Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om berettiget forventning om, at hæftelse for lån var frafaldet.

Sagsnummer: 534 /1995
Dato: 11-06-1996
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Ole Just, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl
Klageemne: Passivitet - hæftelse
Udlån - hæftelse
Forældelse - udlån
Ledetekst: Spørgsmål om berettiget forventning om, at hæftelse for lån var frafaldet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 10. september 1973 ydede indklagede klageren et lån på 4.500 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 180 kr., første gang den 30. oktober 1973.

Ved skrivelse af 31. marts 1975 meddelte klageren indklagede, at en restance på lånet ville blive betalt den 18. april 1975.

I forbindelse med indklagedes inkassation af et krav mod klageren opgjort til 53.795,29 kr. afgav klageren den 23. marts 1984 insolvenserklæring i fogedretten i Hillerød.

Den 31. december 1993 fremsendte indklagede en kontooversigt til klageren, hvoraf fremgik to kontonumre vedrørende gammel gæld på henholdsvis 55.174,54 kr. og 2.056,02 kr.

Ved skrivelser af 25. november og 17. december 1994 anmodede indklagedes inkassocenter klageren om betaling af de to gældsposter. Af skrivelserne fremgår, at gældsposten på 55.174,54 kr. var opgjort pr. 23. marts 1984, mens gældsposten på 2.056,02 kr. var opgjort pr. 7. oktober 1976. Der blev taget forbehold for renter og eventuelle omkostninger efter gældende regler.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at slette gældsforholdet.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klageren har anført, at han efter afgivelsen af insolvenserklæringen ikke hørte fra indklagede i flere år. Gældsposterne fremgik ikke af de efterfølgende kontooversigter, hvorfor han anså den gamle gæld for opgivet og indrettede sin økonomi i tillid hertil. Ved modtagelsen af kontooversigten pr. 31. december 1993 var han uforstående over for, at den gamle gæld nu var anført. Indklagede har ved passivitet og ved at undlade at anføre gældsforholdet på kontooversigterne frem til 1993 afskåret sig fra nu at gøre kravet gældende.

Indklagede har anført, at man ikke har frafaldet kravet over for klageren eller har foregivet dette, ligesom der ikke er udvist en passivitet, der kan bevirke, at kravet er bortfaldet. Det er uden betydning, at klagerens gæld ikke fremgik af kontoudskrifterne.

Ankenævnets bemærkninger:

Fordringerne mod klageren er undergivet den 20 årige forældelse efter Danske Lov 5-14-4, og der findes ikke at være indtrådt forældelse for nogen af fordringerne. For så vidt angår gælden i henhold til gældsbrevet af 20. marts 1973 bemærkes, at klageren ved skrivelse af 31. marts 1975 har anerkendt denne over for indklagede. Der findes heller ikke at være grundlag for at anse fordringerne for bortfaldet som følge af passivitet fra indklagedes side. Den omstændighed, at indklagede i en årrække ikke har rettet henvendelse til klageren om gælden, og det forhold, at gælden fra 1987 ikke fremgik af kontooversigterne, findes ikke at have kunnet give klageren en retligt beskyttet forventning om, at indklagede havde frafaldet sit krav mod ham. Renter af gælden er omfattet af forældelsesloven af 1908 § 1, stk. 1, nr. 2, hvorefter forældelsesfristen er fem år.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.