Indsigelse om at have betalt for meget i forbindelse med akkordaftale
| Sagsnummer: | 241/2017 |
| Dato: | 02-03-2018 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Anita Nedergaard, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen og Lani Bannach |
| Klageemne: |
Akkord - fortolkning af aftale
|
| Ledetekst: | Indsigelse om at have betalt for meget i forbindelse med akkordaftale |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelse om, at han har betalt 800.000 kr. for meget i forbindelse med akkordaftale.
Sagens omstændigheder
Klageren havde privat- og erhvervsgæld til Spar Nord Bank. Banken havde pant i en ejerlejlighed, som klageren ejede. I en e-mail af 9. juli 2014 til klageren anførte banken blandt andet:
”…
For at vise vores gode vilje er vi indstillet på at nedskrive gælden og rentekrav dobbelt op med det provenu der kommer ved handlen. Kommer der 100.000 kr. ind nedskriver vi vort krav med 200.000 kr. osv.
…”
Den 19. juli 2014 underskrev klageren en salgsfuldmagt vedrørende lejligheden. Klageren har anført, at banken i den forbindelse gav tilsagn om saldokvittering mod betaling af 500.000 kr. Banken har bestridt dette.
Den 21. juli 2014 indgav klageren en klage over Spar Nord Bank og en sparekasse til Pengeinstitutankenævnet. Der henvises til sagsfremstillingen i Ankenævnets afgørelse nr. 250/2014. Sagen blev afgjort den 20. august 2015. Af afgørelsen fremgik blandt andet:
”…
… finder Ankenævnet, at Spar Nord Bank har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens tab som følge af, at omprioriteringen ikke blev gennemført, efter at klageren havde underskrevet salgsfuldmagten vedrørende lejligheden.
Klageren har ikke dokumenteret størrelsen af det herved lidte tab.
Da afgørelsen heraf vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted under en sag ved domstolene, afviser Ankenævnet at afgøre sagen, jf. vedtægternes § 7, stk. 1.
…”
Den 1. november 2016 blev lejligheden solgt.
Klageren fik tilsendt fire årsoversigter pr. den 30. december 2016 vedrørende henholdsvis hans privatengagement med banken og tre erhvervsengagementer. Af oversigten vedrørende privatengagementet, hvor side ét af fire er fremlagt i sagen, fremgik gæld på i alt 1.828.312,29 kr., hvoraf 1.825.714,28 kr. vedrørte en konto nr. -136. Af oversigterne vedrørende erhvervsengagementerne fremgik gæld på i alt 2.068.598,67 kr. Den samlede gæld udgjorde herefter 3.896.910,96 kr.
I januar 2017 blev der som følge af salget af lejligheden indsat knap 900.000 kr. på konto -136.
I marts 2017 opgjorde banken klagerens samlede gæld til 2.736.333,42 med tillæg af renter 15% i tre år svarende til 1.521.588,91 kr., i alt 4.257.922,33 kr.
Henholdsvis den 1. og 5. marts 2017 underskrev banken og klageren en forligsaftale, hvorefter banken mod klagerens betaling af 400.000 kr. senest den 6. marts 2017 skulle give saldokvittering for de 4.257.922,33 kr. Forligsaftalen blev udarbejdet af klagerens datter, som var advokat.
Ved en e-mail af 12. juli 2017 til banken opgjorde klageren med baggrund i afgørelsen 250/2014 et erstatningskrav mod banken på 3.031.000 kr.
Den 19. juli 2017 indgav klageren en klage over banken til Ankenævnet, idet klageren var af den opfattelse, at han havde betalt 800.000 kr. for meget i forbindelse med forligsaftalen.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Spar Nord Bank skal betale 800.000 kr.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken i forbindelse med hans underskrift på salgsfuldmagten vedrørende lejligheden afgav et bindende løfte om, at han bare skulle betale 500.000 kr. for at få en saldokvittering. Efterfølgende har han betalt 900.000 kr. og 400.000 kr., i alt 1.300.000 kr. og dermed 800.000 kr. for meget. Banken bør derfor tilbagebetale 800.000 kr.
Aftalen blev indgået med bankens inkassochef og en medarbejder i bankens kreditafdeling, og aftalen kan bevidnes af personalet i afdelingen, der overhørte samtalen, og underskrev salgsfuldmagten som vitterlighedsvidner. En mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig.
Banken skrev endvidere, at den var indstillet på at nedskrive gælden og rentekrav dobbelt op med provenuet ved handlen.
I hans skatteopgørelse udgjorde hans gæld til banken 1.827.000 kr.
Da lejligheden blev solgt, forventede han at skulle betale 500.000 kr. Banken fremkom imidlertid nu med flere gældsposter, som han ikke havde kendskab til og som ikke var indberettet til SKAT. Tallene dukkede først op efter, at han var blevet i stand til at betale de 900.000 kr.
Forligsaftalen har ikke indflydelse på hans erstatningskrav mod banken med baggrund i afgørelsen 250/2014. Han anmoder Ankenævnet om at genoptage sag 250/2014 med henblik på at træffe afgørelse om erstatningsspørgsmålet. Ankenævnet afviste at tage stilling til dette, fordi der manglede dokumentation på grund af verserende forligsforhandlinger, som imidlertid nu er afsluttede. Sagen bør derfor genoptages.
Spar Nord Bank har anført, at den bestrider, at banken som anført af klageren skulle have givet et mundtligt tilsagn om saldokvittering mod betaling af 500.000 kr.
Betalingen af de cirka 900.000 kr. til nedbringelse af klagerens gæld til banken, skete ikke som led i forligsdrøftelser, men på baggrund af bankens pant i klagerens lejlighed, der blev solgt.
På baggrund af efterfølgende forhandlinger fik klageren mod betaling af 400.000 kr. saldokvittering for sin restgæld til banken, som udgjorde 4.257.922,33 kr. Ved sin underskrift på forliget har klageren anerkendt gælden og er nu afskåret fra at gøre indsigelse mod størrelsen.
Vedrørende Ankenævnets afgørelse i sag 250/2014 har klageren aldrig dokumenteret størrelsen af et eventuelt tab. Det bestrides, at klageren har lidt et tab. Endvidere er der ved forligsaftalen gjort op med et eventuelt krav, som klageren måtte have mod banken. Banken ville ikke have indgået en aftale med klager om eftergivelse af knap 4 mio. kr., hvis klageren efterfølgende skulle kunne rejse et krav mod banken.
Det ville stride mod almindelig hæderlighed, hvis klageren kunne gøre et krav gældende.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke imødekommer klagerens anmodning om at genoptage sag nr. 250/2014, der blev afgjort af Ankenævnet den 20. august 2015.
I marts 2017 blev der indgået en aftale mellem klageren og Spar Nord Bank, hvorefter klageren mod betaling af 400.000 kr. fik saldokvittering for sin gæld til banken, som i aftalen blev opgjort til 4.257.922,33 kr.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at banken er forpligtet til at betale 800.000 kr. eller et andet beløb til ham.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen