ”relief at source” men gør gældende, at obligationen slet ikke er undergivet kildeskat. Dette kan bekræftes af de amerikanske skattemyndigheder. Efter en omfattende korrespondance refunderede banken beløbet på 621 USD og bekræftede, at der ikke fremover ville ske fradrag i udbytte på den pågældende obligation. Alligevel gentog banken fejlen og foretog 30 % fradrag i udbyttet på den pågældende obligation i januar 2015. Forløbet viser, at banken tilsyneladende uberettiget fradrager i udbytte for alle bankens kunder som har amerikanske statsobligationer, og at banken ikke har rettet fejlen. Han har brugt meget tid på at rette bankens fejl. Banken bør korrigere sit system, så der ikke opstår tilsvarende fejl i fremtiden. De amerikanske skattemyndigheder bør endvidere underrettes om sagen.

Klagen fra S bør behandles. S er et mindre, familieejet selskab med fire aktionærer, herunder A. S’s forhold svarer til en personlig investering. Klagen adskiller sig ikke væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold og vedrører tilsvarende krav som klagen fra A.

Saxo Bank har forså vidt angår klagen fra A anført, at banken ikke begik en fejl i forbindelse med debitering af A’s konto med 621 USD for kildeskat. Det pågældende værdipapir er et amerikansk værdipapir og er derfor undergivet en 30 % kildeskat. Kildeskatten på 30 % følger af den amerikanske skattelovgivning og finder anvendelse på udbetalinger til personer, der ikke er bosiddende i USA, jf. det fremlagte uddrag af ”U.S. Code”.

Banken tilbød ikke på daværende tidspunkt en såkaldt ”relief at source”. Banken foretog fradrag for kildeskat i det udbetalte udbytte. Kildeskatten på 30 % blev debiteret som kildeskat for amerikanske statsobligationer. A kunne herefter selv søge lempelse/fritagelse for skatten hos myndighederne. Dette var i overensstemmelse med art. 5.9 i bankens General Business Terms. Banken henviste i sit svar af 1. august 2014 i overensstemmelse hermed A til selv at søge tilbagebetaling af den tilbageholdte skat. Som en særlig, ekstraordinær service til A søgte banken på vegne A tilbagebetaling af beløbet. Banken opnåede at få det fulde beløb tilbagebetalt og krediterede efterfølgende beløbet på A’s konto med valør den 15. juli 2014. A har således ikke lidt et tab i forbindelse med de omtalte transaktioner.

Udbyttebetalingen i januar 2015, som ikke blev bogført korrekt, blev korrigeret den 28. januar 2015, hvor banken krediterede A’s konto med 434,38 USD og 186,16 USD med valør den 15. januar 2015. A har således ikke lidt et tab i forbindelse med de omtalte transaktioner.

Saxo Bankhar forså vidt angår klagen fra S anført, at S er et selskab med en betydelig kapital og med fire aktionærer. S adskiller sig derfor fra en privat person, og klagen bør derfor afvises med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at forholdene vedrørende selskabet S’s engagement i banken vedrører et erhvervsmæssigt kundeforhold, der ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold. Ankenævnet tiltræder derfor Ankenævnets sekretariats afvisning af klagen fra S, jf. vedtægternes § 2, stk. 3 og 4.

Klagen fra A angår erstatning for omkostninger for tidsforbrug og kildeskat vedrørende A’s amerikanske statsobligationer.

Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til A som godtgørelse for den tid, han har brugt på sagen. For så vidt angår tiden efter indgivelsen af klagen til Ankenævnet følger det direkte af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger ved ankenævnsbehandlingen til den anden part. A får derfor ikke medhold i kravet om godtgørelse for omkostninger.

For så vidt angår den øvrige del af klagen fra A foreligger der ikke længere et konkret økonomisk mellemværende mellem A og banken, som er omfattet af Ankenævnets kompetence. Det fremgår således af sagen, at Saxo Bank, der foretog de omtvistede fradrag den 14. juli 2014 og den 15. januar 2015, efterfølgende har indsat de pågældende beløb på A’s konto med valør fra samme datoer.

Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at påse overholdelse af regelsæt eller at foretage en generel vurdering af Saxo Banks indeholdelse af kildeskat. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen fra A i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Ankenævnets afgørelse

A får ikke medhold i sit krav om erstatning for omkostninger.

Ankenævnet kan ikke behandle den øvrige del af klagen fra A.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen fra S.