Afgørelse

Klage vedrørende påstået tilsidesættelse af tavshedspligt afvist

Indledning.

Denne klage vedrører en påstået tilsidesættelse fra indklagedes side af tavshedspligten i henhold til bank- og sparekasseloven.

Sagens omstændigheder.

Klageren solgte i november 1999 nogle investeringsforeningsbeviser. Provenuet herfra på ca. 320.000 kr. blev den 10. november 1999 indsat på klagerens konto i indklagedes Ishøj afdeling. Beløbet blev hævet den følgende dag.

Den 11. februar 2000 døde klagerens ægtefælle.

Ved skrivelse af 13. september 2000 rettede klageren gennem sin svigersøn henvendelse til indklagede og anførte, at i forbindelse med behandlingen af ægtefællens dødsbo havde en hidtil ukendt arving JR meldt sig med krav i boet. I forbindelse med boets behandling havde JR kunnet oplyse om realisationen af investeringsforeningsbeviserne i november 1999, herunder at provenuet var indgået og hævet på klagerens konto. Det var klagerens opfattelse, at JR havde skaffet sig oplysningerne på uretmæssig måde fra indklagede. Klageren gav udtryk for sin utryghed i denne forbindelse.

Ved skrivelse af 24. oktober 2000 meddelte indklagedes juridiske afdeling, at man havde undersøgt sagen nærmere. Indklagede kunne oplyse, at JR ikke var ansat hos indklagede. Hvorvidt JR var kunde hos indklagede, kunne ikke oplyses, da dette ville være en overtrædelse af tavshedspligten. Indklagede havde ikke videregivet oplysninger om andres kontoforhold til JR og kunne derfor ikke forklare, hvorledes JR var kommet i besiddelse af oplysningerne.

Parternes påstande.

Klageren har den 28. november 2000 indbragt sagen for Ankenævnet og anført, at hun ønsker "en opklaring af, hvem der i [indklagede] har lækket nævnte informationer - samt [indklagedes] erkendelse af, at sikkerhedssystemerne ikke tilstrækkeligt sikrer kunden".

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at klagens hidtidige behandling hos indklagede ikke har ført til nogen afklaring, som på betryggende måde bidrager til noget afgørende nyt.

Det anfægtes ikke, at tavshedspligten ikke er tilsidesat. Sagen drejer sig om det faktum, at oplysninger fra en indlånskonto kan lække, når viljen er til stede. Dette må ud fra et forbrugersynspunkt anses for stærkt kritisabelt og giver anledning til utryghed hos hende.

Indklagede har anført, at sagen falder uden for Ankenævnets kompetence.

Indklagede har ikke videregivet oplysninger om klagerens indestående.

En opklaring af, hvem der måtte have videregivet oplysninger, kan ikke finde sted for Ankenævnet, idet det vil kræve afhøring.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Klagerens påstand angår ikke en formueretlig tvist, og Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren