Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af lån.

Sagsnummer:	307 /2023
Dato:	18-01-2024
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Morten Winther Christensen, Karin Sønderbæk og Tina Thygesen
Klageemne:	Udlån - hæftelse Rådgivning - låneomlægning
Ledetekst:	Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af lån.
Indklagede:	Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægning af lån.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Arbejdernes Landsbank.

Klageren har oplyst, at hun gik på førtidspension i 2017.

I forbindelse med kundeforholdets etablering i banken i 2017 refinansierede klageren sit boliglån. I sit tidligere pengeinstitut P havde klageren et F3-rentetilpasningslån, som ved aftale af 12. januar 2017 blev refinansieret til et F1-rentetilpasningslån med en hovedstol på 765.000 kr.

Banken har oplyst, at klageren i 2019 kontaktede banken vedrørende omlægning af lån. Banken rådgav klageren og udarbejdede i den forbindelse dokumentet "Dokumentation for rådgivning i forbindelse med en boligkreditaftale". Banken har oplyst, at klageren underskrev dokumentet. Af dokumentet fremgår blandt andet:

”[…]

Til brug for rådgivningen har jeg på Arbejdernes Landsbanks foranledning oplyst følgende:

Om min erfaring med at optage lån
Nogen erfaring - Jeg har indgået en boligkreditaftale 1-3 gange inden for de sidste 10 år.

Om mine økonomiske forhold
- Jeg har indleveret dokumentation for indtægter og formueforhold.
- Jeg har fået gennemgået budget i forbindelse med denne låneoptagelse.

Om min risikovillighed
Jeg ønsker lav ydelse og accepterer risikoen for, at ydelsen kan variere ubegrænset. Herudover påvirkes kursværdien af min restgæld heller ikke positivt som ved et fastforrentet lån.

Jeg er orienteret om risikoen ved at vælge et lån med afdragsfrihed, hvor ændringer i renteniveauet giver større variation i ydelsen end på lån med afdrag. Herudover er jeg indstillet på, at ydelsen forhøjes, når den afdragsfrie periode udløber.

F-kort+ uden afdrag klassificeres som gul i henhold til bekendtgørelse om risikoklassificering af lån.

Om mine forventninger til boligkreditaftalens reelle løbetid
Jeg har ingen planer om at indfri/ekstraordinært afvikle lånet.

[…]

Anbefaling af lån
I forbindelse med rådgivningen er jeg blevet anbefalet Fastforrentet obligationslån uden afdrag.

Begrundelse for valg af boligkreditaftalen i lyset af min økonomiske situation
Eksisterende F1 lån omlægges til Fkort+ med 30 års afdragsfrihed, da det vil give tryghed for kunden. Renterisikoen accepteres.

[…]”

Banken har oplyst, at klageren i juli 2019 omlagde sit F1-rentetilpasningslånet til et F-Kort+ lån med en hovedstol på 710.000 kr., variabel rente og 30 års afdragsfrihed.

Banken har endvidere oplyst, at klageren henvendte sig til banken i december 2021, da hun ønskede at omlægge sit lån.

Banken har tillige oplyst, at den herefter udarbejdede tre budgetter kaldet ”Vejledende skatte- og rådighedsberegning” for perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022. To af budgetterne vedrørte et F-Kort+ lån og det tredje et obligationslån.  

Den ene skatte- og rådighedsberegning var udregnet på baggrund af årsopgørelsen for 2020 og indtægtsoplysninger fra 2021 og tog udgangspunkt i et F-Kort+ lån med en rente på -0,290 % og en løbetid på 29 år. Det gennemsnitlige rådighedsbeløb pr. måned var angivet til 13.126 kr. Klagerens samlede indtægter var 361.236 kr., og de samlede udgifter var 77.471 kr.

Den anden skatte- og rådighedsberegning var udarbejdet på baggrund af standard finansiering og tog udgangspunkt i et obligationslån med en rente på 1,5 % og en løbetid på 30 år. Det gennemsnitlige rådighedsbeløb pr. måned var angivet til 10.221 kr. Klagerens samlede indtægter var 361.236 kr., og de samlede udgifter var 116.623 kr.

Banken har oplyst, at budgettet viste klagerens økonomi ud fra et stresset scenarie.

Den tredje vejledende skatte- og rådighedsberegning var udarbejdet på baggrund af årsopgørelsen for 2020 og indtægtsoplysninger fra 2021 og tog udgangspunkt i et F-Kort+ lån med en rente på -0,290 % og en løbetid på 29 år. Det gennemsnitlige rådighedsbeløb pr. måned var angivet til 8.783 kr., og beregningen tog udgangspunkt i klagerens samlede indtægter fra bl.a. folkepension på i alt 276.100 kr. og samlede udgifter på 77.471 kr.

Banken har anført, at de beregnede rådighedsbeløb var inden for bankens anbefaling, der på det pågældende tidspunkt var et rådighedsbeløb på 7.000 kr. pr. måned.

Banken udarbejdede den 18. januar 2022 et lånetilbud på et 30-årigt variabelt forrentet F-Kort+ lån med afdragsfrihed til klageren.

I januar 2022 indgik parterne ”Aftale om lån og pantsætning”, hvorved klageren omlagde sit F-Kort+ lån til et nyt variabelt afdragsfrit F-Kort+ lån med en hovedstol på 989.000 kr. og en løbetid på 30 år. I forbindelse med omlægningen fik klageren et provenu på 271.638 kr.

Af bankens låneanbefaling af 18. januar 2022 fremgår bl.a.:

 ”Låneanbefaling

A/S Arbejdernes Landsbank har rådgivet dig om lån i ejendommen [adresse] ud fra en samlet vurdering af din:

• Økonomi
• Formue
• Ønsker
• Forventninger til fremtiden.

[…]

Dine ønsker

• Du ønsker at omlægge dit nuværende lån med variabel rente til et nyt lån med variabel rente.
• Samtidig ønsker du fortsat ikke at afdrage på et nyt lån.
• Kunden ønsker et provenu

Du har følgende erfaring med at optage lån

• Nogen erfaring, du har optaget en boligkredit op til 3 gange inden for de seneste 10 år.

Udvikling i rådighedsbeløb i lånets løbetid

Vi har gennemgået udviklingen i rådighedsbeløb i lånets løbetid.
På baggrund af dine oplysninger har vi vurderet, at dit rådighedsbeløb vil falde lidt i lånets løbetid. Dette skyldes især at

• Dine indtægter falder ved overgangen til folkepension.

Ændringen i rådighedsbeløbet forventes ikke at påvirke din økonomiske situation væsentligt. Dette skyldes, at

• Du har mulighed for at supplere rådighedsbeløbet via en anden opsparing.
• Du er vant til ikke at bruge hele dit rådighedsbeløb.

Plan for betaling af lånets restgæld

Du forventer at sælge ejendommen og anvende salgsprovenuet til at indfri lånets restgæld.

[…]

Anbefaling af lån

På baggrund af dine oplysninger om indtægts- og formueforhold samt de oplysninger, der fremgår ovenfor, anbefaler vi F-Kort+, fordi vi vurderer, at følgende forhold er væsentlige for dig:

F-kort+

• At du får et lån med variabel rente, hvor renten i øjeblikket er lavere end på et tilsvarende lån med fast rente. Dette kan dog ændre sig, når lånets rente reguleres hver 6. måned.

[…]

• At du allerede har en god friværdi og ikke ønsker at spare mere op i boligen.

[…]”

Banken har anført, at den anbefalede klageren at optage et lån med fast rente, men på grund af klagerens ønske og en gennemgang af klagerens økonomi kunne banken på baggrund af en kreditværdighedsvurdering tilbyde klageren et F-Kort+ lån med afdragsfrihed. Banken har endvidere anført, at dette er begrundelsen for, at det af låneanbefalingen fremgår, at banken anbefaler variabel rente.

Ved e-mail af 8. marts 2023 til banken oplistede klageren en række punkter, som hun ønskede besvaret af banken på et møde den 10. marts 2023. Klageren ønskede svar omkring bankens anbefaling af låntype. Klageren ønskede herudover en bekræftelse på, at hun ikke var blevet oplyst om, at det aldrig ville blive billigere at optage et fastforrentet lån, da renten var historisk lav, og at banken ikke havde forklaret risikoen ved flekslånet i tilfælde af stigning i renten. Klageren ønskede endvidere en bekræftelse på, at banken var klar over, at hun modtog førtidspension, og at hendes indkomst ville ændre sig seks år senere, når hun blev folkepensionist, og at hun ikke havde modtaget en beregning med oplysninger om hendes indkomst som folkepensionist.

Parterne afholdt et møde den 10. marts 2023. Af et referat af mødet fremgår bl.a.:

”[…]

Din henvendelse omhandler manglende rådgivning ifm. hjemtagelse af et F-kort+ lån i januar 2022, henset til risikoen for at renten på lånet kan stige og dermed påvirke din økonomi, specielt ved overgang til folkepension. Endvidere at du mener at rådgiveren i Arbejdernes Landsbank med baggrund i ovenstående, burde have nægtet dig muligheden for at optage et variabelt forrentet lån, og udelukkende have tilbudt et fastforrentet lån.

[…]

Dine klagepunkter

Efter gennemgang af ovenstående forløb, gennemgik vi din henvendelse i punktform. De opstilles herved efter dit ønske sammen med bankens tilbagemelding:

[…]

Du skriver i din henvendelse at du er blevet oplyst at et fastforrentet lån med 30 års afdragsfrihed vil have kostet dig 600 kr. pr. md. Du mener, at banken/rådgiver ikke burde have givet dig mulighed for at vælge et lån med variabel rente, når ydelsen på lån med fast rente var så lav. På mødet bekræftede du at, I ved rådgivning omkring låneomlægning har gennemgået muligheden for fast rente, da du jo flere gange i din henvendelse nævner, at du er blevet oplyst en ydelse på lånet med fast rente. Du har dog ikke præsenteret en beregning der kan underbygge ydelse på 600 kr. På det tidspunkt hvor du omlagde dit lån, var det muligt at hjemtage et 2 % fastforrentet lån med 30 års afdragsfrihed. Ud fra din hovedstol og beregnede bidragssats, ville en ydelse på sådan et lån være ca. 2.200 kr. pr. måned før skat.

[…]

[…] I forhold til dette punkt bekræfter du dog at fast rente blev gennemgået, og at du har været oplyst om en ydelse på dette lån. Endvidere kan rådgiver ikke bekræfte at der ikke blev præsenteret tal for dig. I har gennemgået din økonomi efter omlægning af lån, samt den påvirkning det havde på din økonomi at hjemtage provenu ifm. låneomlægningen. Rådgiveren har også, ud fra indleverede tal fra pensionsinfo, lavet en beregning af din økonomi ved overgang til folkepension. Denne beregning er ikke forelagt dig med konkrete tal på rådighedsbeløb, eller nedgang i indtægt. Men der er drøftet det forhold at din økonomi vil blive påvirket negativt ved overgang til folkepension, da dine indtægter falder.

Du mener ikke at det er korrekt formuleret, at dit rådighedsbeløb vil falde ved pension, som skrevet i låneanbefaling. Formuleringen kunne have været mere konkret, enten med et tal eller en procent angivelse. Omvendt har du heller ikke selv efterspurgt en mere konkret uddybning af dette område. Også selvom der står i låneanbefalingen, at vi har konstateret at dit rådighedsbeløb ved overgang til folkepension vil falde.

[…]

Konklusion

Af mail modtaget d. 12.03.2023 beder du om at vi sidestiller dig (økonomisk kompenserer dig) med en etableret finansiering som et 30-årigt afdragsfrit lån med fast rente på 0,5 %.

Ud fra vores dialog kan jeg ikke imødekomme dette ønske, henset til følgende:

• Det lån du mener du skulle have haft, var ikke et lån, der kunne tilbydes på det tidspunkt du omlagde dit lån i januar 2022. Det vil derfor være en helt urimelig kompensation.
• Du har over flere omgange valgt variabel rente og afdragsfrihed, og har nydt godt af en lav rente samt afdragsfrihed. Du formodes derfor at kende produktet godt da du vælger at optage et lån med variabel rente igen i januar 2022.
• Jeg fastholder at vi overordnet har rådgivet dig om lånemulighederne der var tilgængelige, både fordele og ulemper, samt gennemgået din økonomi, både ved låneoptagelse og i pensionstilværelsen. Ud fra dette har du valgt en lånetype, hvor du godt kendte risikoen for at renten kunne stige ubegrænset. Dermed har du også accepteret at tage en risiko på din privatøkonomi, ud fra en viden om at din indtægt som folkepensionist vil blive mindre.
• Rådgiver oplyser at der har været dialog omkring pensionstilværelsen, og at du kunne forvente at have et mindre rådighedsbeløb. Dette er dokumenteret i låneanbefaling.
• Der har i perioden marts – juni 2022 været dialog omkring omlægning til fast rente af flere omgange. Du valgte dog ikke at lave en omlægning og dermed sikre din økonomi mod yderligere rentestigninger.

[…]”

Den 30. april 2023 afviste banken klagen.

Parterne havde derefter en e-mailkorrespondance om bankens rådgivning i forbindelse med klagerens optagelse af F-Kort+ lånet i januar 2022. I en e-mail af 3. maj 2023 til klageren oplyste banken, at rådighedsbeløbet ved klagerens folkepension og ud fra det stressede udgangspunkt ville være 5.878 kr., og at dette beløb kunne tillægges det sparede afdrag som følge af, at finansieringen var lavet med 30 års afdragsfrihed.

Parternes påstande

Den 21. maj 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal stille hende som om, at hun i januar 2022 havde optaget et fastforrentet lån.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ydede mangelfuld rådgivning og ikke fremlagde tal eller beregninger for hende. Hun havde ikke grundlag for at vurdere, om hendes valg af lån var korrekt i forhold til hendes fremtidige indkomst.

Banken burde have nægtet hende at optage F-Kort+ lånet i januar 2022.

Banken foreslog hende, at hun skulle vælge et afdragsfrit flekslån. Finanstilsynet oplyser, at ”…, at realkreditinstitutterne bør sikre, at alle låntagere, der optager disse låntyper, modtager grundig vejledning om låntypen, aftalen og den kreditværdighedsvurdering, der ligger til grund for den. […]”

Finanstilsynet oplyser endvidere ”…at produktet kun er hensigtsmæssigt for et meget begrænset kundesegment og ikke bør udbydes til andre. Målgruppen indskrænkes yderligere af, at produktet i første omgang er et variabelt lån. Pensionister har ikke mulighed for at tilpasse deres indtægter til stigende udgifter på samme måde, som beskæftigede.” Endvidere oplyser Finanstilsynet, at ”Banken er i långivningsprocessen forpligtet til at yde en ordentlig vejledning, så forbrugeren ikke løber ”uforholdsmæssigt store økonomiske risici” i forhold til deres økonomiske kapacitet.”

Hun står netop i denne situation, som Finanstilsynet advarer imod. Som førtidspensionist med lav pension forstår hun ikke, hvorfor hun fik en låneanbefaling om et variabelt 30-årigt flekslån i 2022.

Hun blev oplyst om, at hun havde et rådighedsbeløb på 13.000 kr. Banken fortalte, at hendes pension alene faldt lidt, hvilket ikke fik væsentlig indflydelse på hendes økonomi. Banken oplyste telefonisk, at hendes indkomst alene ville falde med 2.000 kr., når hun blev folkepensionist. Nedgangen er dog reelt 4.000 kr. Banken burde have oplyst hende om, at hun som folkepensionist havde et mindre rådighedsbeløb end anbefalet af banken.

I referatet af mødet den 10. marts 2023 vedkender banken sig, at banken ikke fremlagde udregninger af rådighedsbeløb og ”nedgang ved pension” for hende. Det er ikke korrekt, at de gennemgik hendes økonomi efter lån og betydningen af, at der blev hjemtaget et provenu.

Banken forelagde ikke stresstesten af rådighedsbeløb for hende. Der mangler desuden en stresstest af rådighedsbeløb ved folkepension, som banken oplyser, er ca. 5.800 kr. Hvis banken havde oplyst hende om dette beløb, havde hendes valg af lån været et helt andet.

I rådighedsbeløbet tillægger banken ”det sparede afdrag”, men et rådighedsbeløb må betyde det beløb, som en kunde helt konkret står med. Hvis afdraget på ca. 700 kr. tillægges hendes rådighedsbeløb, er beløbet på 6.578 kr., hvilket stadig er under det anbefalede rådighedsbeløb.

Banken burde have oplyst hende om, at hun fik et nedsparingslån og skulle træffe en beslutning ud fra dette. Banken har ikke udregnet, hvor mange år hun kan blive i sin bolig med et nedsparingslån, hvilket Finanstilsynet kræver. Banken skrev, at hun ”i en periode kan blive i huset”. Ifølge Finanstilsynet skal denne beregning tage udgangspunkt i låntagerens ønske om et rådighedsbeløb, hvilket skal udregnes og fremlægges for kunden.

Ifølge Finanstilsynet ”…kan de pågældende låntyper anvendes som nedsparingslån, og det er vigtigt, at der findes et værktøj eller proces til beregning af, hvor lang tid låntager i så fald kan forvente at have råd til at bo i boligen. Disse økonomiske skift skal indgå i beslutningsgrundlaget for både låntager og realkreditinstituttet, og Finanstilsynet forudsætter derfor, at realkreditinstituttet har værktøj el. lign. til at understøtte vejledning herom, og heri beregne et langsigtet rådighedsbeløb.”

Hun skal ikke flytte, eftersom hun har renoveret sin ejendom for sine opsparede midler. Oplysningen om billige lejligheder var blot snak. Banken lagde uden hendes viden vægt på, at hun havde opsparede midler, som hun kunne bruge til et for lavt rådighedsbeløb. Hun lånte pengene til brug for nyt tag eller en bil, hvis disse skulle skiftes inden for de næste 30 år.

Banken burde have sikret sig, at hun forstod risikoen i tal og procenter. Hun havde ikke forstået, at risikoen var ude af proportioner i forhold til hendes indkomst. Banken burde have overholdt lovmæssige krav om låntagers oplysning og forståelse af kreditværdighedsvurdering.

Banken bør forklare, hvordan den har sikret sig, at hun forstår risikovilligheden i forhold til risikoprofilen ved forhøjelse af lånet med 40 % og ingen mulighed for optagelse af tillægslån, når intet omkring kreditværdighedsvurdering blev fremlagt for hende.

Hun var overbevist om, at banken ville have nævnt nogle beløb, hvis der var noget, hun skulle tage stilling til. Ifølge Finanstilsynet skal kreditværdighedsvurderingen gennemgås med kunden, eftersom der er tale om et højrisikolån.

Banken skal leve op til bekendtgørelse om god skik § 7.

Arbejdernes Landsbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen bør afvises under henvisning til sagens bevisførelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken har foretaget en kreditmæssig helhedsvurdering af klagerens økonomi og rådgivet ud fra denne.

Banken foretog en grundig kreditværdighedsvurdering med udgangspunkt i klagerens økonomiske forhold, herunder indtægter, udgifter, opsparede midler og gæld. Banken vurderede ud fra fyldestgørende oplysninger om klagerens forhold, at klageren fremadrettet vil være i stand til at betale ydelserne på det optagne lån, men at klageren også kendte risikoen ved valget af lån.

Klageren blev rådgivet om fastforrentet og variabelt forrentet lån. Klageren kendte risikoen for, at renten kunne stige ubegrænset. Klageren fastholdt at ville fortsætte med F-Kort+ uden afdrag.

Det er ikke korrekt, at klageren ikke blev præsenteret for tal om sin økonomi eller fakta om lånet. Klageren fik udleveret dokumenter med bl.a. amortiseringstabel, omkostninger og rentesats mv. Der blev vist beregninger på bl.a. fast rente, og der blev fremlagt økonomiske nøgletal for klageren på et møde op til klagerens beslutning om at omlægge. Ligeledes blev lånetilbud og rådgivningsskema udleveret til klageren. Banken foretog stresstests og beregninger af klagerens økonomi, også ved klagerens pensionering.

Endvidere vidste klageren, at hendes indtægt ville falde, når hun gik på folkepension.

Klageren blev rådgivet om det valgte lån ud fra klagerens økonomi samt de oplysninger, klageren oplyste over for banken. Hun ville sælge sit hus, hvis budgettet blev for stramt, når klageren skulle på folkepension. Klageren havde frie midler, som hun ville bruge, når hun skulle på folkepension. Klageren ville have mulighed for at leje en billig lejebolig, når hun skulle sælge sin bolig. Når banken foretager kreditværdighedsvurderinger, vurderer den altid kunden ud fra en samlet formuebetragtning. Det er ikke korrekt, at der ikke var drøftelser omkring klagerens økonomi ved pension.

Lånet blev ikke pludseligt til et nedsparingslån. Det er blot sådan det defineres, når kunder med afdragsfrihed går ind i pensionstilværelsen, og afdragsfriheden bliver en del af den daglige økonomi. Da lånet var med 30 års afdragsfrihed, kunne det sparede afdrag anses som et supplement til klagerens økonomi.

Det fremgår af klagerens lånehistorik, at hun over flere år og i gentagne valg af finansiering havde valgt variabelt forrentede produkter og modtaget rådgivning om denne låntype. Klageren havde derfor kendskab til egenskaberne, herunder fordele og ulemper ved låntypen F-Kort+.

Klageren blev i forbindelse med låneomlægningen i januar 2022 rådgivet omkring sin økonomi henset til, at hun seks år senere ville gå på folkepension. Dette fremgår af låneanbefalingen. Banken vurderede, at klagerens økonomi kunne bære både fast rente og variabel rente ud fra beregningen. Klageren valgte på oplyst grundlag at optage et lån med en variabel rente.

Lånet ændrede ikke risikoprofil ved omlægningen fra et F-Kort+ til et F-Kort+ i 2022. Ved omlægningen blev løbetiden forlænget med nye 30 år, og hovedstolen blev forhøjet med ca. 280.000 kr. Banken vurderede ikke, at klagerens risikoprofil blev væsentlig ændret, henset til at boligen i forbindelse med omlægning af lån fik en øget værdi med 150.000 kr. i forhold til bankens tidligere vurdering. Belåningsværdien på boligen var efter omlægning på ca. 50 %, og på bevillingstidspunktet var klagerens formue beregnet til 1.384.357 kr. eksklusive pensionsordninger.

I marts og juni 2022 henvendte klageren sig igen til banken for at drøfte låneomlægning til fast rente. Banken rådgav omkring fast og variabel rente og sendte beregninger til klageren. Klageren valgte at fastholde et variabelt lån trods bankens anbefaling.

Banken har ikke ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneomlægningen.  Banken har derfor ikke handlet ansvarspådragende og er dermed ikke erstatningsansvarlig.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder anledning til at afvise sagen.

Arbejdernes Landsbank udarbejdede den 18. januar 2022 et lånetilbud på et 30-årigt variabelt forrentet F-Kort+ lån med afdragsfrihed til klageren, og i januar 2022 indgik parterne ”Aftale om lån og pantsætning”, hvorved klageren omlagde sit F-Kort+ lån til et nyt variabelt afdragsfrit F-Kort+ lån med en hovedstol på 989.000 kr. og en løbetid på 30 år. Ved omlægningen fik klageren et provenu på 271.638 kr. Banken har oplyst, at klagerens formue på bevillingstidspunktet var beregnet til 1.384.357 kr. eksklusive pensionsordninger.

Ankenævnet lægger i overensstemmelse med bankens oplysninger til grund, at den udarbejdede tre budgetter kaldet ’”Vejledende skatte- og rådighedsberegning” for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2022. To af budgetterne vedrørte et F-Kort+ lån og det tredje et obligationslån.

Det fremgår af sagen, at banken udarbejdede to skatte- og rådgivningsberegninger på baggrund af klagerens årsopgørelse for 2020 og indtægtsoplysninger fra 2021 med udgangspunkt i henholdsvis et F-Kort+ lån med en rente på -0,290 % og et obligationslån med en rente på 1,5 %.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at klageren forud for låneoptagelsen fik forelagt og gennemgået lånetilbud med henholdsvis fast rente og variabel rente, og at det skete med afsæt i hendes økonomiske forhold også efter hendes folkepensionering.

Af bankens låneanbefaling af 18. januar 2022 fremgår bl.a., at banken på baggrund af bl.a. klagerens oplysninger om indtægts- og formueforhold samt præferencer anbefalede klageren at optage et F-Kort+ lån.

Det følger af § 17 i bekendtgørelse nr. 752 af 23. april 2021 om god skik for boligkredit, at en boligkreditgiver eller boligkreditformidler skal give låntageren vejledning om den foreslåede boligkreditaftale samt om eventuelle accessoriske tjenesteydelser, sådan at låntageren kan vurdere, om det foreslåede produkt passer til dennes behov og finansielle situation.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at bankens rådgivning af klageren i forbindelse med låneomlægningen i 2018 var ansvarspådragende.

Ankenævnet finder derfor ikke, at banken er forpligtet til at tilbyde klageren et fastforrentet lån til samme kurs, rente mv. som på den dag, hvor hun hjemtog sit nuværende F-Kort+ lån.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.