Afgørelse

Indfrielse af ejerpantebrev pantsat til sikkerhed for såvel klagerens som dennes samlevers gæld til sparekassen. Spørgsmål om på hvilken del af gælden indfrielsesbeløbet skal afskrives.

Indledning.

Denne sag vedrører, om provenuet fra salget af klagerens ejendom, som følge af et ejerpantebrev pantsat til sikkerhed for både klagerens og dennes samlevers gæld til sparekassen, primært skal gå til afskrivning af klagerens gæld eller om sparekassen har valgfrihed.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes samlever S er kunder i Dronninglund Sparekasse.

Den 15. juni 2004 underskrev klageren et ejerpantebrev med pant i hendes ejendom på 150.000 kr. med oprykkede panteret efter et 30-årigt 5 % obligationslån med en hovedstol på 653.000 kr.

Af en allonge til ejerpantebrevet af 12. september 2005 fremgår, at klagerens obligationslån blev omlagt til et delvist konverterbart obligationslån med rentetilpasning og en hovedstol på 807.000 kr.

Sparekassen har oplyst, at klageren og S blev kunder i sparekassen ultimo 2005 i forbindelse med S’ etablering af et firma, der blev drevet på fritidsbasis.

Den 18. oktober 2005 pantsatte klageren ejerpantebrevet på 150.000 kr. til sparekassen. Af håndpantsætningserklæringen fremgår blandt andet:

"…

Underskrevne (navn, bopæl)

[klageren]

…

overleverer herved

Dronninglund Sparekasse

som håndpant til sikkerhed for skadesløs betaling af, hvad

jeg og/eller [S] i forening eller hver for sig

til enhver tid måtte være eller blive pengeinstituttet skyldig:

…"

Den 19. oktober 2005 underskrev S en kreditaftale [-829], hvorved sparekassen bevilligede ham en kreditramme på 450.000 kr.

Den 18. januar 2006 optog klageren og S et boliglån [-356] i sparekassen på 173.900 kr.

Den 3. oktober 2006 blev klagerens ejerpantebrev forhøjet med 150.000 kr. til i alt 300.000 kr.

Sparekassen har oplyst, at forhøjelsen af pantebrevet blandt andet skete, idet halvårsregnskabet for S’ virksomhed ikke fulgte budgettet.

Klageren underskrev samme dag en ny håndpantsætningserklæring, hvis ordlyd svarede til den foregående håndpantsætningserklæring.

Den 16. oktober 2007 underskrev klageren og S en kreditaftale [-075], hvorved sparekassen bevilligede dem en kreditramme på 475.000 kr. til køb af sommerhus m.m.

Klagerens ejerpantebrev blev samme dag forhøjet med 100.000 kr. til i alt 400.000 kr., og klageren underskrev samtidig en ny håndpantsætningserklæring, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

Til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som

…

[Klageren] [S]

…

(Tilsammen påtager sig og til sikkerhed for den gæld de hver især)

nu har eller senere måtte få overfor

Dronninglund Sparekassen

…

Stilles herved af undertegnede håndpantsætter

…

[klageren]

…

Følgende effekt(er) i håndpant:

DKK [klagerens ejendom]

Såfremt håndpantet er stillet af debitor(erne), hæfter pantet sekundært for, hvad debitor(erne), i øvrigt er eller måtte blive Dronninglund Sparekasse skyldig.

Betingelser (for pantsætningen gælder i øvrigt nedenstående vilkår)

...

3. Dronninglund Sparekasses rettigheder over det pantsatte

…

Dronninglund Sparekasse har ingen pligt til forlods at søge dækning i det stillede pant, ligesom Dronninglund Sparekasse har valgfrihed med hensyn til anvendelsen i forhold til debitors samlede engagement.

…"

Ifølge det oplyste blev sommerhuset siden solgt, og gælden på parrets kreditaftale [-075] indfriet.

I februar 2010 blev S taget under konkursbehandling ved byretten. Ifølge det oplyste blev der ikke dækning til sparekassen.

Ved brev af 6. august 2010 kontaktede klagerens advokat sparekassen i forbindelse med forhandlinger om salg af klagerens ejendom. Af advokatens brev fremgår blandt andet, at provenuet fra et salg af ejendommen først skulle gå til indfrielse af klagerens gæld til sparekassen og hernæst til afskrivning på S’ gæld til sparekassen.

Ved brev af 6. september 2010 til klagerens advokat anførte sparekassen, at sparekassen havde valgfrihed med hensyn til anvendelse af provenuet til nedbringelse af klagerens og S’ gæld enten fælles eller hver for sig.

Klageren havde pr. 6. september 2010 selv en gæld til sparekassen på 53.993 kr., mens S’ gæld til sparekassen udgjorde 430.744 kr. Heraf var klageren meddebitor på boliglånet [-356] som udgjorde 51.989 kr. af S’ gæld.

Parternes påstande.

Klageren har den 25. januar 2011 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Dronninglund Sparekasse skal anerkende, at det provenu på 400.000 kr., som sparekassen i henhold til det håndpantsatte ejerpantebrev skal modtage, forlods skal afskrives på hendes gæld og dernæst på S’ gæld til sparekassen.

Dronninglund Sparekasse har nedlagt påstand om, at sparekassen har valgfrihed med hensyn til anvendelse af provenuet til afskrivning på henholdsvis klagerens og S’ gæld til sparekassen.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at håndpantsætningserklæringen af 16. oktober 2007 blev udfærdiget sammen med oprettelse af det fælles lån til køb af sommerhus.

Hun blev i forbindelse med lånoptagelse i sparekassen stillet i udsigt, at sikkerheden forlods skulle tjene til sikkerhed for hendes egne lån og dernæst for S’ gæld.

Det pågældende lån er nu indfriet og indfriede efter hendes erindring også 100.000 kr. på S’ kassekredit. Der skete således ved salg af sommerhuset forlods indfrielse af gælden vedrørende sommerhuset og altså hendes egen gæld, idet hun var meddebitor på lånet.

Det er derfor fortsat hendes opfattelse, at der forlods skal ske afskrivning på hendes egen gæld, og først derefter på S’ gæld.

Håndpantsætningserklæringens udformning styrker hendes opfattelse.

At lånedokumentet og håndpantsætningserklæringen er oprettet samme dato understøtter, at pantet tjener til sikkerhed for betaling af den gæld, som hun hæfter for.

At pantet sekundært hæfter for S’ gæld støttes af, at det af håndpantsætningserklæringens side 1 under midten fremgår: "Såfremt håndpantet er stillet af debitor(erne), hæfter pantet sekundært for, hvad debitor(erne) i øvrigt er eller måtte blive Dronninglund Sparekasse skyldigt".

Der ses ikke i håndpantsætningserklæringen at være valgfrihed for sparekassen.

Dronninglund Sparekasse har anført, at klageren og S under hele forløbet har været bevidste om, at klagerens ejendom lå til sikkerhed for S’ engagement.

Den af klageren stillede sikkerhed var en forudsætning for S’ engagement.

Af håndpantsætningserklæringen fremgår, at pantet ligger til sikkerhed for den gæld, de hver især har eller senere måtte få.

Sikkerhedsstillelsen kan derfor anvendes primært til S’ gæld og sekundært til klagerens gæld, da det fra start og hele forløbet igennem har været aftalt, at ejerpantebrevet var stillet til sikkerhed for S’ gæld.

Klageren har i overensstemmelse hermed tiltrådt nye håndpantsætningserklæringer hver gang S har lånt penge, og der er således tale om gentagende underskrifter.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af samtlige de af klageren tiltrådte håndpantsætningserklæringer, at ejerpantebrevet var stillet til sikkerhed for, hvad klageren og/eller S i forening eller hver for sig til enhver tid måtte være eller blive sparekassen skyldig.

Pantet blev således første gang stillet til sikkerhed i sparekassen i forbindelse med S’ optagelse af lån i oktober 2005.

Pantet blev efterfølgende forhøjet af to omgange, heraf den ene gang i forbindelse med klagerens egen gældstiftelse i sparekassen.

Af håndpantsætningserklæringen af 16. oktober 2007 fremgår ligeledes, at sparekassen "har valgfrihed med hensyn til anvendelsen i forhold til debitors samlede engagement", idet det bemærkes, at både klageren og S fremgår som debitor af håndpantsætningserklæringen.

Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at klageren af sparekassen blev stillet i udsigt, at pantet primært skulle stå til sikkerhed for hendes engagement i sparekassen og kun sekundært kunne anvendes til afskrivning på S’ gæld.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.