Afgørelse

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med en mellem parterne indgået formueplejeaftale.

Sagens omstændigheder.

Ifølge aftaledokument dateret den 9. juni 1996 indgik klageren en aftale om depotpleje med indklagedes Vestergade afdeling, Viborg Af aftalen fremgår bl.a.:

"1. Formål

Formålet med aftalen er gennem regelmæssige eftersyn af porteføljen at opnå højst muligt afkast ved indgåelse af investeringsforretninger indenfor de aftalte investeringsrammer. Banken garanterer ikke et bestemt afkast.

2. Advisering

Det aftales at eftersyn foretages af banken hvert år, første gang i 03.1997.

På grundlag af hvert eftersyn påtager banken sig efter bedste skøn at rådgive kunden om køb og salg. Køb og salg sker i hvert tilfælde efter kundens forudgående godkendelse, som kan være såvel skriftlig som mundtlig.

.........

4. Investeringsramme og kundens risici

Kunden er blevet orienteret om, at enhver investering er forbundet med risici. Kundens risici afhænger af de valgte investeringsrammer, samt hvilke investeringer, der konkret foretages inden for rammerne.

Investeringsanbefalinger afgives efter bankens frie skøn og inden for nedenstående grænser angivet i procent af den samlede investerede kapital. Kundens risikovillighed følger derfor af de valgte investeringsrammer."

En rubrik vedrørende procentvis fordeling af porteføljen på henholdsvis danske obligationer, danske aktier, udenlandske aktier og kontantindskud er ikke udfyldt.

Indklagedes vederlag i forbindelse med aftalen var årligt 500 kr.

Indklagede har oplyst, at oprettelsen af depotplejeaftalen blev foreslået klageren i forbindelse med dennes køb af aktier til sit depot i februar 1997. Aftalen blev internt registreret som oprettet den 25. februar 1997, men dokumentet blev først underskrevet den 9. juni 1997. Ved en fejl, som det ikke har været muligt at klarlægge nærmere, blev årstallet 1996 anført på aftalen i stedet for 1997. Der er ikke blevet opkrævet gebyr for 1997. Gebyret for 1998, som blev opkrævet automatisk, blev tilbageført af afdelingen.

Som led i indklagedes finansiering af klagerens køb af en ejerlejlighed til sin datter blev depotet ved pantsætningsdokument af 10. februar 1998 pantsat til indklagede.

Ved skrivelse af 22. oktober 1998 rettede klageren henvendelse til indklagede med krav om en erstatning på 182.000 kr. som følge af mangelfuld rådgivning i henhold til depotplejeaftalen.

Ved skrivelse af 28. oktober 1998 afviste indklagede kravet.

Under sagen har indklagede oplyst følgende om udviklingen i værdien af klagerens depot:

Parternes påstande.

Den 11. november 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 182.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede opfordrede til etablering af aftalen med henblik på at sikre, at aktier m.m. blev overvåget korrekt af kyndige folk. Han er ikke på noget tidspunkt blevet indkaldt til eftersyn af værdipapirbeholdningen, og indklagede har undladt at overvåge beholdningen som aftalt. Det bestrides, at beholdningen blev gennemgået og drøftet i forbindelse med købet af lejligheden. Han var fast besluttet på at optage et boliglån, og indklagede meddelte, at det ikke var noget problem, idet værdipapirerne kunne indgå som sikkerhed. Den 12. august 1998 rettede han henvendelse til indklagede med henblik på at sælge aktierne i depotet, idet han havde konstateret, at kurserne var faldende, uden at indklagede reagerede herpå. Bankrådgiveren beklagede, at han ikke havde rettet henvendelse, men rådede til at beholde aktierne og se tiden an. Det blev aftalt, at rådgiveren straks skulle rette henvendelse i tilfælde af yderligere kursfald, hvilket imidlertid ikke skete. Under et møde hos indklagede den 19. oktober 1998 blev han opmærksom på, at indklagedes eksemplar af aftalen om depotpleje var vedhæftet et notat, hvori der stod, at aktierne var i højrisikogruppen. Han har ikke samtykket heri eller været bekendt hermed. Indklagede bør som følge af dårlig og mangelfuld rådgivning i forbindelse med depotplejeaftalen erstatte hans tab som følge af kursfald på 182.000 kr.

Indklagede har anført, at aftalen omfatter et årligt depoteftersyn, men ikke løbende eftersyn eller overvågning. Under drøftelserne i forbindelse med købet af lejligheden ultimo 1997 gav klageren udtryk for, at investeringen var langsigtet, og at værdistigningen af depotet forventedes at overstige renteudgiften på lånet til lejlighedskøbet. Der blev ikke rettet henvendelse til klageren i marts 1998, idet depotet udviklede sig i overensstemmelse med de ønsker, klageren havde givet udtryk for 2-3 måneder forinden, og hvorfor der ikke var anledning til at foretage køb eller salg. Depotet blev endvidere drøftet under et møde den 12. august 1998, hvor klageren i samråd med indklagedes investeringsafdeling besluttede at beholde værdipapirerne. I øvrigt er indklagede ikke enig i klagerens beskrivelse af det på mødet passerede. Udviklingen i værdien af depotet fra marts 1998 viser, at klageren ikke har lidt noget tab. Klageren har ikke sandsynliggjort, at han har ønsket et salg, ligesom klageren på intet tidspunkt har været afskåret fra at sælge helt eller delvist.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Selv om værdipapirbeholdningen måtte være blevet drøftet med klageren i slutningen af 1997, og selv om indklagede ved gennemgangen af beholdningen i marts 1998 skønnede, at der ikke var anledning til at foretage ændringer, burde indklagede i overensstemmelse med depotplejeaftalens pkt. 2 i marts 1998 have indkaldt klageren til en drøftelse af indklagedes konklusion af gennemgangen. Ankenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at antage, at en sådan drøftelse ville have foranlediget klageren til at foretage omlægninger, ligesom det ikke er grundlag for at fastslå, at klageren har lidt tab som følge af, at omlægninger ikke skete på dette tidspunkt. Det kan ikke anses for en ansvarspådragende fejl, at indklagedes medarbejder på mødet den 12. august 1998 anbefalede klageren at beholde aktierne, og det findes ikke godtgjort, at medarbejderen ved denne lejlighed påtog sig at kontakte klageren i tilfælde af yderligere kursfald på aktierne. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hverken helt eller delvis.

Som følge heraf