Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Budgetkonto, størrelse af saldo. Modregning i forbindelse med gældssanering. Overgivelse af engagement til inkasso.

Sagsnummer: 233 /1992
Dato: 08-12-1992
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn
Klageemne: Budgetkonto - modregning
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
Gældssanering - modregning
Budgetkonto - overtræk
Ledetekst: Budgetkonto, størrelse af saldo. Modregning i forbindelse med gældssanering. Overgivelse af engagement til inkasso.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I 1984 oprettede klagerne bl.a. en plankonto (budgetkonto) i indklagedes Nakskov afdeling. Ved udgangen af 1986 udviste kontoen en negativ saldo på 21.220,35 kr. og ved udgangen af 1987 en negativ saldo på 12.650,57 kr.

Den 16. august 1988 indledtes gældssaneringssag for klagerne. Saldoen på budgetkontoen udgjorde denne dag 5.308,78 kr. (positiv). Den 30. august 1988, hvor budgetkontoen udviste samme saldo, modregnede indklagede 5.500 kr. i budgetkontoen vedrørende et lån, klagerne havde hos indklagede. Budgetkontoen udviste herefter et underskud på 195,22 kr. Ved udgangen af 1988 udviste kontoen en positiv saldo på 776,10 kr.

Ved kendelse af 28. november 1989 fik klagerne gældssanering, således at gæld stiftet inden den 16. august 1988 bortfaldt.

Ved skrivelse af 9. marts 1990 meddelte indklagede klagerne, at deres gæld til indklagede på 8.429 kr. var bortfaldet i forbindelse med gældssaneringen. Som følge heraf ønskede indklagede ikke at give klagerne yderligere kredit/overtræk, ligesom man ikke ville tillade, at plankontoen blev overtrukket, hvorfor det nuværende budget ikke kunne fortsætte. Indklagede havde derfor opgjort klagernes plankonto og overført kontoens saldo til klagernes lønkonto. Efter at klagernes dankort var blevet inddraget, rykkede indklagede ved skrivelse af 27. juli 1990 klagerne for indbetaling af et overtræk på lønkontoen på 890,91 kr. Indklagede meddelte klagerne, at såfremt overtrækket ikke var indbetalt senest 1. august 1990 eller aftale om afvikling var truffet, ville mellemværendet blive overgivet til retslig inkasso.

Ved skrivelse af 1. august 1990 anførte klagerne, at de tidligere havde meddelt indklagede, at de ved en gennemgang af plankontoen for tiden 30. september 1988 til 30. september 1989 havde konstateret, at der manglede 1.977,24 kr. Da klagerne tidligere havde anmodet indklagede om at bringe dette forhold i orden, fandt klagerne det uforståeligt, at indklagede nu truede med inkasso for så vidt angik et mindre beløb.

Ved skrivelse af 25. november 1991 meddelte indklagede, at man ved gennemgang af klagernes plankonto fra oktober 1988 til september 1989 bl.a. havde konstateret, at en regning vedrørende skorstensfejning og en regning vedrørende autoforsikring var betalt to gange, idet klagerne havde indleveret to girokort vedrørende hver regning. Man påpegede også visse andre poster, der ikke fremgik af klagernes opgørelse. En sammentælling af samtlige udgifter og indtægter for perioden resulterede i et overskud efter periodens udløb på 2.695,51 kr. Af kontoudskrifter fremgår, at saldoen pr. 30. september 1988 var 4.000,41 kr., medens saldoen pr. 30. september 1989 var 6.695, 92 kr. Indklagede anmodede samtidig klagerne om at indbetale overtrækket, nu på 1.272 kr., på klagernes lønkonto. Ved skrivelse af 15. januar 1992 rykkede indklagede klagerne for indbetaling af overtrækket. Klagerne anmodede herefter indklagede om at foretage en revision af plankontoen for hele den periode, den havde eksisteret.

Ved skrivelse af 7. februar 1992 anmodede indklagede klagerne om selv at gennemgå, hvilke udgifter der manglede i deres egen opgørelse, idet indklagede ikke kunne afsætte tid hertil. Indklagede afviste at revidere plankontoen for hele den tid, den havde eksisteret, og henviste klagerne til selv at foretage en revision ud fra kontoudskrifter, betalingsoversigter og andre kvitteringer.

Ved skrivelse af 25. februar 1992 opsagde indklagedes advokat klagernes låneengagement med indklagede på grund af misligholdelse og anmodede klagerne om betaling af 1.421,69 kr. samt omkostninger. Indklagede har herefter stævnet klagerne til betaling af beløbet. Sagen er af retten i Nakskov udsat på forelæggelse for Ankenævnet.

Klagerne har overfor Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at foretage en fuldstændig revision af plankontoen fra dens oprettelse, at tilbagebetale for meget udbetalte beløb samt renter heraf, at tilbagebetale 5.500 kr. debiteret klagernes budgetkonto den 30. august 1988 samt at hæve inkassosagen og alene opkræve klagerne det oprindelige afkrævede beløb.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de adskillige gange forgæves har anmodet indklagede om at foretage en grundig revision af plankontoen. Indklagede har på et tidspunkt undersøgt et par småfejl, som klagerne havde fremlagt som eksempel på fejl i forbindelse med kontoen. Der er i kontoens løbetid foretaget mange og hyppige justeringer af de månedlige indbetalinger netop med henblik på at undgå, at kontoen kom i overtræk og altid i samråd med indklagedes rådgiver. Klagerne har kun indleveret giroindbetalingskort vedrørende udgifter, der var omfattet af plankontoen, og kun i tilfælde, hvor der har været omlægning af forsikring, eller i tilfælde, hvor beløbsmodtager ikke har været omfattet af den automatiske betalingsordning. Der har ikke været tale om indlevering af regninger, som ikke var medtaget i budgettet. Som følge af at indklagede har afvist at revidere plankontoen, har klagerne afvist at indbetale overtrækket på oprindelig 630,91 kr., som indklagede har overgivet til retslig inkasso, idet det beløb, indklagede var klagerne skyldig i henhold til plankontoen, langt oversteg dette mindre overtræk på lønkontoen. Klagerne har endvidere protesteret mod, at der er foretaget et uretmæssigt træk på 5.500 kr. på klagernes konto den 30. august 1988, ligesom klagerne har protesteret over, at indklagede har spærret klagernes konti i forbindelse med gældssaneringssagen.

Indklagede har anført, at klagerne ikke nærmere har præciseret, hvori de påståede fejl ved forvaltningen af plankontoen består, hvorfor det ikke er muligt for indklagede nærmere at uddbybe dette. Indklagede har endvidere på et tidligere tidspunkt gennemgået kontoens forløb og anmodet klagerne om selv at drage omsorg for revision af budgetkontoen. Indklagede har efter gældssaneringssagens indledning modregnet et positivt indestående på klagernes plankonto i klagernes gæld til indklagede. Skifterettens medhjælper og klagerne har ikke i forbindelse med indklagedes anmeldelse af krav under gældssaneringssagen rejst indsigelse overfor denne modregning. For så vidt angår overtrækket på lønkontoen har indklagede udførligt redegjort for, hvorledes differencen fremkommer, og indklagede finder ikke, at man har begået nogen fejl i denne anledning.

Ankenævnets bemærkninger:

Klagerne har anført, at der for så vidt angår perioden fra 30. september 1988 til 30. september 1989 foreligger fejl ved førelsen af plankontoen, som medfører, at saldoen pr. 30. september 1989 skulle være 1.977,24 kr. større end kontoudskriftens udvisende. Efter de afgivne redegørelser om den af indklagede foretagne revision, jvf. navnlig indklagedes skrivelse af 25. november 1991, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at der for så vidt angår denne periode er begået fejl af indklagede.

For så vidt angår den øvrige periode, i hvilken plankontoen har eksisteret, har klagerne ikke præciseret, hvilke fejl der efter deres opfattelse skulle være begået, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at foretage en fuldstændig revision af kontoens posteringer.

Indklagede har efter gældssaneringssagens indledning været berettiget til at foretage modregning i det beløb, der indestod på plankontoen på tidspunktet for gældssaneringssagens indledning, jvf. konkurslovens § 201 sammenholdt med § 42.

Efter det anførte er der ikke grundlag for at pålægge indklagede at trække inkassosagen tilbage eller for at pålægge indklagede at nedsætte sit krav.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.