Udlån. Løbetid, etableringsomkostninger. Rente.
| Sagsnummer: | 579/1993 |
| Dato: | 03-06-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Udlån - løbetid |
| Ledetekst: | Udlån. Løbetid, etableringsomkostninger. Rente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med klagerens køb af en bil - ifølge slutseddel til en kontantpris på 114.676 kr. med en udbetaling på 12.000 kr. - ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, i august 1988 klageren et lån på 110.434 kr. Løbetiden var aftalt til ca. 5 år. Af omkostningsnota af 10. august 1988 fremgik, at lånets etableringsomkostninger var 5.548 kr. "hvilket beløb er medregnet i lånebeløbet." Herudover var beregnet etableringsprovision med 2.210 kr., som tillige var tillagt lånet. Ifølge gældsbrevet skulle dette afvikles med en månedlig ydelse på 2.325 kr. første gang 1. oktober 1988. I gældsbrevet var endvidere anført:
"Gælden forrentes med den af [indklagede] til enhver tid fastsatte rentesats, p.t. 12,8% p.a.
...........
[Indklagede] forbeholder sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af rentesatsen at ændre ydelsen tilsvarende."
I januar 1992 henvendte klageren sig til indklagede om lånets forrentning. I denne forbindelse oplyste indklagede i en skrivelse af 22. januar 1992, at det samlede omkostningsbeløb ved lånets etablering på 7.758 kr. ved en fejl ikke var indregnet i lånets oprindelige ydelse, som skulle have været 2.501 kr. Som følge heraf krediterede indklagede klagerens lån for 5.068,07 kr. svarende til forrentningen af omkostningsbeløbet indtil den 31. december 1991. I samme forbindelse nedsatte indklagede lånets rentesats med 2,55% til 13,75% p.a. I skrivelse af 30. januar 1992 bekræftede indklagede rentenedsættelsen samt krediteringen af rentebeløbet på 5.068,07 kr. Klageren underskrev den 6. februar 1992 kopi af skrivelsen, idet der foran klagerens underskrift var anført "ovennævnte ændring accepteres".
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klageren 7.758 kr. med tillæg af 15% i rente samt tilbageføre for meget debiteret rente.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det skyldes indklagedes fejl, at lånets ydelse blev fejlberegnet. Dette vil føre til en forlængelse af lånets løbetid. Da klageren i sin tid valgte lånet, sammenlignede han den forkerte ydelse med andre tilbud. Renten på klagerens lån er steget mere end hos andre långivere på markedet, også selv om der tages højde for den ekstraordinære nedsættelse i januar 1992. Hertil kommer, at indklagede har tilbudt nye billån til en rente lavere end klagerens. Ved købet af bilen var klagerens udbetaling reelt på over 25%, idet såvel værdien af den nye bil som klagerens brugte bil af praktiske hensyn blev nedskrevet i værdi, hvilket indklagede var bekendt med og direkte opfordrede til. Klageren finder ikke, at han er bundet af aftalen fra januar 1992, idet dette "forlig" blev indgået under trusler, og idet der forelå forkerte handlinger fra indklagedes side. På grund af indklagedes uberettigede renteforhøjelse samt fejlen vedrørende etableringsomkostningerne er lånets løbetid blevet forlænget ud over de ca. 5 år, som oprindeligt var aftalt og dette uagtet, at indklagede i november 1989 netop med henvisning til lånets løbetid forhøjede ydelsen til 2.442 kr.
Indklagede har anført, at parterne i januar 1992 indgik forlig, hvorefter det aftaltes, at rentesatsen blev nedsat med 2,55%, ligesom der vedrørende etableringsomkostningerne blev godskrevet klageren en rentegodtgørelse på 5.068,07 kr. til fuld og endelig afgørelse af dette spørgsmål. For så vidt angår etableringsomkostningerne har klageren i øvrigt ikke lidt noget tab, efter at merrenteudgiften er godtgjort. Ved indgåelsen af forliget har indklagede ikke forholdt klageren oplysninger, hvorfor det bestrides, at forliget skulle være indgået under forkerte forudsætninger. Lånets forrentning fastsættes ifølge gældsbrevet af indklagede. Med hensyn til den rente til nye låntagere, som klageren har henvist til, har der været tale om, at der krævedes en udbetaling på mere end 35%, og dette var ikke tilfældet for klagerens lån. Klageren har i øvrigt ikke lidt noget tab som følge af den forlængede løbetid.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Peter Blok, Niels Busk og Lars Pedersen - udtaler:
Således som indklagedes skrivelser af 22. og 30. januar 1992 samt klagerens accept af den sidstnævnte skrivelse er udformet, kan der ikke anses at foreligge et endeligt og bindende forlig vedrørende de spørgsmål, klagen angår.
Gældsbrevets bestemmelse om rentens fastsættelse giver ikke i sig selv klageren krav på, at lånets rente skal følge renten på tilsvarende nye lån, og vi finder ikke grundlag for at fastslå, at der har bestået et misforhold i denne henseende. Det bemærkes herved, at renten på klagerens lån ikke kan sammenlignes med den rente, indklagede har forlangt af nye lån til bilkøb med en større udbetaling end den, der blev betalt af klageren. Hertil kommer, at indklagede i januar 1992 indrømmede klageren en væsentlig rentenedsættelse.
Vi finder, at klageren på grundlag af indklagedes skrivelse af 10. august 1988 måtte gå ud fra, at indklagede ville fastsætte ydelsen således, at lånet incl. det samlede omkostningsbeløb på 7.758 kr. ved uændret rente ville være afviklet over ca. 5 år. Det må derfor - som også erkendt af indklagede - anses for en fejl, at man ved fastsættelsen af ydelsen ikke tog hensyn til omkostningsbeløbet. Vi finder, at indklagede som konsekvens af denne fejl bør kreditere lånet med 7.758 kr. med valør den 1. januar 1992, idet indklagede allerede har ydet klageren rentegodtgørelse frem til dette tidspunkt.
1 medlem - Niels Bolt Jørgensen - udtaler:
Jeg finder, at klageren må anses at have indgået et endeligt og bindende forlig vedrørende de spørgsmål, klagen angår, og stemmer allerede af denne grund for ikke at tage klagen til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger kreditere klagerens lån med 7.758 kr. med valør den 1. januar 1992. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.