Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om opfyldelse af gældsplejeaftale.

Sagsnummer: 103/2011
Dato: 18-01-2012
Ankenævn: John Mosegaard, Hans Daugaard, Ole Jørgensen, Peter Stig Hansen og Morten Bruun Pedersen
Klageemne: Realkreditbelåning - gældspleje
Ledetekst: Spørgsmål om opfyldelse af gældsplejeaftale.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Nordea Bank har opfyldt en gældsplejeaftale med klageren.

Sagens omstændigheder

Den 17. juni 2006 underskrev klageren en gældsplejeaftale med Nordea Bank. Aftalen vedrørte et Nordea Kredit lån i klagerens ejerlejlighed. Lånet var et 30-årigt 4 % obligationslån (fondskode DK0002015023) med en hovedstol på 1.309.000 kr.

Aftalen indebar, at banken skulle kontakte klageren, hvis det ved en omlægning af lånet var muligt at opnå en reduktion af obligationsgælden på mindst 7 % mod en forhøjet nettoydelse på højst 3 % (opkonvertering) eller en reduktion af nettoydelsen på mindst 7 % (nedkonvertering). Af gældsplejeaftalen fremgår i øvrigt blandt andet:

"…

Aftalen indebærer, at banken overvåger dine realkreditlån og kontakter dig, hvis en aftalt besparelse, kurs eller rente kan opnås. Du skal derefter tage stilling til, om du ønsker at gennemføre omlægningen.

Hvis banken i øvrigt skønner, at en omlægning er fordelagtig, vil vi også kontakte dig.

Belåningen fremgår af et separat bilag med en markering af, hvilke lån der er omfattet af overvågningen.

Hvis vi aftaler at ændre kravene til besparelse eller kriterierne, eller hvis dine lån i ejendommen ændres, får du et nyt bilag som bekræftelse på ændringerne. Det nye bilag gælder fra det tidspunkt, det er udskrevet.

…"

I 2010, hvor klageren ønskede at sælge ejendommen, opstod der en formodning hos klageren om, at gældsplejeaftalen ikke var blevet opfyldt af banken.

Den 2. februar 2011 indgav klageren en klage over Nordea Bank til Ankenævnet.

Nordea Bank har til brug for sagen udarbejdet en konsekvensberegning pr. den 18. september 2008, hvor kursen på obligationerne vedrørende klagerens realkreditlån var 83,59. Beregningen viser en reduktion af obligationsrestgælden på 14,08 % og en samtidig stigning i nutidsværdien af nettoydelsen på 7,83 %.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank Danmark skal betale erstatning.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han i 2010 drøftede et salg af lejligheden med banken. Salget ville medføre et underskud på 270.000 kr. Bankens medarbejder var uforstående over for, at han ikke havde omlagt lånet, idet restgælden herved kunne være blevet nedbragt med ca. 200.000 kr.

Han har aldrig modtaget henvendelser fra banken om omlægning af lånet.

Det må formodes, at banken ikke har opfyldt sin forpligtelse til at overvåge hans lån i medfør af gældsplejeaftalen. Ifølge medarbejderen havde gældsplejen ikke været "slået til". Aftalen har således ikke været aktiv i bankens system. Herved er han blevet påført et tab på ca. 200.000 kr., som banken bør erstatte.

I 2008 var kursen på de bagvedliggende obligationer kurs 83. Han kunne på daværende tidspunkt have opnået en gevinst på mere end 7 % ved at omlægge lånet.

Banken skulle også henvende sig, hvis den i øvrigt skønnede, at en omlægning var fordelagtig.

Nordea Bank Danmark har anført, at årsagen til, at klageren ikke har fået henvendelser på baggrund af gældsplejeaftalen er, at kriterierne for en eventuel omlægning ikke har været opfyldt.

For så vidt angår en eventuel opkonvertering skulle to kriterier være opfyldt, dels en reduktion af restgælden med mindst 7 %, dels en stigning i nutidsværdien af ydelserne med max. 3 %.

I 2008, hvor obligationskursen var 83, var kun betingelsen om reduktion af restgæld opfyldt, men ikke betingelsen om en maksimal stigning i nutidsværdien af ydelserne på 3 %.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Det kan efter det foreliggende ikke lægges til grund, at klagerens forudsætninger for at gennemføre en omprioritering, således som disse er udtrykt i gældsplejeaftalen, har været opfyldt siden aftalens indgåelse.

Det må endvidere lægges til grund, at banken ikke på noget tidspunkt har skønnet, at en omprioritering kunne være fordelagtig for klageren.

Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at banken har misligholdt aftalen med klageren om gældspleje.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.