Spørgsmål om finansiering af erhvervsmæssig virksomhed.
| Sagsnummer: | 149/2004 |
| Dato: | 09-12-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Inge Frølich, Ole Simonsen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om finansiering af erhvervsmæssig virksomhed. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav mod indklagede i anledning af indklagedes afslag på at finansiere klagerens erhvervsmæssige virksomhed.
Sagens omstændigheder.
Klageren under denne sag er indehaver af en personlig drevet virksomhed med engrossalg af konfektion. Klageren var frem til foråret 2004 kunde i indklagedes Køge afdeling.
I forbindelse med en skilsmisse i 2001 overtog klageren en fast ejendom, som hun solgte samme år. Provenuet fra salget blev bl.a. anvendt til indfrielse af en kassekredit hos indklagede, som klageren havde anvendt erhvervsmæssigt i virksomheden.
Indklagede har anført, at i forbindelse med indfrielsen gav man tilsagn om, at klageren ved større ordrer kunne få sådanne finansieret ved bevilget overtræk, så længe hun kunne dokumentere et regnskabsmateriale, der viste en fornuftig drift. Klageren bestrider, at indklagedes tilsagn om finansiering var betinget af dokumentation af regnskab, der viste en fornuftig drift.
I marts 2002 købte klageren en fast ejendom på Fyn for 1.075.000 kr. Ejendommen skulle restaureres og ombygges. I skrivelse af 27. marts 2002 fra indklagede til klageren, som bl.a. indeholder et tilbud om finansiering af anskaffelsen af ejendommen på Fyn, er det anført, at indklagede for så vidt angår erhvervsvirksomheden kunne tilbyde "at stille sæsontræk til rådighed på [virksomhedens] kassekredit op til kr. 200.000,- til finansiering af varekøb mod dokumentation for at varerne er solgt.". Indklagede formidlede til brug for finansiering af ejendommen et lån fra Totalkredit på 1.326.000 kr. ydet som et forhåndslån, ligesom indklagede bevilgede klageren et boliglån på 195.000 kr.
Indklagede har anført, at man i løbet af 2002 finansierede flere ordrer for klageren. Afdelingen modtog i august 2002 et delregnskab, som viste et resultat på + 95.000 kr.
I foråret 2003 bevilgede indklagede et overtræk på ca. 160.000 kr. til finansiering af ordrer. Indklagede har anført, at klageren blev gjort opmærksom på, at finansiering af yderligere ordrer først kunne ske ved fremlæggelse af regnskabsmateriale, der viste en drift, som klageren kunne leve af. Baggrunden var, at klagerens virksomhed havde givet underskud i såvel 2001 som 2002, og at egenkapitalen var væk. Klageren bestrider, at indklagedes tilbud om finansiering af fremtidige ordrer var betinget som anført af indklagede.
I juli 2003 kontaktede klageren indklagede med orientering om forventede større ordreindgang. Indklagede afviste at finansiere disse ordrer.
Ved skrivelse af 30. september 2003 meddelte indklagede klageren, at forhåndslånsgarantien vedrørende Totalkredit-lånet var forlænget til 1. marts 2004, og at fristen ikke ville kunne forlænges yderligere. Ejendommen skulle således være færdigmeldt og godkendt af Totalkredit inden denne dato.
Af sagen fremgår, at ombygningen af klagerens ejendom havde trukket ud som følge af en verserende retssag, hvor der skulle afholdes syn og skøn.
I januar 2004 blev der holdt et møde hos indklagede, hvor forholdene vedrørende klagerens ejendom blev drøftet. Det fremgik, at der den 29. januar 2004 skulle afholdes syn- og skønsforretning i forbindelse med den verserende retssag. På mødet aftaltes det, at klageren skulle fremsende mæglervurdering af ejendommen til indklagede.
I marts 2004 indfriede klageren Totalkredit-lånet og boliglånet hos indklagede.
Parternes påstande.
Klageren har den 10. maj 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 150.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede på intet tidspunkt hverken mundtligt eller skriftligt tilkendegav, at indklagedes finansiering af hendes ordrer var på betingelse af fremlæggelse af regnskab, der viste en fornuftig drift.
I første halvår af 2003 havde hun besøgt de større katalogfirmaer i Norden, ligesom hun havde været på forretningsrejse til Tyrkiet. Indklagedes afslag i juli 2003 på at finansiere ordrer medførte et tab for hende på ca. 150.000 kr. vedrørende udgifter til rejser samt mistet indtjening på ordrerne.
Med hensyn til finansiering af købet af ejendommen stiller hun spørgsmålstegn ved, om dette kunne have været tilrettelagt mere hensigtsmæssigt. Indklagede burde have forlænget fristen vedrørende Totalkreditlånet med 3-4 måneder, så hun havde haft en chance for at gøre huset færdigt.
Indfrielsen af Totalkredit-lånet og boliglånet i 2004 skete via det "grå marked". Udgiften ved at flytte finansieringen har udgjort ca. 90.000 kr. og har medført en betydelig højere rente.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens krav på 150.000 kr. vedrører klagerens erhvervsvirksomhed. Klagen adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, hvorfor klagen ligger uden for Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren i 2001 i forbindelse med indfrielsen af kassekreditten blev orienteret om, at hun ved større ordrer kunne få disse finansieret ved bevilget overtræk, så længe hun kunne dokumentere et regnskabsmateriale, der viste en fornuftig drift.
Regnskaberne for årene 2001 og 2002 viste underskud. Hertil kommer, at klageren i april 2003 blev mindet om, at finansiering af yderligere ordrer først ville kunne ske, når virksomheden kunne fremlægge et regnskab, der viste en drift, som klageren kunne leve af. Dette var ikke tilfældet, da klageren i juli 2003 anmodede om finansiering af en ordre.
Det bestrides, at indklagede skulle have begået en fejl, der kan begrunde klagerens erstatningskrav på 150.000 kr. Klageren kan i øvrigt ikke have haft nogen berettiget forventning om, at indklagede skulle afgive tilsagn om i en ubegrænset periode at finansiere ordrer.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede havde givet klageren bindende tilsagn om generelt at ville finansiere hendes erhvervsvirksomhed i forbindelse med de af hende omtalte ordrer. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar med hensyn til det tab på 150.000 kr., som klageren gør gældende at have lidt.
Med hensyn til finansieringen af ombygningen og istandsættelsen af klagerens ejendom finder Ankenævnet efter det oplyste ikke, at indklagede har begået fejl, der kan medføre en erstatningspligt for indklagede.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.