Afgørelse

Låneomlægning. Provenuberegning.

Klageren havde i sin ejendom to realkreditlån, hvoraf det ene var ydet af det indklagede realkreditinstitut 1. Institut 1 fremsendte i januar 2003 et lånetilbud til klageren. I lånetilbudet var beregnet en kursværdi på det nye lån på 652.320 kr. og et overskydende provenu efter afholdelse af stiftelses- og indfrielsesomkostninger på 154.360 kr. Det var i lånetilbudet anført, at det beregnede provenu kunne blive mindre på grund af bl.a. kursudsving, herunder ved indgåelse af fastkursaftale, og at der skulle betales delydelser på de indestående lån frem til indfrielsestidspunktet. Klageren indgik den 30. januar 2003 dels tinglysningsaftale, dels fastkursaftale til afvikling den 6. februar 2003 til kurs 95,828, svarende til en kursværdi på 646.839 kr. Institut 1 udbetalte den 6. februar 2003 dels 454.230 kr. til institut 2, dels 150.000 kr. til klageren. Den 12. februar 2003 meddelte institut 1 klageren, at institut 2 desværre havde oplyst et forkert indfrielsesbeløb. Der manglede derfor 8.107 kr. til dækning af renter og bidrag, hvilket beløb klageren blev bedt om at indbetale. Efter henvendelse fra klageren forklarede institut 1, at forskellen på ca. 9.000 kr. imellem provenuet i lånetilbudet og det faktisk udbetalte provenu skyldtes, at der skulle betales 3.665 kr. i delydelse på de indfriede lån, og at resten skyldtes forskellen imellem kursen i lånetilbudet og fastkursaftalekursen. Klageren afviste at acceptere det lavere provenu, idet han henviste til, at han ved indgåelsen af fastkursaftalen mundtligt var blevet tilsikret et provenu på 147.361 kr. Institut 1 meddelte i marts 2003 klageren, at det korrekte beløb, som skulle indbetales, var 7.047 kr. Yderligere korrespondance førte ikke til enighed mellem parterne.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at institut 1 ikke kunne kræve, at han tilbagebetale 7.047 kr. Institut 1 påstod frifindelse.

Nævnet anså det for uheldigt, at institut 1 først sendte et á conto beløb til klageren, som var for stort, og dernæst krævede tilbagebetaling af et beløb på 8.107 kr., som efterfølgende blev nedsat til 7.047 kr. Nævnet fandt imidlertid, at institut 1 havde været berettiget til at afkræve klageren beløbet, og bemærkede, at det ikke var bevist, at der mundtligt var tilsikret klageren et provenu på 147.361 kr. Der var tværtimod i lånetilbudet taget forbehold for såvel udbetalingskurser, betaling af delydelser og det endelige indfrielsesbeløb til institut 2, og klageren havde efter tilbagebetaling af 7.047 kr. fået udbetalt det fulde provenu af låneomlægningen. Nævnet frifandt derfor institut 1.