Afgørelse

Indsigelse mod kautionsforpligtelse begrundet i misforhold til kautionistens økonomi og mangelfulde oplysninger.

Sagsnummer:	228/2021
Dato:	20-09-2022
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Christina Bryanth Konge, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Kim Korup Eriksen.
Klageemne:	Kaution - hæftelse Kaution - stiftelse Kaution - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Indsigelse mod kautionsforpligtelse begrundet i misforhold til kautionistens økonomi og mangelfulde oplysninger.
Indklagede:	Vestjysk Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod en kautionsforpligtelse begrundet i misforhold til hendes økonomi og mangelfulde oplysninger.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes ægtefælle, M, var kunder i Vestjysk Bank.

Klageren havde en enkeltmandsvirksomhed.

Klageren og M boede i en landbrugsejendom (herefter landbrugsejendom 1), som var ejet af M.

Den 24. marts 2006 erhvervede klageren et sommerhus til en købspris på 1.560.000 kr. Købet blev finansieret ved optagelse af et realkreditlån på 930.000 kr.

Den 15. september 2008 købte klageren en landbrugsejendom (herefter landbrugsejendom 2) til en købspris på 3.500.000 kr., der blev finansieret ved optagelse af et realkreditlån på 2.086.000 kr. samt finansiering i banken. Finansieringen i banken skete via en mellemfinansieringskonto med klageren som debitor.

Banken har fremlagt en vurderingsrapport af 3. februar 2009 fra et realkreditinstitut, hvor landbrugsejendom 2’s handelsværdi var opgjort til 3.500.000 kr.

Den 4. marts 2009 blev mellemfinansieringskontoen afløst af en driftskredit -523 og et banklån -531 med klageren og M som debitorer.

Ifølge et ikke underskrevet skatteregnskab for 2010 for klageren og hendes enkeltmandsvirksomhed udgjorde klagerens private indkomst 242.213 kr., og hendes private egenkapital udgjorde 1.404.746 kr. Den offentlige vurdering af landbrugsejendom 2 var 2.649.000 kr., og den offentlige vurdering af sommerhuset var 2.101.000 kr.

Banken har oplyst, at driftskredit -523 og lån -531 den 31. maj 2011 blev omlagt fra at være lån med to debitorer til at være en driftskredit på 250.000 kr. og et lån med hovedstol på 862.659,56 kr. med M som enedebitor. Banken har anført, at omlægningen skete på anmodning fra klageren og M og skyldtes skattemæssige forhold.

Den 1. juni 2011 påtog klageren sig selvskyldnerkaution for driftskredit -523 og lån -531. Af kautionserklæringen vedrørende lån -531 fremgik blandt andet:

”Jeg (kautionisten) bekræfter samtidig, at vestjyskBANK har gennemgået betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen. Jeg er herudover gjort bekendt med, at vestjyskBANK kan kræve, at jeg straks indfrier den del af lånet/kreditten, jeg har påtaget mig at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sine betalingsforpligtelser. Jeg er klar over, at det ikke kun er debitors manglende betaling (restancen), som vestjyskBANk kan kræve. Jeg er indforstået med, at det er hele kautionsforpligtelsen samt renter heraf, der forfalder til betaling, hvis debitor ikke betaler en ydelse til tiden.”

Af kautionserklæringen vedrørende driftskredit -523 fremgik blandt andet:

”Jeg bekræfter tillige at have modtaget kopi af følgende bilag:

…

X seneste årsrapport, hvis der kautioneres for en virksomhed

…

Herudover bekræfter jeg, at vestjyskBANK har oplyst mig om låntagers øvrige kreditaftaler med vestjyskBANK, herunder den aktuelle størrelse af låntagers gæld for lån og kreditramme samt udnyttelse af kredit.

I den forbindelse bekræfter jeg, at jeg er opmærksom på, at vestjyskBANK ikke er ansvarlig for rigtigheden af de bilag, der er indhentet fra låntager, og at kautionsforpligtelsen ikke udelukker vestjyskBANK fra nu eller senere at yde låntager lån/kredit.

Som selvskyldnerkautionist

[Klagerens underskrift]

Udlevering af pjece
Det bekræftes herved, at pjece om kaution er udleveret og gennemgået med kautionisten.

[Klagerens og bankens underskrift]”

Den 14. maj 2012 påtog klageren sig selvskyldnerkaution for en forhøjelse af driftskredit -523 med 100.000 kr., hvorefter hun hæftede med op til 350.000 kr. Af kautionserklæringen fremgik blandt andet:

Den 3. juli 2016 underskrev klageren en kautionserklæring, som erstattede kautionserklæringen af 14. maj 2012, hvorefter hun fortsat hæftede med op til 350.000 kr. for driftskredit -523.

I 2018 udgjorde restgælden 361.372,28 kr. på lån -531.

Ved klagerens underskrift af 28. januar 2019 blev trækningsretten på driftskredit -523 midlertidigt forhøjet fra 400.000 kr. til 425.000 kr., og afviklingen på lån -531 blev stoppet per 1. januar 2019.

Klageren solgte landbrugsejendom 2 med overdragelse den 2. januar 2020 til en pris på 2.000.000 kr. Ved handlen blev gælden i ejendommen ikke indfriet.

Landejendom 1 og sommerhuset blev solgt med overdragelse den 1. marts 2021. Ved handlerne blev gælden optaget i banken ikke indfriet.

Den 16. april 2020 afgik M ved døden.

Banken har anført, at den anmodede klageren om at indfri M’s kautionssikrede gæld, hvilket hun afslog. Klageren tilbød at betale 200.000 kr. til banken, hvilket banken afslog og krævede 550.000 kr.

Ved brev af 15. januar 2021 oplyste banken klageren om, at kredittens maksimum på kredit -531 på tidspunktet udgjorde 241.372,28 kr., og at maksimum på driftskredit -523 på tidspunktet udgjorde 350.000 kr.

Banken har under sagens forberedelse fremlagt breve sendt til klageren i perioden 15. januar 2013 – 15. januar 2021 med oplysning om klagerens kautionsforpligtelse til sikkerhed for kredit -531 og -523.

Banken har fremlagt klagerens skatteoplysninger for 2020.

Klageren har under sagens forberedelse fremlagt en ikke underskrevet vurderingsrapport af 18. oktober 2017, udarbejdet af en ejendomsmægler, hvoraf fremgår, at landbrugsejendom 2’s anslåede værdi androg 2.600.000 kr. Besigtigelsen af landbrugsejendommen fandt sted den 5. oktober 2017.

Klageren har endvidere fremlagt en graf med angivelsen ”Jordpris 1971 – 3 kv. 2020, løbende priser over 15 ha. frihandler inkl. bygninger” vedrørende prisudviklingen for landbrugsejendomme.

Parternes påstande

Den 12. maj 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestjysk Bank principalt skal frafalde kautionskravet, subsidiært nedsætte det til et lavere beløb.

Vestjysk Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning og tertiært opretholdelse af kautionen for et af Ankenævnet fastsat mindre beløb.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke havde økonomisk råderum til at kautionere.

På kautionstidspunktet bestod hendes formue af landbrugsejendom 2 med en offentlig vurdering på 3.350.000 kr., samt af sommerhuset, der var vurderet til 1.400.000 kr., og øvrige aktiver inklusiv kontanter på 364.864 kr. Hendes aktiver udgjorde således 4.750.000 kr.

Der skal dog indregnes korrektion for konstateret salgspris for landbrugsejendom 2. Den offentlige vurdering var på 3.350.000 kr., og den konstaterede salgspris var 2.000.000 kr. Hendes aktiver udgjorde således 3.400.000 kr.

På kautionstidspunktet bestod hendes gæld af en prioritetsgæld på 2.086.919 kr., en gæld til leverandør og M på 2.248.571 kr., en kassekredit på 220.094 kr. og anden gæld på 1.956 kr. Den samlede gæld udgjorde således 4.557.540 kr.

Hendes nettogæld på kautionstidspunktet udgjorde således 1.157.540 kr.

Hun havde negativ formue, når der korrigeres for konstaterede værdier af aktiver. Ifølge reglerne om kaution kan en privatperson ikke kautionere for et beløb, der er større end den økonomiske formåen. Med en nettogæld på 1.157.540 kr. og en indkomst på 240.000 kr. var der ikke sammenhæng med kautionens størrelse.

Vedrørende landbrugsejendom 2 henviser banken til købspris og belåningsværdier i 2008 og 2009 som bevis for landbrugsejendommens værdi. Det fremgår af den i sagen fremlagte graf, at der skete en voldsom prisudvikling i nedadgående retning for landbrugsejendomme. Prisudviklingen for landbrugsejendomme faldt fra 220.000 kr./ha ved årsskiftet 2008/09 til 165.000 kr. medio 2011. Når samme prisforhold indregnes, hvor købesummen var 3.500.000 kr., vil prissætningen medio 2011 udgøre 2.625.000 kr. Denne pris understøttes af en vurdering foretaget af en ejendomsmægler den 18. oktober 2017, som var på 2.600.000 kr. Der var ikke sket investeringer på ejendommen bortset fra almindeligt vedligehold i perioden. Ejendommen blev udbudt til salg i 2018 til vurderingsprisen plus margin på i alt 2.800.000 kr. og solgt i 2019 til 2.000.000 kr. Det er derfor mest sandsynligt, at landbrugsejendom 2 helt tilbage fra 2011 havde en markedspris på 2.000.000 kr. Herfra skal fragå handelsomkostninger på 125.000 kr., således at den samlede aktivmasse af landbrugsejendom 2 udgjorde 1.875.000 kr.

Sommerhuset blev, uanset købsprisen, vurderet til cirka 1.350.000 kr. Vurderingen blev foretaget på vegne af M’s dødsbo. Fra beløbet skal fragå handelsomkostninger, antageligt cirka 75.000 kr. Vurderingen blev oplyst mundtligt. Den samlede aktivmasse for sommerhuset udgjorde derfor 1.275.000 kr.

Hun stillede alle økonomiske oplysninger vedrørende egen økonomi til rådighed for banken, således både økonomien i 2011 og hendes aktuelle økonomi. Banken havde dog ikke tilrettet oplysningerne, således at de afspejlede den korrekte økonomiske situation på tidspunktet for indgåelse af kautionen. Forskellen i den oplyste værdi fra banken og den af hende opgjorte værdi beløber sig til 1.910.000 kr. Dette medfører, at den af banken beregnede egenkapital reduceres fra 1.121.632 kr. til -788.368 kr.

Hendes økonomiske status i 2010 fremgik af et samlet skatteregnskab for hende og M. Det fremgik heraf, at hun havde en mellemregning med M med et skyldigt beløb på 2.243.355 kr. Der var formentlig en gældspost på 911.000 kr., som blev talt med i bankens formueopgørelse.

Det fremgår af fremlagte kautionserklæringer, at kautionen blev underskrevet første gang den 1. juni 2011. Det er derfor formueforholdene på kautionstidspunktet, der er afgørende for kautionens gyldighed.

Af lov om finansiel virksomhed § 48 stk. 1, fremgår, at banken skal have gennemgået konsekvenserne ved kautionen. Der er alene anført, at konsekvenserne blev gennemgået, men ikke at de påkrævede dokumenter vedrørende konsekvenser om kaution eller tilsvarende blev udleveret. Hun erindrer ikke, at denne information blev givet.

Det var banken, der havde pligt til at dokumentere, at kautionen blev indgået under rette betingelser, og hun var ikke forpligtet til at reparere tidligere forsømmelser fra banken. Kautionens gyldighed afhænger ligeledes ikke af hensigten med oprettelsen af kautionen.

Hun har dokumenteret, at hun ikke havde økonomisk råderum til at kautionere for noget beløb, hverken på grund af formue eller indkomst. Information om kautionens betydning er desuden tvivlsom.

Banken har anført, at hendes stilling ikke blev forringet ved etablering af kautionen. Det er ikke muligt at afgøre dette spørgsmål, da pantet og sikkerhedsstillelse blev ændret ved denne lejlighed. Hun har ikke nogen erindring om, at hun ønskede denne ændring af lånekonstruktionen og er derfor uforstående over for det af banken anførte herom.

Hun blev ikke informeret om kautionens indhold og de medfølgende forpligtelser. Det ses ikke i kautionserklæringen, at der blev givet oplysninger om økonomien hos M, ligesom der ikke blev oplyst tilstrækkeligt om konsekvenserne ved at kautionere.

Der er endvidere ikke grundlag for at afvise sagen.

Vestjysk Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at kautionen er gyldig.

Banken krævede 550.000 kr. fra klageren med baggrund i, at skatteoplysninger fra 2020 viste, at klageren havde et indestående per 31. december 2020 på 293.489 kr. i et andet pengeinstitut, et indestående i banken på 50.560 kr. samt en vurderet friværdi i sommerhuset på 300.000 kr.

På tidspunktet for påtagelsen af kautionsforpligtelsen stod denne ikke i misforhold til klagerens økonomiske situation og er derfor gyldig.

Værdien af landbrugsejendom 2 udgjorde 3.500.000 kr. beregnet ud fra købsprisen og realkreditinstituttets vurdering af februar 2009. Egenkapitalen udgjorde 282.046,35 kr.

Værdien af sommerhuset udgjorde 1.560.000 kr. dokumenteret ved købsprisen. Egenkapitalen udgjorde 630.000 kr.

Kursværdien af klagerens børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser i depoter udgjorde 209.586,08 kr.

Klagerens samlede egenkapital eksklusiv pension per 31. december 2010 udgjorde således 1.121.632,43 kr.

Klageren var meddebitor sammen med M på det gældsforhold, kautionen blev etableret for. Banken slettede klageren som debitor for gælden mod, at klageren påtog sig kautionen. Dette var en betingelse fra bankens side. Forholdet var således ikke, at der skete forringelse af klagerens økonomiske forhold i forbindelse med kautionen, eller at klageren påtog sig en ny risiko, tværtimod, idet klagerens hæftelse blev subsidiær i forhold til tidligere, hvor klageren var debitor. Disse forhold skal indgå i vurderingen af ”misforhold” i forhold til klagerens økonomiske situation. I denne vurdering indgår ligeledes hovedskyldnerens forhold, altså risikoen for at kautionen overhovedet ville skulle gøres gældende. Hovedskyldneren, M’s, forhold blev ikke ændret i forbindelse med låneomlægningen. Klagerens og M’s økonomiske forhold var således samlet set uændret.

Låneomlægningen blev foretaget på anmodning fra klageren og M af skattemæssige grunde, og de havde således økonomisk fordel af omlægningen.

Klageren skrev i forbindelse med kautionen under på, at pjecen om kaution var udleveret og gennemgået for kautionisten. Endvidere fremgik det af selve kautionsdokumentet, at ”Vestjysk Bank har oplyst mig om låntagers øvrige kreditaftaler med Vestjysk Bank, herunder den aktuelle størrelse af låntagers gæld og kreditramme samt udnyttelsen heraf”. Klageren var fuldt informeret om M’s økonomiske forhold og skrev i forbindelse med kautionen under på dette.

Et eventuelt rådgiveransvar, der efter klagerens opfattelse skulle være opstået i forbindelse med kautionens oprettelse eller omlægning, er forældet efter forældelsesloven.

Vestjysk Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken er uforstående over det af klageren anførte om, at hun ikke har nogen erindring om, at hun ønskede ændring af lånekonstruktionen. Det vil derfor være nødvendigt at foretage vidneafhøring af såvel klageren som bankens rådgivere. Dette er afgørende for vurderingen af omlægningens betydning for klagerens økonomiske situation, samt hvad der var årsagen til omlægningen. En vidneafhøring vil også være afgørende for vurderingen af informationen, som klageren modtog i forbindelse med oprettelsen/omlægning af kautionen, herunder klagerens viden om M’s økonomiske forhold.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hendes ægtefælle, M, var kunder i Vestjysk Bank.

Klageren og M boede i en landbrugsejendom (herefter landbrugsejendom 1), som var ejet af M.

Den 24. marts 2006 erhvervede klageren et sommerhus til en købspris på 1.560.000 kr. Købet blev finansieret ved optagelse af et realkreditlån på 930.000 kr.

Den 4. marts 2009 blev mellemfinansieringskontoen afløst af en driftskredit -523 og et banklån -531 med klageren og M som debitorer.

Banken har oplyst, at driftskredit -523 og lån -531 den 31. maj 2011 blev omlagt fra at være lån med to debitorer til at være en driftskredit på 250.000 kr. og et lån med hovedstol på 862.659,56 kr. med M som enedebitor, mod at klageren påtog sig selvskyldnerkaution for driftskredit -523 på 250.000 kr. og lån -531 på 862.659,56 kr. Kautionsaftalerne blev underskrevet den 1. juni 2011.

Den 14. maj 2012 påtog klageren sig selvskyldnerkaution for en forhøjelse af driftskredit -523 med 100.000 kr., hvorefter hun hæftede med op til 350.000 kr. Den 3. juli 2016 underskrev klageren en kautionserklæring, som erstattede kautionserklæringen af 14. maj 2012, hvorefter hun fortsat hæftede med op til 350.000 kr. for driftskredit -523.

I perioden 15. januar 2013 – 15. januar 2021 sendte banken breve til klageren med oplysning om hendes kautionsforpligtelse til sikkerhed for kredit -531 og -523. Den 15. januar 2021 udgjorde kredittens maksimum på kredit -531 241.372,28 kr., og kredittens maksimum på driftskredit -523 udgjorde 350.000 kr., samlet set 591.372,28 kr.

Det fulgte af den i juni 2011 gældende § 21, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle virksomheder, at inden der indgås aftale om en kautionsforpligtelse, skal pengeinstituttet sikre sig, at kautionisten er informeret om indholdet og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen, jf. den nugældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 1. Efter det skriftlige aftalegrundlag, der er fremlagt i sagen, lægger Ankenævnet til grund, at klageren i tilstrækkeligt omfang blev oplyst om indholdet og konsekvenserne af kautionsforpligtelserne.

Det følger endvidere af § 21, stk. 1, i samme bekendtgørelse, at et pengeinstitut ikke må medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvor kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi, jf. den nugældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 10.

Da banken i 2011 accepterede, at klageren ikke længere var meddebitor for driftskreditten -523 og lånet -531, mod at hun påtog sig at kautionere for de pågældende kreditter, skete der ikke en forøgelse af hendes forpligtelse over for banken ved indgåelse af kautionsaftalerne. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte kautionsaftalerne fra 1. juni 2011 helt eller delvis.

Den 14. maj 2012 blev klagerens kaution for driftskreditten forhøjet fra 250.000 kr. til 350.000 kr. Spørgsmålet om denne aftale skal tilsidesættes helt eller delvist, skal afgøres på grundlag af klagerens økonomiske forhold på dette tidspunkt i medfør af dagældende § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011 om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Morten Bruun Pedersen og Kim Korup Eriksen – udtaler:

Banken er trods opfordret hertil ikke fremkommet med oplysninger om klagerens økonomiske forhold i 2012. Vi finder, at oplysningerne om bl.a. værdien af klagerens ejendomme i 2006 og 2009 samt klagerens egenkapital per 31. december 2010 ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om forhøjelsen af kautionen for driftskredit -523 stod i misforhold til klagerens økonomiske forhold.

Henset hertil og til klagerens oplysninger om hendes økonomiske forhold, herunder at landbrugsejendommene og sommerhuset er solgt, uden at gælden i ejendommene blev indfriet, lægger vi til grund, at der er misforhold mellem forhøjelsen af kautionsforpligtelsen den 14. maj 2012 og klagerens økonomi, jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011 om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv.

Da det herefter vil være urimeligt at gøre kautionsforpligtelsen af 14. maj 2012 gældende, tilsidesætter vi forhøjelsen i medfør af aftalelovens § 36 som ugyldig. Vestjysk Bank skal derfor nedsætte klagerens kautionsforpligtelse vedrørende kredit nr. -523 med 100.000 kr.

To medlemmer – Christina Bryanth Konge og Karin Sønderbæk – udtaler:

Det følger som nævnt af ovennævnte § 21, stk. 1 i bekendtgørelsen, at et pengeinstitut ikke må medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvor kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi, jf. den nugældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 10.

Sagens afgørelse beror derfor på, om kautionsforpligtelsen stod i misforhold til klagernes økonomi.

Vi finder, at en afgørelse heraf forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Vi finder derfor, at sagen skal afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Sagen afgøres efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Vestjysk Bank skal inden 30 dage nedsætte klagerens kautionsforpligtelse med 100.000 kr.

Klageren får klagegebyret tilbage.

Kontakt

Indsigelse mod kautionsforpligtelse begrundet i misforhold til kautionistens økonomi og mangelfulde oplysninger.