Afgørelse

Indsigelse mod kaution for gæld stiftet af selskab, der efterfølgende blev opløst. Krav om frigivelse af pantsat ejerpantebrev i forbindelse med overførsel af engagement til et andet pengeinstitut

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod kaution for gæld stiftet af selskab, der efterfølgende blev opløst, og klagerens krav om frigivelse af et pantsat ejerpantebrev i forbindelse med overførsel af hans engagement til et andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder

Klagerens bror, B, drev en erhvervsvirksomhed via et anpartsselskab, som klageren og B stiftede i 2008. Klageren og B var direktører i selskabet og tegnede selskabet i forening.

Både selskabet, B og en af klageren personligt ejet erhvervsvirksomhed var kunder i Østjysk Bank.

Den 27. maj 2011 underskrev klageren og B en kautionserklæring til banken, hvorefter de påtog sig selvskyldnerkaution in solidum til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som selskabet ”har eller måtte få” over for banken. I øvrigt fremgik blandt andet:

”…

Underskrevne selvskyldnerkautionister erklærer samtidig:

-at underskrevne selvskyldnerkautionister samtidig bekræfter, at banken har gennemgået betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen, og jeg/vi er herunder gjort bekendt med, at banken kan kræve, at jeg/vi straks indfrier den del af debitors engagement, underskrevne har påtaget mig/os at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sin betalingsforpligtelse.

…”

Den 8. juni 2012 underskrev klageren en pantsætningserklæring til banken, hvorefter banken fik pant i et ejerpantebrev på 200.000 kr. i klagerens bil og et ejerpantebrev på 300.000 kr. i klagerens faste ejendom til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som klageren, klagerens ægtefælle og/eller klagerens personligt ejede virksomhed ”har eller måtte få” over for banken. Af ”Vilkår for pantsætning i Østjydsk Bank”, der var en del af aftalen, fremgik blandt andet:

”…

Hæftelsens omfang

…

3. Krav opstået som følge af, at låntager har påtaget sig kautionsforpligtelse(r) overfor banken.

…”

Den 21. juni 2014 blev selskabet opløst.

Den 4. september 2014 underskrev B et gældsbrev til banken vedrørende et Privatlån nr. -264 med en hovedstol på 410.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.000 kr. Rentesatsen var variabel, for tiden 9% om året. Af gældsbrevet fremgik blandt andet:

”…

Banken kan opsige lånet og dermed bede dig indfri med 3 måneders varsel efter vilkårene i Østjydsk Banks Almindelige forretningsbetingelse.

Ved bankens opsigelse har du krav på en saglig begrundelse.

…

Lånet er misligholdt hvis:

1. du ikke overholder dine forpligtelser over for banken
2. du tilsidesætter vilkår aftalt med banken eller nævnt i Østjydsk Banks Almindelige forretningsbetingelser
3. dine forhold bliver ændret væsentligt til skade for banken.

Det betyder, at lånet kan ophæves og at du skal indfri lånet straks – uanset aftalt opsigelsesvarsel.

…”

Den 10. september 2014 underskrev klageren en erklæring til banken om selvskyldnerkaution for B’s forpligtelser i henhold til lån nr. - 264. Af kautionserklæringen fremgik blandt andet

”…

Ved brev af 28. juni 2016 opsagde banken klagerens erhvervsengagement, som udgjorde i alt cirka 745.000 kr. Begrundelsen for opsigelsen var ”anfægtelse af kautionsforpligtelse udstedt overfor Østjydsk Bank”.

Klagerens engagement blev overført til et andet pengeinstitut. Banken afslog i den forbindelse ved e-mail af 26. juli 2016 til klageren at frigive det pantsatte ejerpantebrev på 300.000 kr.

Ved brev af 8. august 2016 opsagde banken B’s engagement, der udgjorde i alt 463.718 kr., ”grundet misligholdelse”. Ifølge en e-mail fra banken til B skete opsigelsen ”med baggrund i restancen på privatlånet”. Ifølge en kontooversigt pr. den 8. august 2016 bestod B’s engagement hovedsagligt af to privatlån, dels et privatlån -736 med en restgæld på 94.657 kr. og et maksimum på 89.157 kr. dels privatlån -264, som klageren kautionerede for, med en restgæld på 367.803 kr. og et maksimum på samme beløb, 367.803 kr. B havde endvidere en kredit med et overtræk på 1.257 kr. samt en dankortkonto og en budgetkonto.

Ved brev af ligeledes 8. august 2016 sendte banken en meddelelse til klageren om opsigelsen af B’s engagement, en kopi af to rykkerbreve af henholdsvis 4. og 19. juli 2016 vedrørende en ydelse på 2.500 kr. på privatlån -736, som ikke var blevet betalt, og en udskrift, som viste overtrækket på 1.257 kr. Banken anmodede klageren om at indfri privatlån -264, medmindre hele B’s engagement var indfriet pr. den 19. august 2016.

Klageren og B gjorde indsigelse mod opsigelserne af deres engagementer, herunder opsigelsen af det kautionssikrede privatlån -264, som ikke var misligholdt.

Parternes påstande

Den 12. august 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Østjydsk Bank skal frafalde kautionen og frigive ejerpantebrevet på 300.000 kr.

Østjydsk Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning bør frafalde kautionen helt eller delvist.

Han var medstifter af selskabet alene fordi B manglede likviditet til hele anpartskapitalen. Han har aldrig fået løn eller andet vederlag fra selskabet. Kautionen i maj 2011 blev underskrevet i forbindelse med, at B ønskede at investere i en grillbar, som blev solgt med tab efter cirka to år. Han blev ikke informeret om hverken B’s eller B’s daværende samlevers økonomi. I perioden mellem de to kautioner ydede banken uden hans viden eller samtykke yderligere finansiering til B og samleveren, hvorved hans risiko blev forøget.

Det har efterfølgende vist sig, at B i september 2014 havde et yderligere lån på 274.654,60 kr., som banken ikke informerede ham om. I kautionserklæringen står der alene anden gæld: -34.273,14 kr. med max. 125.000 kr., hvilket bestyrkede hans tro på, at B var i stand til at afvikle kautionslånet. Hvis han havde været bekendt med det yderligere lån, ville han ikke have kautioneret. Han fik ikke udleveret skatteopgørelse eller lønsedler m.v.

Underskrifterne i både 2011 og 2014 foregik på den måde, at han i forbindelse med henvendelser om sit eget engagement blev råbt an ved skranken og ”bare lige skulle underskrive”.

Bankens opsigelse af hans erhvervsengagement var uberettiget. Han stillede spørgsmål ved manglende oplysning i forbindelse med kautionen. Banken svarede ikke på spørgsmålene men truede med at begære ham konkurs, hvis han ikke vedstod kautionen. Det lykkedes ham herefter at overføre engagementet – bortset fra ejerpantebrevet – til et andet pengeinstitut.

Bankens opsigelse af kautionslånet var uberettiget, idet lånet ikke var og fortsat ikke er misligholdt.

Efter overførslen af hans engagement til et andet pengeinstitut har banken uberettiget tilbageholdt ejerpantebrevet. Ejerpantebrevet blev ikke pantsat i forbindelse med kautionen men i forbindelse med en firmakassekredit.

Østjydsk Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører erhvervsforhold.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at banken har handlet i overensstemmelse med gældende dokumenter og gældende lovgivning.

Selskabet blev drevet uden kreditfaciliteter fra stiftelsen i oktober 2008 til maj 2011, hvor der opstod et finansieringsbehov, der blev dækket ved kreditfaciliteter i banken. Det var en afgørende forudsætning for bankens bevilling af kreditfaciliteterne, at ejerne påtog sig selvskyldnerkaution.

Klageren kautionerede i 2011 for selskabet. Banken havde ikke anledning til at oplyse klageren om medkautionisten B’s økonomi.

B havde med sin daværende samlever et engagement, der var særskilt sikret, og som efterfølgende er indfriet.

Kautionen i september 2014 var en videreførelse af kautionen for selskabet, som var erhvervskaution.

Efter ønske fra B blev selskabets gæld indfriet med lånet på 410.000 kr. med ham som enedebitor. Banken indvilgede i denne løsning mod, at klageren blev fastholdt som kautionist. Klageren påtog sig ikke en ny forpligtelse.

Klageren har under hele forløbet været fuldt informeret.

Klageren fik udleveret de oplysninger om B’s økonomi, der fremgår af kautionserklæringen af september 2014.

Det var berettiget at opsige B’s engagement og at gøre kautionen gældende mod klageren med baggrund i B’s misligholdelse af en del af hans engagement.

Det var endvidere berettiget at opsige klagerens engagement, der alene var erhvervsrelateret, med baggrund i, at klageren ikke ønskede at vedstå kautionen.

Banken er ikke forpligtet til at frigive ejerpantebrevet før det sikrede engagement, der også omfatter klagerens kaution, er fuldt betalt.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og dennes bror, B, ejede et selskab. Klageren og B var direktører i selskabet og tegnede selskabet i forening. I 2011, hvor Østjysk Bank ydede selskabet en kreditfacilitet, kautionerede klageren og B for selskabets forpligtelser overfor banken. I 2012 pantsatte klageren et ejerpantebrev på 300.000 kr. til sikkerhed for blandt andet sine forpligtelser overfor banken, herunder kautionsforpligtelser.

I 2014, hvor selskabet blev opløst, hæftede klageren for selskabets gæld, som udgjorde 410.000 kr. Gælden blev indfriet ved etablering af et privatlån med B som debitor og klageren som kautionist. Af vilkårene for dette lån fremgår bl.a., at lånet er misligholdt, hvis B ikke overholder sine forpligtelser overfor banken.

Klagerens kaution i 2014 for privatlånet til B var en videreførelse af klagerens hæftelse for selskabets gæld, og ejerpantebrevet ligger til sikkerhed for denne forpligtelse. På den baggrund og efter klagens karakter finder Ankenævnet, at sagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.