Afgørelse

Spørgsmål om udbetaling af børnepensionstillæg til klagerens far kunne ske med frigørende virkning for banken

Indledning

Denne sag vedrører, om løbende udbetaling af børnepensionstillæg, der tilkom klageren, kunne ske til klagerens far med frigørende virkning for banken.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1992, blev pr. 1. februar 2005 tilkendt ret til børnepensionstillæg, idet klagerens far, F, var tjenestemand og gik på pension.

Det fremgår af det oplyste, at klagerens forældre er skilt, og at klagerens forældre havde delt forældremyndighed over klageren og hans søster. Ankenævnet lægger på baggrund af det under sagen oplyste til grund, at klageren og hans søster siden skilsmissen har boet hos deres mor.

F oprettede i forbindelse med tilkendelsen af børnepensionstillæg en konto til klageren [kontonummer -878] og en konto til klagerens søster i Nørresundby Bank, som børnepensionstillægget blev indbetalt på.

Banken har under sagen fremlagt årsudskrifter for klagerens konto [-874] for perioden 2005 til 2007, som ifølge det oplyste blev sendt til klagerens adresse hos sin mor. Det fremgår heraf, at der pr. 31. december 2005 var et indestående på klagerens konto på 25.711 kr., mens indeståendet pr. 31. december 2006 og 2007 udgjorde henholdsvis 1.260 kr. og 1.309 kr.

Klageren har under sagen fremlagt kvitteringer, hvoraf det fremgår, at F i hvert fald i perioden fra februar 2007 til januar 2010 løbende hævede det indsatte børnepensionstillæg fra klagerens konto.

Klageren skiftede den 9. marts 2010 Nem-konto, og børnepensionstillægget blev herefter indsat på klagerens kontonummer -753.

Den 23. marts 2011 rettede klageren henvendelse til Statens Administration (tidligere Økonomistyrelsen), der varetog udbetalingerne. Ved brev af 5. april 2011 skrev Statens Administration blandt andet følgende til klageren:

"…

Det følger, af Lovbekendtgørelse nr. 489 af 6. maj 2010 § 14, at børn får ret til børnepensionstillæg, når tjenestemanden pensioneres. Det følger af § 16, at retten vedvarer indtil barnet fylder 21 år.

Det fremgår af noten til § 14, at beløbet udbetales til barnet uanset alder. Inden lovændringen ved lov nr. 383 af 6. juni 1991 blev beløbet udbetalt til tjenestemanden. …

…

Den eller de personer, som har ret til at hæve på kontoen, kan få adgang til pengene. Det er banken, som kan styre, hvem der har ret til at hæve på kontoen.

Det følger af værgemålslovens § 3, stk. 3, at den ene værge kan modtage og kvittere for beløb, når man er under 18 år. Dette gælder med mindre den ene værge har meddelt, at det ikke kan ske. Uenigheder skal afgøres af statsforvaltningen jf. § 3 stk. 5. Heraf følger, at den ene forælder godt alene kan oprette konto og modtage beløbet.

…"

Ved brev af 24. maj 2011 indgav klageren på vegne af sig selv og sin søster en klage til banken, idet han anførte, at de foretagne udbetalinger ikke kunne ske med frigørende virkning for banken uden den anden forældremyndighedshavers underskrift. Af klagerens brev til banken fremgik tillige, at søskendeparret ikke havde set eller talt med deres far i fire år, og ej heller havde modtaget gaver, tøj, mad eller lignende fra ham i mange år.

Den 15. juni 2011 afviste banken klagen under henvisning til værgemålsloven § 3, stk. 3.

Den videre korrespondance mellem klageren og banken førte ikke til enighed mellem parterne.

Parternes påstande

Den 7. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nørresundby Bank skal betale 110.793,55 kr. til klageren og hans søster.

Nørresundby Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ingen kontakt har til sin far. Først i 2011 blev han bekendt med, at hans far i perioden februar 2005 til februar 2010 havde fået udbetalt det børnepensionstillæg, der tilkom ham.

Det forhold, at hans far havde oprettet kontoen i banken, ændrer ikke ved, at de indsatte beløb tilkom ham og ikke hans far.

Hans mor havde ikke medvirket til oprettelsen af kontoen, og der var således ikke indgået aftale om, hvem der var befuldmægtiget til at råde over kontoen, da hans mor ikke havde kendskab til den.

Banken må have haft kendskab til, at kontoens indestående alene udgjorde udbetalinger fra Økonomistyrelsen.

I henhold til Finansstyrelsens vejledning af 19. august 2002 om udbetaling af børnepension, skal der, forinden udbetaling af børnepensionstillæg kan finde sted, indhentes underskrift fra begge forældremyndighedsindehavere, jf. bilag 28.

Det må bero på en misforståelse, at banken henviser til værgemålsloven § 3, stk. 3, som hjemmel for, at banken med frigørende virkning kunne forestå udbetalingerne til hans far.

Af hovedreglen i § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, fremgår nemlig, at beslutninger om barnet skal træffes af begge værger i forening.

Undtagelsen i § 3, stk. 3, vedrører situationer, hvor en værge lovligt kan modtage og kvittere for beløb, med virkning for tredjemand. Udtrykket lovligt indebærer efter hans opfattelse en vis begrænsning i værgens bemyndigelse, idet det herefter er forudsat, at en værge, der handler alene er berettiget til at foretage den pågældende disposition efter de principper/regler der gælder for værger i øvrigt.

Ved den retlige vurdering af, om beløbet lovligt kan udbetales til én værge, uden samtykke fra den anden, må der henses til kontoen/indbetalingernes formål og karakter.

Der er konkret tale om en periodisk ydelse fra en offentlig institution, der skal sikre barnet efter tjenestemandens pension. Som nævnt er det forudsat, at beløbet tilgår barnet, og at beløbet ikke skal bruges til opfyldelse af forælderens forsørgerpligt, jf. gældende værgevejledning pkt. 5.1 smh. med forarbejderne til lovforslaget 1992/1 LSF 86.

Banken kunne på den baggrund ikke med frigørende virkning udbetale pengene fra kontoen uden forinden at sikre sig, at beløbet faktisk tilgik ham, eller at der var indhentet samtykke fra hans mor som den anden forældremyndighedsindehaver.

Nørresundby Bank har anført, at det fremgår af værgemålsloven § 2, at begge forældre er værger for et mindreårigt barn, hvis forældrene har fælles forældremyndighed.

Det fremgår endvidere af værgemålsloven § 3, stk. 3, at den ene værge med virkning i forhold til tredjemand kan modtage og kvittere for beløb, som en værge lovligt kan modtage, medmindre den anden værge har meddelt tredjemand, at dette ikke kan ske.

Det er bankens opfattelse, at værgemålsloven § 3, stk. 3, finder anvendelse i nærværende sag, og at banken derfor ikke har handlet ansvarspådragende ved at udbetale de pågældende beløb til klagerens far, idet han som forældremyndighedsindehaver lovligt har kunnet modtage de pågældende beløb.

I henhold til Finansstyrelsens vejledning af 19. august 2002 om udbetaling af børnepension, fremgår det ligeledes af bilag 29: "Hvis der er fælles forældremyndighed, udbetaler vi tillægget til den konto, som den ene af forældrene har angivet, medmindre vi er bekendt med, at forældrene er uenige om kontoen, jf. § 3, stk. 3, i værgemålsloven".

Klagerens mor har aldrig meddelt banken, at faren ikke måtte hæve på børnenes konti. Dette på trods af, at både klageren og hans søster løbende har modtaget kopi af kontoudtog for de pågældende konti, som har været tilsendt den adresse, hvorpå moderen boede sammen med børnene.

Banken har ikke været vidende om, at de pågældende konti var oprettet specifikt til brug for udbetaling af børnepensionstillæg. Udbetalingerne fra Økonomistyrelsen var blot benævnt "NKSLØN", og banken var ikke forpligtet til at foretage nærmere undersøgelse af indbetalingernes art.

Det forhold, at klagerens far ikke har anvendt pengene på sine børn, er banken uvedkommende. Banken var således ikke forpligtet til at undersøge årsagen til, at klagerens far hævede de pågældende beløb, idet dette er et privat anliggende mellem klagerens far og børnene.

Klageren og hans søster må således henvises til at anlægge et civilt søgsmål mod deres far.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren fik fra februar 2005 tilkendt børnepensionstillæg, som blev indsat på en konto, som klagerens far havde oprettet i Nørresundby Bank.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren fik tilsendt kontoudtog og årsopgørelser vedrørende kontoen.

Der er under sagen fremlagt dokumentation for, at klagerens far løbende fik udbetalt børnepensionstillægget fra klagerens konto.

Klagerens far havde delt forældremyndighed over klageren og var dermed værge, jf. værgemålsloven § 2. Klagerens far kunne således handle på klagerens vegne, da klageren var mindreårig.

I henhold til værgemålsloven § 3, stk. 3, kan den ene værge med virkning i forhold til tredjemand modtage og kvittere for beløb, som en værge lovligt kan modtage, medmindre den anden værge har meddelt tredjemand, at dette ikke kan ske.

Klagerens mor havde som den anden forældremyndighedshaver ikke givet banken meddelelse om, at der ikke måtte ske udbetaling til klagerens far.

Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at der forelå sådanne omstændigheder i forbindelse med udbetalingerne til klagerens far, at udbetalingerne ikke kunne ske med frigørende virkning for banken.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.